Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. december 1878

En henvendelse og appel, Der fremstiller missionsarbejdets betydning (fortsat)

Jeg er blevet vist at mange ikke går i gang med missionsarbejdet for sagerne ikke er blevet vist for dem, og de prædikanter ikke har ansporet deres opmærksomhed, som ellers har arbejdet for deres skyld. Disse prædikanter har forsømt den eneste væsentlige del af deres pligt, og som resultat deraf er hundredevis ligeglade og dovne, som kunne have arbejdet, hvis de var blevet undervist rigtigt.   ret

Vi har ingen tid at spilde. Et vigtigt arbejde forestår, og hvis vi er dovne tjenere, vil vi visselig gå glip af den himmelske løn. Men kun få har nogen rigtig forståelse af, hvad der kan gøres for at opnå kontakt med folk gennem personligt engagerede bestræbelser med at udbrede vor litteratur på en forstandig måde. Mange, som ikke kan bevæges til at høre på den levende forkynder, der fremholder sandheden, kan tage imod en traktat eller et blad og læse det, og meget af det, de læser, vil svare til deres egne tanker, og de bliver interesserede i at læse det hele. De har fået et indtryk som de aldrig kan glemme. Sandhedens frø er i nogle tilfælde blevet begravet i verdens skrald i årevis, og fabler som har bedraget nogen har de nydt. Efter en tid blødgører nogle jordiske sorger og kærlighed deres hjerter, og frøene spirer op og bringer frugt til Guds ære.   ret

Se, mange læser disse blade og traktater og deres kamplyst vækkes, og de kaster de tavse budbringere fra sig i passion. Men tankerne er helt nye for dem, selvom de er uvelkomne, gør de deres indtryk, og idet den tavse budbringer skælder ud uden hævntanker, så er der intet der giver vreden næring. Hånden tager det forsømte blad eller traktat op igen, og øjnene opsporer de tankefulde linjer, og kastes igen i lidenskab fra sig, idet deres sti krydses. Men tankerne får ikke fred; det misbrugte blad får vej igennem til sidst, og derved begynder sandhedspunkterne sit overbevisende arbejde; skridt for skridt arbejder reformationen, selvet dør, og krig og stridigheder mod sandheden får sin afslutning. Det foragtede blad eller traktat æres herfra som midler der overbeviser det hårdnakkede hjerte og underlægger den fordrejede vilje, og bringer det under Kristus. Havde den levende prædikant talt så udtrykkeligt, ville disse personer have vendt sig fra ham, og ville ikke have underholdt nye og fremmede tanker frem for sig. Blade og traktater kan kommer der hvor den levende forkynder ikke kan komme, og der hvor han ville tage hen ville han ikke have adgang til folk, på grund af deres fordomme mod sandheden.   ret

Jeg er blevet vist at kun få har de rigtige ideer om hvad fordelingen af blade og traktater gør. Missionsarbejdet, med at omdele publikationer om den nærværende sandhed, åbner døre over alt, og forbereder menneskenes tanker til at tage imod sandheden, når den levende forkynder kommer ud iblandt dem. Den succes som følger med prædikantens arbejde i marken, er ikke kun på grund af deres anstrengelser, men i stor grad indflydelsen af læsematerialet, som har oplyst folks sind og fjernet fordomme. Derved er mange gjort modtagelige for sandhedsindflydelsen, når den præsenteres for dem.   ret

Traktat og missionsmarken er omfangsrig. Jeg er blevet vist at ældre S. N. Haskell har været helt opmærksom på dette emne, end nogen af vore andre prædikanter, fordi han har brugt sine tanker på denne afdeling af værket. Han arbejdede utrættelig for at fremme dette værk, og få det ført frem med orden og med metoder. Han har ikke altid det mod han burde have haft fra sine tjenende brødre. Han kunne have udrettet mere, om han havde fået det samarbejde som han kunne have fået og burde have haft. Selvom han mister modet de gange som han har set kun få har påskønnet muligheden for missionsarbejdet, har han dog ikke givet op, men har vendt tilbage igen og igen med nyt mod og udholdenhed for at fremme den arbejdsgren.   ret

Tidernes Tegn er vort missionsblad; det gør dets gode arbejde overalt, og åbner vej så sandheden kan bringes mere til fulde. Dette blad var været gjort til en velsignelse for rigtig mange sjæle. Alle burde nære den dybeste interesse for at få det som en åndelig budbringer, fuld af liv, og tydelig og praktisk sandhed. I den kristne verden er der mange der stræber efter livets brød. Tidernes tegn er ladet med rig kost, det er en fest for mange af dem, som ikke er af vor tro. Dette blad bør ikke indeholde mange lange artikler, men sandheden bør tilberedes med den største omhu og gøres så tiltrækkende så mulig. Artikler som borer skarpt efter andre kirker har ikke plads i dette blad; for de skaber fordomme. Sandheden bør bringes i sin enkelthed, i visdommens sagtmodighed, med en overtalende indflydelse. Sagen bør være den allermest synlige, sproget bør være rent, ophøjende, alle ord ånde af Kristi ånd. Det velargumenterede og praktiske i kombination vil danne et blad der udstråler lys, der går frem som en lampe der brænder, som en budbringer der faktisk kommer fra himlen.   ret

Vore brødre ser og indrømmer ikke betydningen af dette blad; gjorde de det, ville de nære en større personlig interesse for at lave det yderst interessant, og så omdele det overalt. Alle som har en del at gøre for at tilberede dette pionerblad er involveret i et helligt og indviet arbejde, og de bør være forbundet med Gud; de bør være rene i hjerte og liv. Gud kan arbejde med dem og give dem den visdom så de kan blive forstandige i sandhedskundskaben. Gud ser motivet hos hver medarbejder, og vil tildele sin nåde i stort mål, efter den ånd som arbejdet gøres i. Den tavse forkynder, beriget med dyrebart materiale, bør gå ud på bønnens vinger, blandet med tro, så det kan gøre sit dertil indrettede arbejde, med at sprede sandhedens lys på dem som er i vildfarelsens mørke.   ret

Der kommer kald fra alle retninger, ikke kun fra personer af vor tro, men fra dem som er blevet interesseret i at læse vore publikationer; de siger: Send os en prædikant for at forkynde os sandheden. Men der er en stor mangel på medarbejdere. Vi skal svare: Der er ingen at sende ud blandt jer. Mange må nøjes med den tavse forkynder, indtil Gud skal sende dem den levende budbringer. Lad alle vore brødre tag dette til hjerte, og bidrage med personligt arbejde i tro og håb med Tidernes Tegn; for sendes materiale ud som lever, i tale ved pen bærer ordene den hellige salvelse, så forkynder de til tusindvis. Der er ikke brug for lange og tørre artikler til dette blad. Den store mangel på mænd der går fra sted til sted og forkynder ordet, kan i høj grad suppleres med traktater og blade med intelligent brevveksling.   ret

De mange der er spredt over landet, som sjældent han få den levende forkynder kan gøre deres møder meget interessante og udbytterige ved at udvælge en god læser og læse de rigtige prædikener som er publiceret i vore blade og bøger. I har en stor variation at vælge ud fra, både doktrinære og praktiske. I kan danne en bibelklasse og ransage skriften for jer selv, og med hjælp af vore publikationer, og på den måde lære meget af nærværende sandhed. I kan bringe fornuftsgrundende af vor tro, til dem som spørger efter dem. Alle bør få de bedste anledninger de har fået, til at ransage skriften med forstand.   ret

Hvis alle ville erkende nødvendigheden at gøre det bedste de kan i Guds arbejde, have en dyb kærlighed for sjæle, føle byrden for arbejdet på sig, vil vi se hundredvis involverede, som aktive medarbejdere der hidtil har være sløve og uinteresserede og ikke udrettet noget. De har følt at der ikke var noget vigtigt i dette traktat og missionsarbejde, intet værdigt for deres særlige interesse. Alligevel er det en kendsgerning at udbredelsen af vore blade gør en endnu større arbejde end nogen levende forkynder kan gøre. Mange har ikke blevet ordentlig bekendt med arbejdet, fordi de ikke har følt at det angår dem. Alle kan, med personlig anstrengelse, gøre noget. Nogle kan gøre mere end andre. Alle bør blive forstandige, som hvordan de kan arbejde med succes og metodisk, for at sprede sandhedens lys, ved at udbrede vore publikationer. Vi møder unge og gamle som bekender at være Guds børn, som dog ikke er vokset en tomme i årevis. En kristen vil i faktisk vokse i sandhedskundskaben; og idet han helliggørres ved sandheden vil han blive mere og mere lig Jesus, og mere besluttet på at frelse sjæle, købt for hans blod.   ret

Verdens affald tilstoppet sjælens kanaler hos mange. Selviskhed har kontrolleret sindet og forkvaklet karakteren. Der hvor livet er skjult med Kristus i Gud vil hans arbejde ikke være noget slid og slæb. Hvis hele hjertet var helligt til Gud, ville alle finde noget at gøre, og vil hige efter en del i arbejdet. De vil så ved alle vande, bede og tro at frugten vil vise sig. De praktiske og gudfrygtige medarbejdere vil vokse opad, og bede i tro for nøde og himmelsk visdom, så de kan gøre det arbejde der påligger dem med glæde og villighed. De vil søge de guddommelige lysstråler så de kan oplyse andres stier. Dem som er Guds medarbejdere vil ikke have tilbøjelighed til at gå ad fornøjelsesvejen; de vil ikke søge efter lykke og fornøjelser. Ved at tage deres arbejde op i gudsfrygt, og udføre tjeneste for Mesteren, vil de sikre sig den mest solide lykke. Knyttet til Jesus Kristus, vil de være kloge på frelse. De vil være frugtbærende træer. De vil udvikle et lydefrit liv, en smuk karakter. Det store genløsningsarbejde vil stå først for dem. Spise og drikke og klæder, huse og jorde, vil være i anden række. Guds fred inden i vil fortrænge selviskhedens, forfængelighedens, stolthedens og magelighedens visnede og knudrede grene. Det er tro og praksis som bygger kristenlivet op. Vi møder ikke kristendommens standard ved at blot bekende Kristus og have vore navne i kirkebøgerne. Vi bør være personlige medarbejdere for Kristus. Ved personligt arbejde kan vi vise at vi er knyttet til ham.   ret

Der er en vidt åben mark hvori vore søstre kan gøre en god tjeneste for Mesteren i forskellige grene af det arbejde, der er knyttet til hans sag. Ved missionsarbejde kan de nå en klasse som vore prædikanter ikke kan nå. Der findes ædelmodige kvinder, som har haft moralsk mod til at tage standpunkt for sandheden på grundlag af beviserne. De har taget imod sandheden af samvittighedsgrunde. De ejer fine følelse, en god opfattelse og gode evner og vil blive fremgangsrige arbejdere for Mesteren. Der er brug for kristne kvinder. Der er et forsømt arbejde eller ikke gjort helt færdigt som kunne udføres grundigt ved den hjælp som søstre kan give. Der er så mange slags arbejde der er for hårde for kvinder, som vore brødre er kaldet til at gå ind i, som mange grene af missionsarbejde er forsømt. Mange ting i forbindelse med forskellige kirker efterlades ugjort, som kvinder, hvis de instrueres ordentligt, kunne deltage i. Vore søstre kan tjene som menighedens kontorfolk, og så vil menighedens forretningsanliggender ikke forsømmes så meget. Der er mange andre embeder i forbindelse med Guds sag som vore søstre er bedre kvalificeret til at udføre end vore brødre, hvori de kan gøre et effektivt arbejde.   ret

Vore søstre kan tjene som tapre medarbejde i at skrive og trække venners sande følelser ud som har modtaget vore blade og traktater. Rigtig værdifulde emner bringes frem forlyset, ved disse midler. Skriverne bør ikke søge efter selvransagelse, men bringe sandheden i sin enkelthed hvor de end har en anledning. Penge som er blevet brugt på unødige udklipninger og unødige smykker burde bruges på at købe blade og traktater, og sende til dem som er vildfarelsens mørke. De sjæle der frelses ved deres personlige arbejde vil være mere dyrebare for dem, end modeklæder. De vil få hvide klædninger af Kristus, og juvelbesatte krone, som deres løn for deres uselviske anstrengelser for at frelse sjæle, vil være af større værdi end unødige smykker. Stjernerne i deres kroner vil skinne for evig og altid, og vil betale dem tusinde gange for den selvfornægtelse og selvopofrelse som de har udvist for Guds sag.   ret

Der er brug for kvinder med faste og afgjorte principper, kvinder som tror at vi faktisk lever i de sidste dage, og at vi har det sidste højtidelige advarselsbudskab at give til verden. De bør føle at de er involveret i et betydningsfuldt arbejde med at sprede de lysstråler som Himlen har udgydt på dem. Intet vil afskrække denne klasse fra deres pligt. Intet vil tage modet fra dem i arbejdet. De har tro på arbejdet for denne tid og for evigheden. De frygter Gud, og vil ikke adsplittes fra arbejdet ved at fristes af lukrative situationer og attraktive udsigter. De fremholder knapt nok det fjerde buds sabbat, fordi Gud har sat Sin hellighed på den, og har påbudt dem at holde den hellig. De vil for enhver pris bevare deres renhed for dem selv. Det er dem som Gud vil bruge i traktat og missionsarbejdet. Der er dem, som vil fremvise vor tro korrekt, som vil sige passende ord, ligesom æbler af guld i skåle af sølv. Disse kan på mange måder gøre et værdifuldt arbejde for Gud, med at sprede traktater og uddele Tidernes Tegn på en klog måde. Søstre, Gud kalder jer til at arbejde på høstmarken og hjælpe med at indsamle negene.   ret

Vore søstre kan ved deres selvfornægtelse og selvopofrelse og deres villighed for arbejde af deres bedste evner, vise at de tror, og er helliggjort gennem sandheden. Mange behøver et arbejde af den slags til at udvikle de kræfter de besidder. Vore søstre bør under ingen omstændigheder forsømme deres mænd og deres børn, men de kan gøre meget uden at forsømme hjemmepligter, og der er mange som ikke har disse ansvar. I forskellige grene af missionsarbejde, kan beskedne og forstandige kvinder bruge deres kræfter til det allerhøjeste regnskab. Hvem kan have så dyb en kærlighed for mænds og kvinders sjæle som Kristus døde for, som dem som tager del i hans nåde? Hvem kan repræsentere sandheden og Kristi eksempel end kristne kvinder som praktiserer sandheden ved der deres alvorlige arbejde for at bringe sjæle til lyset? Hvem passer sig bedre til at være lærere i sabbatsskolerne? Med et hjerte gennemsyret af Kristi kærlighed, underviser børnene i sin klasse, beder med dem og for dem, kan hun se sjæle blive omvendte. Den sande moder er egnet til at være den rigtige lærer for børn. Jeg anbefaler ikke den kvinde som prøver at blive stemmeberettiget eller bogholder; men som en missionærer, lærer sandheden i skriftlig form, uddeler traktater og beder om abonnement for tidsskrifter med højtidelige sandheder for denne tid, kan hun gøre rigtig medet. Når hun taler med familier, og beder med mødre og børn, vil hun være en velsignelse. - fortsættes   ret