Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. december 1896

En lektie fra Helligdommen.

I Kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj trone og hans slæb fyldte helligdommen. Serafer stod hos ham, hver med seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to fødderne og med de to fløj de; og de råbte til hverandre; Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, al jorden var fuld af hans herlighed! Og dørstolpernes hængsler rystede ved råbet, medens templet fyldtes med røg. Es 6,1-4.   ret

Da så Herrens herlighed, blev profeten Esajas overvældet af en følelse af sin egen uværdighed og råbte: "Ve mig, der er ude med mig; thi jeg er en mand med urene læber og jeg bor i et folk med urene læber og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre!" Es 6,5.   ret

Esajas havde fordømt andres synder; men nu så han sig selv under samme fordømmelse. Han havde ladet sig nøje med en kold, livløs tilbedelse. Han kendte ikke noget til dette før han fik synet fra Herren. Hans egen visdom og evne blev til intet, idet han betragtede templets hellighed og majestæt. Hvor var han uværdig! Hvor uegnet til at tjene en hellig Gud! Hans syn på sig selv kan beskrives med Paulus’ ord: "Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?" Rom 7,24.   ret

Men Esajas fik trøst i sin fortvivlelse. Han siger selv: "Men er af seraferne fløj hen til mig; og han havde i hånden et glødende kul, som han med en tang havde taget fra alteret; det lod han røre min mund og sagde: Se, det har rørt dine læber; din skyld er borte, din synd er sonet!" Es 6,6-7.   ret

I kapitlet før udtalte Esajas en ve over det folk som havde adskilt sig selv fra Gud: ”Ve dem, der trækker straffen hid med brødens skagler og syndebod hid som med vognreb.” Mennesker søger at styrke deres kræfter ved at rotte sig sammen, og danne stærke sammensværgelser for at gennemføre de planer de har dannet. De kan løfte deres sjæle o stolthed og selvtilstrækkelighed; men den mægtige i rådet planlægger ikke sammen med dem. Deres vantro i hans hensiger og arbejde, og deres tillid til mennesker vil ikke lade dem modtage de budskaber han sender. De siger: ”Lad ham skynde sig, haste med sit værk, så vi får det at se; lad Israels helliges råd dog komme snart, at vi kan kende det!” Men Gud siger: ” Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt! Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne tanker! Ve dem, der er helte til at drikke vin og vældige til at blande stærke drikke, som for gave giver den skyldige ret og røver den skyldfri retten, han har.   ret

Denne klasse fremstilles her, for at ophøje deres egne tanker, bruge forstanden, som ikke er bemyndiget i Guds ord. De vandrer i gnisterne fra deres egen optænding. Ved deres besnærende begrundelser, forvirrer de den retning som Gud ønsker at der skal rettes mellem godt og ondt. Det hellige bringes ned til de tarvelige ting. Havesyge og selviskhed kaldes ved falske navne; de kaldes for klogskab. Deres start på uafhængighed og oprør, deres hævngerrighed og hårdnakkethed, i deres øjne er der beviser på værdighed, beviser på ædelsind. De handler som uvidenhed om guddommelige ting ikke er farligt og endog skæbnesvangert for sjæle; og de foretrækker deres egen fornuftslutning af den guddommelige åbenbaring, deres egne planer og menneskelige visdom frem for Guds formaninger og påbud. Andres medynk og samvittighed opsøges, fanatisme og dem som praktiserer sandheden og hellighed overvåges og kritiseres. De spotter dem som lærer og tror guddommens mysterier, ”Kristus i jer herlighedens håb.” Principperne der ligger under disse ting kan de ikke se; og de fortsætter med at gøre galt, lader bommen stå åben for Satan så han finder en hurtig adgang til sjælen.   ret

Al selvophøjelse og beundring af sig selv er resultatet af uvidenhed om Gud og Jesus Kristus, hvem ham har sendt. Hvor hurtigt vil selv-agtelsen dø, og stoltheden ydmyges i støvet, når vi ser med uforlignelig henrykkelse på Kristi karakter! Helligheden i hans karakter genspejles af alle som tjener ham i ånd og i sandhed. Hvis vore læber har behov for renselse, hvis vi indser vor fattigdom, og kommer til Gud med brødebetynget hjerte, vil Herren fjerne urenheden. Han vil sige til engel: ”Tag de snavsede klæder af ham,” og iklæd ham med den nye klædning.   ret

Lad enhver sjæl som hævder at være en Guds søn eller datter, ransage sig selv i himlens lys; lad ham tænke over de besmittede læger der gør ham ”ufærdig.” De er et medium for kommunikation. ”Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Lad dem da ikke bruges til at frembringe ord af hjertets rigdomme der vil vanære Gud og gøre dem modløse omkring jer, men bruge dem til at prise og ære Gud, som har formet dem til hans hensigt. Når det rensende kul bruges fra det glødende alter, vil samvittigheden renses fra døde geninger til at tjene den levende Gud, og når Jesu kærlighed er temae for beskuelse, vil de ord der kommer fra menenskers løber være fuld af pris og taksigelse til Gud og ti Lammet.   ret

Hvor mange ord siges i lethed og tåbelighed, i spøg og skæmt! Det er ikke sådan at Kristi efterfølgere erkendte sandhedens ord: ”Menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler. Thi ud fra dine ord skal du frikendes, og ud fra dine ord skal du fordømmes.”   ret

Hårde og uvenlige ord, kritiske ord om Guds værk og hans budbringere, får lov at komme fra dem som bekender at være hans børn. Når disse uforsigtige sjæle ser storheden i Guds karakter, vil de ikke blande deres ånd og egenskaber med hans tjeneste. Når vi med troens øjne ser ind i helligdommen og rigtig forstår, hvilken uhyre betydningsfuld og hellig gerning her foregår, vil vi komme til at afsky alt, hvad der er selvisk. Synden vil vise sig som det, den er; overtrædelse af Guds hellige lov. Forsoningsværket vil blive forstået bedre og det vil gå op for os, at enhver dyd, som et menneske har, helt og holdent stammer fra Jesus Kristus, verdens Forløser.   ret

Serafen Guds trone er så opfyldt af ærbødig ærefrygt for Guds herlighed, at de helt glemmer sig selv. De priser og ophøjer Hærskarers Herre, so er højt ophøjet. Idet de ser ind i fremtiden, da hele jorden skal blive fyldt med hans herlighed, lyder deres sejrssang vidunderlig smukt: "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre." De ønsker intet andet end at ophøje Gud, at være i hans nærhed og nyde hans velvilje. Idet de er skabt i hans billede og tjener og tilbeder ham, har de nået deres ønskers mål.   ret

Det syn, Esajas fik, fremstillet Guds folks tilstand i de sidste dage. Det er deres privilegium med troens øjne at se, hvad der finder sted i den himmelske helligdom. "Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet og hans pagt ark kom til syne." Idet de i tro ser ind i det allerhelligste og betragter Kristi gerninger der, forstår de, at de er et folk med urene læber et folk, hvis læber ofte har talt unyttige ord og hvis evner ikke er blevet helliget i tjeneste for Gud. De er ved at fortvivle, når de sammenligner deres egen svaghed og uværdighed med Jesu rene og elskelige karakter. Men hvis de ligesom Esajas vil tage imod det indtryk, Gud ønsker at gøre på deres sind hvis de vil ydmyge deres hjertet for ham, er der håb for dem. Løftets regnbue hviler over tronen og det, som skete med Esajas, vil også ske med dem. Gud vil lytte til de bønner, der kommer fra et sønderknust hjerte.   ret

Hensigten med det store og ophøjede værk, som Gud har for, er at samle negene i den himmelske lade. Jorden skal fyldes med Herrens herlighed. Lad derfor ingen forfærdes, når de ser den tiltagende ondskab og hører Gudløs tale. Når mørkets magter samler sig mod Guds folk, når Satan mønstrer sine tropper til den sidste store styrkeprøve og han magt synes overvældende stor, vil et klart syn af den Guddommelige herlighed og den højt ophøjede trone omgivet af løftets regnbue bringe trøst, tryghed og fred.   ret