Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. december 1888

Davids Bøn

Tekst: Det er tid at gribe ind, Herre, de har brudt din lov. Derfor elsker jeg dine befalinger mere end det reneste guld. (Sl 119,126-127)   ret

Der var en tid i Davids regering over Israels rige, da han så, at der blev vist megen foragt for Guds lov. Men hvilken indflydelse havde dette på ham? Blev han revet med af strømmen, så at han også fattede mistillid til Guds lov og viste foragt for den ligesom de andre? Nej! Det havde en meget forskellig indflydelse på ham. Han så at vanrøgt af Jehovas lov bragte moralsk ødelæggelse i stedet for at ynkes mere, hellige sig mere, og større kærlighed for Gud. Det lader til at Gud er kommet ud af deres sind, og det billede der er fremstillet er ikke et behageligt for Guds konge og profet. Han så den indflydelse der var resultatet af overtrædelsen af Guds lov, og det forøgede hans iver og gudsfrygt, så at han stræbte at ophøje retfærdighedens regel og at holde den i ære blandt folket i stedet for at deltage med dem i at overtræde den.   ret

Dersom David således lagde mærke til fordærvelse på hans tid og sagde, at den kom deraf, at menneskene tilsidesatte Guds lov, må vi så ikke antage, at den stigende fordærvelse og ugudelighed på vor tid kommer af samme grund. Fra slægt til slægt, fra århundrede til århundrede har menneskene mere og mere foragtet og tilsidesat Jehovas lov. Og nu, da vi nærmer os verden ende, er fordærvelse over alt så stor, at det tydeligt viser, hvorledes menneskene har tilsidesat Guds lov, og de længes ikke efter, at Gud skal åbenbare sig. "Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov."   ret

Hvilken stilling bør Guds folk indtage i denne tid? Vi ser, at denne tiltagende foragt for Guds ord viser sig overalt, og udsigterne for fremtiden er mørke for dem, som elsker Herrens lov; for de danner en stærk modsætning til dem, som således foragter den. Den civile og den kristne verden synes at have forenet sig i dette stykke, og alle træder Jehovas lov under fødder. Hvorfor ser vi på vor tid så få unge mennesker, hvis åndelige sans kan blive vakt? Vi er tvunget til at indrømme, at det er næsten umuligt at få dem til at indse, hvilket krav Gud har på dem. Hvor vanskeligt det er for dem at se, hvor syndig synden er, og at fatte, at Gud har givet et evigt offer, da han gav sin Søn i døden for at give menneskene en ny prøvetid. Vore første forældre vanærede Gud i paradiset, idet de holdt Satans ord højere i ære end Guds. Dette er endnu den største fare for menneskene. Dersom de ville tro det, som er skrevet i Guds ord, og vise agtelse for det, så ville Jehovas lov atter komme i ære.   ret

Gud har en lov, som styrer alle hellige skabninger i verdensaltet, og denne lov er også bestemt til at styre menneskene. Kristus døde, for at menneskene atter kunne komme i forening med Gud. I ham var deres eneste håb om forløsning. Han led og døde ikke på korset for at tilintetgøre loven; for da ville han være blevet syndens tjener. Dersom Guds lov kunne være blevet forandret og afpasset efter menneskets faldne tilstand, så behøvede Guds Søn ikke at være kommet til vor jord for at lide døden. Men Guds lov var uforanderlig. Ikke ét bud, ikke det mindste bogstav eller en tøddel skulle vanæres eller borttages. Derfor tillod Gud sin Søn at bære straffen for menneskenes overtrædelser og gjorde det således muligt for menneskene at erholde frelse og komme i harmoni med alle Guds bud. Det, som Gud antager, er hans Søns retfærdighed og fuldkommenhed, idet han påtog sig vore synder, mangler og svagheder. Ved troen på den korsfæstede og opstandne Frelser erholder vi håb. Kristi retfærdighed bliver vor retfærdighed, når vi lever i forening med ham. Så ophører vi med at overtræde Guds hellige lov og bliver delagtige i den guddommelige natur.   ret

Der kommer en tid, da Guds lov i en særlig forstand vil blive krænket i vort land USA. Nationens ledere vil ved hjælp af lovbestemmelser gennemtvinge søndagsloven, hvorved Guds folk vil blive bragt i stor fare. Når vor nation i de lovgivende forsamlinger vedtager love for at binde menneskers samvittighed med hensyn til religiøse privilegier, gennemtvinge helligholdelse af søndagen og med magt undertrykke dem, der holder den syvende dag som sabbat, da vil Guds lov i alt væsentligt være krænket i vort land, og det nationale frafald vil blive efterfulgt af national undergang. Vi ser at de som holder Guds bud har brug for at vække sig selv op til dåd, for at de kan modtage den hjælp som kun Gud kan give dem. De skulle arbejde mere oprigtigt for, så længe så muligt, at udskyde den truende ulykke. Hvis, i vores land som praler med frihed, en protestantisk regering skulle ofte hvert princip som indføres i dens grundlov og sprede pavelige usandheder og vildfarelser, så må vi indtrængende bede, "Det er tid for dig, Herre, at virke, for de har gjort din lov ugyldig." Nogle vil måske tænke at fordi det er skrevet i profetierne at vores nation skal begrænse menneskenes samvittighed, vil det ske og at hvis vi prøver at bevarer vores frihed, vil vi handle som den vantro tjener og derved komme under Guds fordømmelse.   ret

Denne fare truer nu Guds folk; og hvad skal vi gøre? Kan vi ikke hjælpe til med at opløfte standarden, og kalde dem frem til fronten som agter på deres religiøse rettigheder og privilegier? Gud kalder på os at vågne op. Vi ved at enden er nær. Vi ved at profetierne går hurtigt i opfyldelse som viser at vi lever i afslutningen af denne verdens historie.   ret

Herren viste Johannes det sidste værk for vor tid Åb. 14,9-12, og han så et folk, om hvilket han sagde: "Her er de, som bevarer Guds befalinger og Jesu tro." Johannes fortæller os, hvad der blev vist ham i synet. "Og Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel." Åb. 11,19. Dette syn fremstiller et folk, hvis opmærksomhed skulle henledes på helligdommen i Himmelen. Der ser de ved troen Guds ark, som indeholder stentavlerne, hvorpå Guds lov er indgraveret; og dette folk har søgt at leve i harmoni med Himmelen og at bevare alle Guds bud. Der har været stor modstand fordi de har respekteret det fjerde buds sabbat, som i den sekulære og religiøse verden er blevet ignoreret.   ret

Nu taler Gud til os fra Sinais bjerg: "Kom sabbatsdagen i hus, og hold den hellig; i seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, men den syvende dag er Herren din Guds sabbat." Det er det eneste bud som begynder med et "kom i hu," som om Gud har sagt: "Glem det ikke." Han har givet menneskene sabbaten som et mindesmærke på skabelsen. Mennesket skal adlyde hans befaling, og idet han overholder dette mindesmærke, vil sindet rettes til den levende Gud, som skabte himlene og jorden. Hvis menneskene altid huskede på at helligholde Sabbaten, ville der aldrig have været en ateist eller hedning i vor verden; men Satan har anstrengt sig for at holde Gud ude af sindet, og har udfærdiget sine planer sådan at dette udrettes, og har bandlyst Gud fra menneskets hukommelse, sætter sig selv ind, om muligt, i stedet for Gud, og går endog så vidt at han ophøjer sig selv over Gud, og tvinger menneskenes samvittighed, som Gud aldrig har gjort.   ret

Vi helligholder den syvende dag, den dag, som Gud har befalet os at holde.,--og er her samlet på den for religiøs tilbedelse. Pavemagten har indført en anden dag, en almindelig arbejdsdag, og stadfæstet den for at omstyrte Herrens sabbat. Den har gjort dette, for at menneskene ikke skulle se eller forstå Guds hellige anordninger? Hvad skal vi gøre? Skal vi lade fjenden tage os til fange, så at vi ophører med at agte og ære Guds hellige dag? Det være langt fra! Uanset om hele den protestantiske verden har taget dette pavedømmets barn, og puslet og plejet det, og givet det en fremstående plads, så er det vort privilegium og vor pligt at helligholde Jehovas sabbat.   ret

Profetien fortæller os at syndens menneskene, pavedømmet, skulle ændre tider og love, og fordi vi ikke, sammen med hele verden, accepterer en forfalsket sabbat med den ægte, vil forfølgelser udgydes over os. Og det kommer hurtigt til det punkt at vi skal se de undertrykkende hånds kraft bringes over vor religiøse frihed, og har kæmpet for vor ret til at holde den dag som Gud har velsignet, og givet til verden som et mindesmærke for hans skabelsesværk. Skal vi derfor ære en dag som ikke er funderet i Guds ord, om pavedømmets institution, og trådt på den helligdag som Jehova har velsignet, og sat til side for mennesker? Johannes, ser ned til afslutningen af denne verdens historie, og så en klasse som holdt Guds bud, og havde Jesu tro. Jeg ønsker at være blandt dem, jeg ønsker at være på Guds side af dette spørgsmål.   ret

Vi ser at der tages skridt til af begrænse vores religiøse frihed. Søndagsspørgsmålet antager store proportioner. En ændring af vores grundlov fremlægges ihærdigt i folketinget og når den er opnået vil undertrykkelse følge. Jeg vil spørge; Kender du til denne sag? og er du klar over at der kommer en tid, da ingen kan arbejde? Har du modtaget den mængde af nidkærhed og den gudfrygtighed og fromhed, som vil gøre dig i stand til at stå fast når du møder modgang? Nu synes det ikke muligt for os at nogen behøver at stå alene, men hvis Gud på noget tidspunkt har talt gennem mig, den tid vil komme, da vi skal føres frem for rådsforsamlinger, ja for tusinder, for hans navns skyld, og enhver vil komme til at gøre regnskab for sin tro. Den alvorligste kritik vil komme af hvert standpunkt der tages for sandheden. Da får vi brug for at studere Guds ord, for at vide hvorfor vi tror på de lærersætninger som vi gør os til talsmænd for. Vi må kritisk studere Jehovas levende orakel.   ret

De midler som vi bruger på vor behagelighed her, den tid som vi lader gå til spilde, burde helliges til den opgave som Gud har givet os: "At ransage skrifterne;" og der burde bruges megen tid på bøn til Gud, så vore klæder, karakterklæder, den inderste besmykkelse kan vaskes i Lammets blod. Men dette kan ikke ske uden at vi holder Guds bud i sandhed; og hvis vi ikke er lys vågen i de tider vi lever i, vil vi være de upålidelige tjenere. Lydighed mod Guds lov vil beskytte os fra hans vrede. Vi behøver at bede efter styrke fra himlen, for at tilbageholde den bevægelse som er gjort i vort land, og vi burde gøre alt fra vor side for at bevare vore friheder, og vor ret til at dyrke Gud efter vor egen samvittigheds anvisninger.   ret

Har protestantverden stoppet for at se tilbage på de lidelser pavedømmet har påført, i forsøg på at binde menneskers fornuft, så at de ikke kan dyrke Gud som virker rigtigt for dem? Kan de ikke se hvordan den romerske kirke har udøvet sin hævngerrige og grusomme kraft? Dem som ikke vil bøje sig for hendes mandat, må udholde fængsel og stave, tortur og død. Og når dem som blev fejet bort som ikke vil bøje deres samvittighed mod nogen anden end himlens Gud, vil andre springe frem og fylde deres rækker, og opløfte standarden for religiøs frihed og ret. Og nu er denne nation, - den største nation på jorden, - under hvis styring vi er velsignet med alle religiøse og time fortrin; som har taget imod uforlignelige barmhjertighedsgaver; som Forsynet har våget over og beskyttet; hvorved frihedens standard og religiøs frihed er blevet opløftet, - vil det efterfølge pavedømmets kurs, og gøre Guds lov ugyldig? Og skal vi sidde med foldede hænder, og ikke gøre noget i denne krise? Skal vi lade denne bevægelse for religiøs forfatningsændring komme ind, og lukke os bort fra vore privilegier og rettigheder, fordi vi holder Guds bud? Gud hjælper os til at vågne op af den sløvhed som har hængt over os i årevis! Der er flere sjæle at frelse, og et langt større arbejde at gøre med at advare verden, end der før er udrettet. Vi bør søge Gud, især at hans nåde og hans kraft kan åbenbares til fordel for hans folk. Vi tror at Gud lever. Vi tror ikke at tidspunktet som står specificeret i profetien at vore friheder begrænses, er kommet til fulde.   ret

I Åb. 7:1, står der: " Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner; de holdt jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse hverken på jord eller hav eller mod noget træ." Det lader til at de fire vinde som løsnes er ved at finde sted. Vers 2, 3: " Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl; og han råbte med høj røst til de fire engle, hvem det var givet at skade jorden og havet, og sagde: "Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander.""   ret

Her var et arbejde at gøre før englene slipper de fire vinde løs; og hvis vi skal være vågne for hvad udspiller sig omkring os, må vi indrømme at vi ikke er parat til den kamp og de forviklinger som kommer over os, efter at dekretet skal gå ud. Vi skal råbe til himlens Gud i alvor, i forenet bøn, for at englene må holde de fire vidne tilbage, indtil missionærer er sendt ud til alle dele af verden, indtil vi har proklameret advarslen imod ulydighed mod Jehovas lov, og imod at dyrke dyret og dets billede. Guds krav må kendes for jordens beboere. Dette er vort arbejde; men ethvert tænkeligt kneb som fjenden kan gøre vil blive gjort for at forhindre Guds folk fra at vågne op.   ret

Herren påbyder os at våge, for vi læser at medens menneskene sover, har fjenden sået ugræs i marken. Disse nationale reformatorers arbejde er blevet gjort på en bedragerisk og listig måde, for at, om muligt, infiltrere hele kristen verden; og hvis de skal føre dette skridt frem til dens resultat, og vi kommer ind på trange steder, hvad skal vi så gøre? Jeg bønfalder jer, i Jesu Kristi Nazaræers navn, at vågne op af søvne. Gud samarbejder altid med mennesker at gennemføre sine guddommelige planer. Kristus kom til vor verden med det fortsæt at bringe mennesker moralsk kraft kombineret med hans menneskelige anstrengelser, og at han kunne sætte guddommelig kraft inden for svage menneskers rækkevidde. Hver gang at Jesus overvandt fjendens fristelser for menneskenes skyld, ophøjede han menneskene på en skala for moralsk værdi med Gud. Men det er umuligt at skelne imellem mennesker og det guddommelige, uden Guds Ånds oplysning. Det er næst umuligt for mennesker at skille det hellige fra det almindelige, det guddommelige fra det menneskelige, - uanset hvor stor skarpsindigheden er iblandt os.   ret

Gud arbejder for sit folk, så de ikke efterlades i mørke. Han vil have at vi salver vore øjne med øjen-salve, så vi kan skelne imellem mørkets kræfters virke og Guds Ånds bevægelser. Vi må ikke give opmærksomhed til uvæsentlige ting; vi behøver at blive kendt med Skrifterne som aldrig før. De er den klippe som vi skal stå fast på, for alt som er åbenbaret er til os og vore børn. Vi kan studere bibelen, og forstå opfyldelsen af profetien, og alt som har at gøre med Guds lov, og Kristi offer i forbindelse med Guds lov, og vi kan, ligesom Paulus, gå fra dør til dør, lære anger imod Gud, og tro imod vor Herre Jesus Kristus. Hvorfor angre imod Gud? - Fordi synderen har brudt Guds lov, og han må angre og komme tilbage for at adlyde den. Han skal vise verden at der er en morallov som er den største standard for retfærdighed, og at Satan vil bryde den ned, om muligt, om få mennesker til at rejse sin egen standard. Guds ord står sikkert fast for evigt; og ligesom vi ser i et spejl, ser vi vor karaktermangler. Vil nogen stå frem for Guds spejl, og fordi det viser dem deres mangler, sige de da det ikke er sandt? Vi bør ikke, ligeså snart som vor mangler udpeget, gå bort og glemme hvilken slags person vi er; og vi må bede om en korsfæstet og opstået Frelsers blod i levende tro, så tilgivelse kan skrives over for vore navne. Vi må vaske vore karakterklæder, og gøre dem hvide i Lammets blod.   ret

Da Kristus drog bort, gav han ethvert menneske sit arbejde. Dette påhviler enhver af os. Hvis Gud skulle tale til dig, han ville sige, som han gjorde til Elias: "Hvad gør du her?" Gud fortalte dig ikke at forlade jeres små menigheder, for at være i denne store menighed, hvor dine gaver svinder helt bort. Jeg spørger: "Er der intet missionsarbejde for dig at gå ind i?" Måtte himlens Gud oprøre jeres sind og hjerter. Dette arbejde påhviler ikke alene prædikanter; men enhver skal ransage skriften for sig selv, så han kan gøre sig håb, inden for hans sagtmodighed og gudsfrygt. Selvom du måske ikke har den bredeste indsigt, kan du fortælle den enkelteste beretning om korset. Der er en arbejdsmark foran dig i hjemmet, i naboskabet, i byen, og i menigheden, og det er dette arbejde at Gud ønsker at du skal gøre. Guds folk bør rejse sig og tage rustningen på. Gør alle dette, så vil vi ikke se menighedsforsamlinger som dem vi ser her i dag. Der er spottere hos jer, som kunne tage jeres bibler, og uden videre, ville kunne bære skam for hans navn, så I derved får evigt liv. Når Herren kommer og spørger: "Hvordan har du udnyttet dine talenter? Har du sat dem til vekseleren så de kan blive til flere?" hvad vil du svare Mesteren, hvis du har siddet mageligt og intet gjort for at vinde sjæle for Kristus?   ret

Vi har hver i sær en opgave at udrette. Himlens lys har åbenbaret os, at enhver som påtager sig selv sit arbejde, vil få Guds velsignelse, og derved genspejles sandhedens lys hen over andres sti. "Hvad gør du her, Elias?" Hvem sender dig hertil, så du kan komme ind i denne store menighed, og være en byrde i stedet for et levende skinnende lys, som du burde være? En levende menighed er en arbejdende menighed. Her sidder du under himlens lys, og udsender ingen lysstråler til dem som er i mørke; og alligevel virker i til at være tilfredse, og ikke værdsætte de velsignelser I får, fordi I ikke er vågne.   ret

Vi behøver at tage til fremmede lande og blive missionærer. Overalt omkring os er markene hvide, parat til høsten. Vær ikke passive nu. Gud kalder jer i Battle Creek, som dør af åndelig sløvhed, til at gå ud på hovedvejene og gærderne, og arbejde så alvorligt og interesseret at I vil kunne tvinge mennesker til at komme til sandhedens lys. Lad folk drage ud fra Battle Creek, også om det er et offer. Gå hvor du kan være en velsignelse for andre. Gå hvor du kan være en hjælp i en svag menighed. Ryst den åndelige sløvhed af jer. Arbejd med alle jeres kræfter for at frelse fortabte sjæle; og den himmelske velsignelse vil falde over jer; og du vil til sidst høre ordene: "Vel gjort, du gode og tro tjener, gå ind til din Herres glæde."   ret

I værdsætter eller praktiserer ikke Guds sandhed. Når I går til arbejdet for Mesteren i alvor, skal vi ikke så mange beklage sig: "Oh, jeg ville ønske om jeg var en kristen eller ikke." Når I gør en kristen gerning, vil I få bevidnet at jeres veje behager Gud. I må ikke være bero jer på en lykkelig følelsesflugt i jeres tjeneste for Gud. Det er ikke de beviser som beslutter som I er en kristen eller ikke. Jesu Kristi religion er et levende princip, inden i os, og enhver kraft og evne må underlægges Guds vilje. Vi er ikke os selv, vi er købt for en pris. Kristus siger vi arbejder sammen med Gud. Men hvor mange sjæle arbejder du på at bringe til Mesteren? Der er et stort og vigtigt arbejde at gøre for at berede et folk til at stå på Herrens dag; og måtte Gud hjælpe os til at gøre dette arbejde, så han anerkender det.   ret

Vi læser i Esajas 8,12. 13: "Kald ikke alt sammensværgelse, hvad dette folk kalder sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke! Hærskares Herre, ham skal i holde hellig, han skal være eders frygt, han skal være eders rædsel." Hvad er det for en arbejdsbyrde Guds folk er pålagt for denne tid? Er der intet I kan gøre? Har mesteren ikke givet jer en del at gøre i hans vingård? - Ja, alle har et arbejde at gøre. "Bind vidnesbyrdet til og sæt segl for læren i mine disciples sind!" Det er det arbejde Guds folk skal gøre. "Jeg bier på Herren, han, som dølger sit åsyn for Jakobs hus, til ham står mit håb: Se, jeg og de børn, Herren gav mig, [omvendte til sandheden] er varsler og tegn i Israel fra Hærskares Herre, som bor på Zions bjerg. Og siger de til eder: "Søg genfærdene og ånderne, som hvisker og mumler!" skal et folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende? Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde."   ret

En korrekt forståelse af "hvad skrifterne siger" om de dødes tilstand er væsentlig for denne tid. Guds ord erklærer at de døde ved ikke noget, deres had og kærlighed er ligeså gået fortabt. Vi må komme til profetiens sikre ord for vor autoritet. Medmindre vi er intelligente i skrifterne, kan vi ikke, når Satans mægtige mirakelvirkende kraft vises i vor verden, bedrages, og kalde det for Guds undergerninger; for Guds ord erklærer at, om det var muligt, føre endog de udvalgte vild. Medmindre vi er rodfæstede og grundfæstede i sandheden, skal vi fejes bort af Satans bedrageriske snarer. Vi må klynge os til vore bibler. Hvis Satan får dig til at tro at der er ting i Guds ord, som ikke er inspirerede, vil han da være rede til at besnære din sjæl. Vi skal ikke have forsikring, ingen sikkerhed, på det tidspunkt vi behøver at vide hvad sandhed er. Vore fødder bør være med evangeliets beredelse, og Guds sandhed bør være vort skjold. Vi må selv vide at vi har Guds sandhed. Lad derfor ingen nære spørgsmålet om den eller den del af Guds ord er inspireret. Gå til arbejdet, bind Kristi retfærdigheds-rustning om dig.   ret

Satan kom som en lysets engel i ørkenen for at bedrage Kristus. Han kommer ikke til mennesker i en hæslig skikkelse, som han somme tider fremstilles, men som en lysets engel. Han vil udgive sig for at være Jesus Kristus og udføre store mirakler. Mennesker vil falde ned og tilbede ham som Kristus. Det vil blive os befalet at tilbede denne skabning, som verden ærer som Kristus har advaret os mod netop sådan en fjende, menneskets værste, som vil sige, at han er Gud. og at når Kristus kommer, vil det være i kraft og herlighed ledsaget af tusind gange tusind og ti tusinde gange ti tusinde engle og at når han kommer, vil vi kende hans røst.   ret

Hvis du vandrer ydmygt med Gud, vil du forstå sandheden, og beredelse er nødvendig for denne tid. "De skjulte ting er for Herren vor Gud, men de åbenbare er for os og vore børn evindelig." Hvis i tror dette, og vandrer i tro, vil i frelses i herlighedens rige. Vi bør ikke prøve at kende "hvorfor" og "derfor" i alt, men være tilfreds med at kende gudsfrygtens enkelhed. Jesus Kristus har lagt frelseplanen, og åbnet vejen for os, klar og tydelig, at også den mest simple, som ønsker sandheden, må finde den. Især mørkets kræfter arbejder på at omkranse os, og tage vor frie samvittighed bort. De måneder der er gået med dem som ikke har holdt inde med værket er forbi, og de ved ikke hvad de skal sige, men vi som har våget og ventet på vor Frelsers tilsynekomst, bliver ikke overrumplet.   ret

Og der er ingen mænd og kvinder i denne forsamling, som har et arbejde at gøre for mesteren? Er der ingen af dem her som skal gå ud på nye steder og arbejde som missionærer? Vi behøver missionærer der hjemme; og vi behøver missionærer som vil gå ud på nye marker, og se hvad de kan gøre. Brug dit ene talent eller to talenter. Selvom jeres talenter er begrænsede, vil Gud acceptere dem. Hvorfor grave dem ned i jorden? Gå til arbejdet, og gør dit bedste, og Gud vil give jer nogle af jeres arbejde. O, jeg ville hellere komme til Mesteren med høstede neg end have rigdomme af guld og af sølv. Giv Mig sjæle, som frugt af mit arbejde; og jeg vil ikke spørge efter bekvemmelighed eller magelighed i denne verden. Er der ikke mænd og kvinder her som Gud vil afkræve et regnskab for de evner han har lånt dem? Der er sjæle som I skal arbejde for; der er unge som I skal bede for. Der er et arbejde at gøre i mådehold; og her sidder du, fra sabbat til sabbat, lytter til sandheden, medens sjæle går fortabt omkring dig. Hvorfor ikke lade det lys, som Gud har givet dig, skinne på andres sti? Jeg bønfalder dig at tænke alvorligt over disse ting.   ret

Vær parat for bede ugen, og ydmyg jeres hjerter for Gud. Selvom du stadig ikke har neg at bringe til Mesteren, kan du gå ud til arbejde i elvte time, og Gud vil hjælpe dig. Vær alvorlig; bed og arbejd, og arbejd og bed; og handle som om succesen beror op din møje. Gør det bedste efter dine evner, og Gud vil samarbejde med dig. I burde arbejde med alle jeres kræfter. Vær vågen! Vær vågen! Stå op fra de døde, og Kristus skal give dig lys." Gå ud og det du kan, og han vil øge dine evner, og du vokser i nåde, og i kærlighed til sandheden. Jo mere du bruger dine talenter, des mere vil de vokse. Vi drager nær afslutningen af prøvetiden. Vi bør lægge vore talenter ud til vekselererne, så når Mesteren kommer, kan han modtage vore talenter som sin egne, men han vil vende tilbage til os igen med renter. Måtte himlens Gud sætte jeres fødder på den evige Klippe. Jeg bønfalder jer at være Kristi efterfølgere, og bringe mange neg til Mesteren.

Ellen G. White.