Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. december 1892

Kristus vort håb

Det kan ikke undskyldes nogen at indtage det standpunkt, at der ikke skulle være flere sandheder at afsløre og at alle vore forklaringer af Skriften skulle være uden fejl. Den kendsgerning, at visse læresætninger er antaget som sandhed gennem mange år af vort folk er ikke noget bevis for, vore ideer er ufejlbarlige. Tid kan ikke gøre fejl til sandhed og sandheden har krav på, at vi er ærlige. Ingen sand lære sætning vil miste noget som helst ved dybtgående undersøgelse. Vi lever i farlige tider og vi bør ikke godtage alt, hvad der bliver erklæret for sandhed uden at have undersøgt det nøje. Ligeledes har vi heller ikke råd til at fornægte noget, som bærer Guds Ånds frugter; men vi bør være lærevillige, sagtmodige og ydmyge af hjertet. Der er nogle, der sætter sig op mod enhver sag, som ikke stemmer overens med deres egne ideer og ved at gøre det, sætter de deres evige interesser på spil, så sandt som den jødiske nation gjorde det ved at fornægte Kristus. Herren vil, at vore meninger skal stilles på prøve, for at vi kan komme til at indse nødvendigheden af nøje undersøgelse af de levende orakler for at finde ud af, om vi er den rette tro eller ikke. Mange, som bekender sig til at tro sandheden, har slået sig til ro i deres magelighed, idet de siger: "Jeg er rig og har samlet mig meget gods og har ikke behov for mere." Men Jesus siger til disse selv behagelige mennesker: "I aner ikke, at I er usle, elendige, fattige, blinde og nøgne." Lad os hver især stille os selv det spørgsmål: Beskriver disse ord netop mit tilfælde? Hvis det gør det, råder Det sande Vidne os og siger: "Køb guld, som er prøvet i ilden af mig, for at du kan blive rig og hvide klæder, for at du kan få tøj på, for at din nøgenheds skam ikke skal komme til syne og salv dine øjne med øjensalve, at du må kunne se."   ret

Ud fra beskrivelsen af Laodikæerne er det øjensynligt, at mange blev bedraget i bedømmelsen af deres åndelige tilstand. De betragtede sig selv som rige, som værende i besiddelse af al den nødvendige viden og nåde, men alligevel manglede de troens og kærlighedens guld og Kristi retfærdigheds hvide klæder. De var fattige, forarmede og vandrede i gnisterne fra deres egen ild og var ved at lægge sig til hvile i sorg. Jesus sagde til dem: "Jeg har noget imod jer, fordi I har mistet jeres første kærlighed. Kom derfor i hu, hvorfra I er faldne og omvend jer og gør igen de første gerninger, dengang gløden fra Guds kærlighed var i jer, ellers vil jeg hurtigt komme over jer og flytte jeres lysestage fra dens plads, hvis I ikke omvender jer." Denne advarsel ville ikke være blevet givet, hvis der ingen fare var for at gå fortabt for dem, der bekender sig til at være Guds børn.   ret

I et sprog, som ikke er til at tage fejl af, bliver vor situation ridset op for os. Skilt fra Kristus har vi ingen fortjeneste, ingen retfærdighed. Vor syndighed, vor svaghed, vor menneskelige mangelfuldhed gør det umuligt for os, at vi skulle kunne træde frem for Gud, hvis vi ikke er klædt i Kristi pletfrie retfærdighed. Vi bør være at finde i ham uden vor egen retfærdighed men med den retfærdighed, som fås gennem Kristus.   ret

Men der er håb for enhver "for således elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at de, som tror på Ham ikke skal fortabes, men få evigt liv." Hvis Guds kærlighed ikke bliver værdsat og ikke bliver et iboende princip i det hårde hjerte og blødgøre og betvinger sjælen, så er vi til det yderste fortabt. Herren har ingen yderligere kraft, som han kan påvirke mennesket med. Han kan ikke give nogen større tilkendegivelse af sin kærlighed en den, han allerede har givet. Himlens rigeste gave er frit blevet tilbudt, om vi bare ville modtage den. Hvis fremvisningen af Jesu kærlighed ikke kan smelte og blødgøre dit hjerte, hvilket middel skal der så til for at nå dig? Har Kristi kærlighed endnu ikke kunnet fremkalde et ærligt svar i kærlighed og taknemmelighed? Så lad det ikke forblive i denne hårde tilstand en eneste dag til. Luk dit hjerte op og modtag Kristus, Himlens bedste gave. Lad ikke grusom vantro få dig til at afslå den himmelsendte gave. Lad ikke Jesus sige om dig: "Du ville ikke komme til mig, for at du kunne få livet."   ret

Kristi hjerte drages stadig med sympati for det faldne menneske. Mens han var på jorden, var hans eneste mission at frelse syndere. Han havde den dybeste afsky for synden, alt imens han havde den duybeste medfølelse for synderen. Ham sørgede over og blev såret i hjertet, fordi mennesker ikke værdsatte og modtog hans kærlighed. Himlens Majestæt skjulte sin guddommelighed i menneskelighed og drog fra sted til sted gennem byer og stæder og underviste om sandheden og gjorde mirakler og selvom mængder flokkedes for at høre om ham, så var der kun få, der med sympati tog imod de sandhedens lærdomme, som han fremholdt og som alene kunne frelse sjælen.   ret

Hvor få der er, som har noget begreb om den smerte, der nagede Guds Søns hjerte i de tredive år, han levede på denne jord. Der lå en skygge af sorg og smerte over hans liv fra krybben til Golgata. Han var en smerternes mand og udholdt en hjertesorg, som intet menneske er i stand til at beskrive. Han kunne i sandhed have sagt: "Giv agt og se, om der gives en smerte som den, der er tilføjet mig." Klages. 1,12. Hans lidelser bestod af den dybeste sjæleangst og hvilket menneske formåede at have medfølelse med den evige Guds Søns sjæleangst. Skønt han hadede synd af hele sit hjerte, tog ham hele verdens synd på sig, da han betrådte vejen til Golgata og led overtæderens straf. Uskyldig led han den skyldiges straf; skønt uden brøde gav han sig selv for at lide straffen for overtrædelsen af Guds lov. Straffen for hvert eneste menneskes synder tog den evige Guds Søn på sig. Enhvers syndeskyld vejede tungt på verdens forløsers sjæl. Den, der ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. Idet han påtog sig menneskeskikkelse, stillede han sig, hvor han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld, for at vi kunne få lægedom ved hans sår.   ret

Som menneske blev Kristus fristet af den Onde med lige så meget større fristelser og med lige så meget større udholdenhed og energi end mennesket, som hans natur var større end menneskets. Det er en dyb og gådefuld sandhed, at Kristus er forbundet med menneskene med de ømmeste bånd. Enhver Adams søns og datters onde handlinger, onde tanker og onde ord hviler tungt på Guds Søn. Menneskenes synder krævede, at han undgældte for dem, for han var blevet menneskets stedfortræder og tog verdens synder på sig. Han har enhver synders synder, for alle overtrædelser blev tilregnet ham, selvom "han ikke gjorde noget synd, ligesom der heller ikke fandtes nogen skyld i hans mund." Selvom syndens skyld ikke var hans, blev hans Ånd sønderrevet og knust af menneskenes overtrædelser.   ret

Hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse? Hebr 2,3. Det er med fare for vore sjæle, at vi ser bort fra de beskrevne forhold under hvilke vi er kaldede til at arbejde på vor egen frelse. Det er kun gennem Kristus, som blev gjort til synd for os, at vi kan udvirke vor egne frelse, for det er Gud, der virker i os både at ville og at gøre til hans velbehag. Vi må samarbejde af hjertet med Gud, idet vi i tro griber fat i Jesu retfærdighed, som alene kan frelse os. Den eneste måde, som vi kan blive frelst på, er ved at blive arbejdere sammen med Gud. Det er gennem menneskets samarbejde med Gud, at den troende kan komme sejrende igennem denne verden. Vi vil ikke blive fundet uden skyld, hvis vi er tilfredse med at flyde oven på verdens strøm og overlade spørgsmålet om vor sjæles frelse til dem, der lærer menneskers traditioner og forlader sig på formodede beviser. Enhver sjæl bør sætte sig selv i arbejde med at udforske sandheden, som den er i Jesus og at lære den at kende ved selv at studere det sikre Guds Ord. Vi skal ikke spørge om, hvad det er populært at mene. Hvad siger broder A eller broder B? Eller noget andet menneske. Eller hvad siger fædrene? Men hvad siger Herren vor Gud med hensyn til sjælens frelse? Og når vi så har fundet ud af, hvad Skriften siger, lad os så handle efter det skrevne ord. Det, der er skrevet, er til vor undervisning, advarsel og trøst.   ret

Kristus er oprindelsen til guddommelig sandhed. Han kendte højden og dybden, længden og bredden og fylden af den guddommelige kærligheds medynk, som ingen dødelige mennesker kan kende den. Han kendte den salighed, som syndere viser fra sig, når de forkaster det himmelske lys og de rædsler, der vil overgå den sjæl, som afviser himmelens sandhed. ..... Kristus alene kender betydningen af den evige vægt af herlighed, som de, der kæmper imod Gud, nægter at modtage. Kristi gerning på jorden bestod i at søge og frelse det fortabte. Bestandig så han for sit blik udfaldet af sin sendelse, skønt bloddåben først måtte gennemleves, skønt verdens syndebyrde skulle lægges på hans skyldfri sjæl, skønt skyggen af en usigelig smerte altid omgang ham. Men for den glædes skyld, som ventede ham, udholdt han korset og ringeagtede skammen. Alt dette tålte han, for at syndige mennesker kunne blive frelst, så de kunne blive ophøjede og forædlede og få plads sammen med ham på hans trone.   ret

Mennesker er besmittede af synd og de kan ikke have nogen fyldestgørende opfattelse af, hvor afskyeligt det onde er, som de værner om. For syndens skyld blev Himmelens Majestæt ramt, slået af Gud og såret. Frivilligt blottede vor guddommelige stedfortræder sin sjæl for retfærdighedens sværd, for at vi ikke skulle fortabes, men have evigt liv. Kristus sagde: "Jeg sætter mit liv til for at tage det igen, Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv." Joh 10,17-18. Intet jordisk menneske eller nogen himmelsk engel kunne have betalt straffen for synden. Jesus var den eneste, der kunne frelse den oprørske meneskeslægt. I ham var guddommelighed og menneskelighed forenet og det var det, der gav effektiviteten af det offer, som blev bragt på Golgathas kors. Her var det, at barmhjertighed og sandhed mødtes, retfærdighed og fred kyssede hinanden.   ret

Jesus kaldes "Herre, vor retfærdighed" og gennem tro skulle hver eneste en kunne sige: "Herren, min retfærdighed". Når troen griber fat i denne Guds gave, vil lov og pris til Guds være på vore læber og skal kunne sige: "Se det Guds Lam, som tager verdens synd bort." Så skal vi blive i stand til at fortælle de fortabte om frelsesplanen, at mens verden lå under lovens forbandelse og fortjente død, kom Herren med barmhjertighedens vilkår til den faldne synder i håbløshed og har bragt os meningen og værdien af hans nåde. Nåde er en gunst, som vi ikke fortjener. Englene, som ikke kender til synd, forstår ikke, hvad det betyder, at der vises dem nåde, men vor syndighed kalder på en barmhjertig Guds nåde. Det var den nåde, der sendte os vor Frelser for at opsøge os som vildfarne og bringe os tilbage til hans fold.   ret

Ingen gerninger, som en synder kan gøre, vil være gode nok til at kunne frelse hans sjæl. Lydighed skylder man altid Skaberen, som han udstyrede mennesket med egenskaber til at tjene ham med. Gud kræver altid gode gerninger af mennesket, men gode gerninger kan ikke tjene til at fortjene frelsen. Det er umuligt for mennesket at frelse sig selv. Det kan bedrage sig selv med hensyn til denne sag, men det kan ikke frelse sig selv. Kristi retfærdighed alene kan tjene til dets frelse og det er Guds gave. Det er den bryllupsklædning, som er beredt for dig, i hvilken du kan være en velkommen gæst ved Lammets bryllupsmåltid. Lad troen gribe fat i Kristus uden tøven og du vil blive en ny skabning i Jesus, et lys for verden.   ret