Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. december 1907

For at håndværkerne til det andet tempel ikke skulle gøre nogen fejltagelser, instruerede Herren dem tydeligt, i form af en lignelse, om den tjenestes natur der er antagelig i Hans øjne. . . . [Haggaj 2,10-13 citeret.]   ret

En sjæl, som er fordærvet af synd, symboliseres ved et lig, som er ved at gå i forrådnelse. Alle afvaskninger og bestænkelser, som blev påbudt i ceremoniloven, var symbolske lærdomme, som skulle gøre opmærksom på, at det var nødvendigt, at der skete en forandring med hjertet, for at sjælen, som var død på grund af overtrædelser og synder, kunne blive renset, og at det var nødvendigt, at Helligåndens helliggørende kraft fik lejlighed til at virke.   ret

De kristne er Kristi juveler. De skal skinne klart for ham og udsende hans kærligheds lys. Deres glans afhænger af slibningen de får. De kan vælge mellem at blive slebet eller at blive ved med at være utilslebne. Men enhver, som bliver agtet værdig til at få plads i Herrens tempel, må lade sig tilslibe. Hvis ikke lader Herren tilslibe dem, kan de ikke genspejle mere lys end et almindeligt sandskorn.   ret

Kristus siger til mennesket: Du er min, jeg har købt dig. Nu er du kun en utilhugget sten, men hvis du vil overgive dig til mig, vil jeg tilslibe dig, og så vil du komme til at udsende en stråleglans, som vil være til ære for mit navn. Intet menneske kan rive dig ud af min hånd. Du skal være min ejendom. På mit kroningsdag skal du være en jubel i min glædes krone.   ret

Den guddommelige håndværker bruger ikke megen tid på værdiløst materiale. Det er kun de kostbare jubeler, han tilsliber, så de passer til slottets stil. Han hugger alle ujævnheder væk. Det er en hårdhændet proces. Den sårer menneskets stolthed. Kristus skærer dybt i den erfaring, som mennesket i sin selvtilstrækkelighed har anset for at være fuldkommen, og fjerner tilbøjeligheden til selvophøjelse fra karakteren. Han fjerner alt det overflødige fra overfladen og presser stenen ned mod slibestenen. Han trykker hårdt, til alt det grove er slebet af. Når mesteren nu holder jubelen op mod lyset, ser han, at den genspejler ham selv, og han siger, at den er værdig til at blive anbragt i hans juvelskrin.   ret

"På hin dag, lyder det fra Hærskarers Herre, tager jeg dig . .. . Og gør dig til en seglring; thi dig har jeg udvalgt, lyder det fra Hærskarers Herre." Selv om det er en svær erfaring, er det en velsignet erfaring, som giver stenen en ny værdi og for den til at skinne med en levende stråleglans.   ret