Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 23. december 1884

Taksigelses-prædiken

[* Overbragt i tabernaklet torsdag den 27. nov., 1884, og indberettet af pastor E. P. Daniels.]   ret

Syng Herren en ny sang, syng for Herren, al jorden, syng for Herren og lov hans navn, fortæl om hans frelse dag efter dag, kundgør hans ære blandt folkene, hans undere blandt alle folkeslag! Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle guder; thi alle folkeslagenes guder er afguder, Herren er himlens skaber. For hans åsyn er højhed og hæder, lov og pris i hans helligdom. Giv Herren, i folkeslags slægter, giv Herren ære og pris, giv Herren hans navns ære, bring gaver og kom til hans forgårde, tilbed Herren i helligt skrud, bæv for hans åsyn, al jorden! Sig blandt folkeslag: »Herren har vist, han er konge, han grundfæsted jorden, den rokkes ikke, med retfærd dømmer han folkene.« himlen glæde sig, jorden juble, havet med dets fylde bruse,. marken , juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle skovens træer for Herrens åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme jorden; han dømmer jorden med retfærd og folkene i sin trofasthed.   ret

Tænk, om vi kunne forandre denne tingenes tilstand! Vi burde være glæde, og fryde os i Gud; for han har givet os mange nådegaver. Den tanke kom til mig at vi må få en taksigelsesdag i fremtiden, uden nogen bekostning. Nok kan det være at trængselstiden vil være over os. Men lad os i dag glæde os over at vi har fået tilstået muligheden at komme inden for Herrens sale. Vi bør komme i ydmyg taknemmelighed for alle hans nådegaver som er givet os alle i løbet af året. Men jeg er bange at for mange af os gør det til vane at altid se på den mørke side af livet, og i en tid hvor Gud har kronet os med hans godhed og barmhjertighed. Dette er forkert. Vi bør nyde solskinnet med sine gyldne velsignelser, som året har givet overflod af. Når Gud udgyder sine velsignelser i vore hjerter, bør vi ikke lukke dem til, som vi vil med dyrebar salvet, for at parfumen ikke forsvinder; vi bør ikke give dette til dem omkring os, så de også kan glæde og fryde sig. Jeg har erfaret at når jeg bringer glæde til andres hjerter, glæder min sjæl sig, og fyldes med Guds blødgørende ånd. Om morgenen og igennem hele dagen, fyldes mit hjerte af en fornemmelse af Guds godhed, og det vækker en sådan taknemmelighed jeg ikke kan udtrykke.   ret

Vi ønsker at denne Taknemmelighed skal være alt hvad dette indebærer. Lad den ikke forvanskes, blandes med skrammel, men lad den være hvad navnet siger – sige tak. Lad vore stemmer stige op i pris. Lad vore hjerter gribe fat i den ophøjede; for hans herligheds optog fylder templet.   ret

Vi bør hver især stræbe efter en højere og helligere standard. Sindet vil visselig svækkes, hvis det hele optages af jordiske ting. Men hvis det oplæres til at dvæle ved himmelske og evige temaer, vil det udvide sig, ophøjes og styrkes. Sindet bør gribe fat i de usynlige ting, og meditere derpå, så vil ting af evig interesse, ligge langt højere end jordiske og timelige ting, som bliver ubetydelige i sammenligning. Vi betragter ikke de guddommelige ting af højere værdi; og oplæres tankesindet ikke til at værdsætte evige ting mere end jordiske ting, mister vi en værdifuld erfaring. Vi får ikke den visdom som Gud har sat i vor rækkevidde. Tro at vi ændrer denne orden af tingene, og begynder fra i dag at oplære tankerne at dvæle ved den store frelsesplan, bruge mindre tid på at tjene sig selv. Tænk, om du forsøgte at tælle alle dine velsignelser! Du har tænkt så lidt på dem, og de har været så vedvarende, at du bliver bitter, når der kommer modgang eller sorg, fordi du mener, at Gud er uretfærdig. Du mindes slet ikke, hvor lidt taknemmelighed du har vist for alle Guds velsignelser. Du har ikke fortjent dem, men fordi de er strømmet ind til dig dag efter dag og år efter år, så har du betragtet dem som noget selvfølgeligt og ment, at det var din ret at modtage alle fordele og ikke give noget til gengæld. Nogle gange trækker Herren sine nådegaver tilbage for at folk til forstanden. Skal vi gøre det nødvendigt for ham at gøre dette? Se væk fra jeres egne trængsler og vanskeligheder. Stop med at gøre store ting ud af småtterier. Tag alle selviske tanker ud af dit hjerte. Stop med at tjene dig selv, og tjene kun den sande og levende Gud. Lad hans melodi være i dit hjerte, og hans pris i dine læber. Guds velsignelser er flere end hårene på dit hoved, flere end sandskornene på strandbredden. Du skal tænke over hans kærlighed og hans omsorg for os, og gid det måtte indgyde dig en kærlighed, som prøvelser ikke kan afbryde, og som sorger ikke kan udslukke.   ret

Lad os takke Herren; for han er god, og hans barmhjertighed varer evigt. Hvilken slagstaksigelse skal vi have, - give os selv takken, til alle de gaver vi selv har, og få andres opmærksomhed, men ikke give Gud tak? Dette er afgudsdyrkelse af sin mest anstødelige slags i en nidkær Guds øjne. Alt bør undgås som har tendens til at drage vor hjerter fra at tilbede Gud. Der må ikke længere fejres Taknemmelighedsdage for at behage eller tilfredsstille appetitten, og forherlige selvet. Vi må have grund til at gå ind i Herrens sale med taknemmelighed over at han har bevaret vore liv endnu et år.   ret

Forældre forsøm ikke at give jeres børn den uddannelse som de bør have. I stedet for at henlede deres opmærksomhed på sig selv på deres fødselsdage, og give dem gaver, så lær dem at komme med et offer til Gud. Det er en sørgelig kendsgerning at der mange børn som overlades til deres egen vilje, ulydige, utaknemmelige og uhellige, alligevel respekteres deres fødselsdage og æres ved fester og gaver, skønt det var bedre om de aldrig var blevet født. Deres fødselsdage kunne lige så godt overholdes med faste, iklæde dem sækkelærred, i stedet for at gøre dem genstand for fornøjelse og give dem gaver; for deres skridt fører dem hurtig til fordærv og fortabelse. Fødselsdagsgaver har i mange tilfælde vist sig som en skade i stedet for en velsignelse. Børnene bør uddannes til at se på Gud som livgiveren, deres beskytter og opretholder, og komme til ham med et offer for alle hans gaver. Enhver anledning bør udnyttes til at inplamentere det rigtige syn på Gud og hans kærlighed til os. De må ikke få næring til at forfængelig, selviskhed eller stolthed. Lær dem at se tilbage på det tidligere år i deres liv, og overveje om de vil blive glade for at møde deres regnskab sådan som det står i himlens bøger. Opmuntre dem til seriøse tanker, om deres optræden, deres ord, deres gerninger, er af en karakter der behager Gud. Har de gjort deres liv mere lig Jesus, smukke og elskelige i Guds øjne? Lær dem kundskaben om Herren, hans veje, hans forskrifter. ”Vid at Herren er Gud: det er han som har gjort os, og ikke os selv, vi er hans folk, og fårene i hans hjord.” Vi ønsker at børnene skal se bort fra selvet til himmelske ting, som de kan give deres tak til.   ret

Gud har sparet vore liv frem til i dag; hvordan skal vi så bevare det, med fester og grådighed? Er dette sand taknemmelighed til Gud? Nej; vi skal vise tak og give takkegaver for de nådegaver vi får hver dag i løbet af det sidste år. Hvordan skal vi vise taknemmelighed? – »Når du beder gæster til middag eller aften, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de måske skal indbyde dig igen og du få gengæld. Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« Dette er den slags fest Gud instruerer os til at give. Hvor mange vil følge disse særlige retningslinjer i Guds ord og indklade de fattige tild eres hjem, med sympatiske ord og en godgørenhed, og derved lave en fest, som vil behage Gud? Satan prøver at udslette Taknemmelighedens sande formål og plan, og vende den ære bort fra Gud, der tilkomer ham, og centrere det om os selv.   ret

Nu er det tid hvor Gud priser for hans godhed og overmådelige gaver til menneskebørnene. Du kan sige: ”Hvad har Herren gjort for os?” – Meget på enhver måde. Du får jordens produkter, fylder dine lader, dine lagre, dine magasiner. Heri får do overflod som du får tak for. Her er dine børn. De får tøj, og du har brændstof, mad og husly. Du bør ikke kun prise Gud, men du bør komme ind i hans sale med takofre. Hvor mange af os har oplært os selv i at bringe ham et offer? Jeg husker at en gang takkede os for sin kornkammer og sagde: ”I ser mine lader og kornmagasiner er så fyldte at jeg må bygge mere; for jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af afgrøderne af min jord.” Og lidt efter talte ham om en fattig enke, og sagde: ”Jeg ved ikke hvordan hun vil tage var på sig selv i den kolde vinter. Jeg er bange for at det faktisk vil blive an vanskelig tid.” Jeg sagde: ”Hvem gav dig disse ting du lige har vist mig! Var det ikke himlens Gud? Det sagde du det var; så er det din pligt at give af din overflod til denne fattige enke. Så kan du selv besvaret spørgsmålet.” Han havde ikke set det i dette lys. Han mente at hjælpe de fattige med sin overflod var en anden sag. Gud hjælper jer til at åbne jeres hjerter for den lidende menneskehed; for de er den høje himles indkøbte ejendom. Kristus identificerer sig med de trængende og lidende børn; og den forsømmelse der udvises mod dem registreres i himlens bøger som forsømmelse mod Kristus i form af hans hellige.   ret

Brødre og søstre, I bør være villige til at gøre alt i kan for hans ledende børn, så de gode gerninger kan tilskrives jer i himlen. På den dag vil Jesus sige til jer: ”Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer af mig; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig.« Da skal de retfærdige svare ham og sige: »Herre! når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke? Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?« Og Kongen skal svare og sige til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« De var ikke klar over at de havde gjort noget for ham; men Kristus så at disse venlighedsgerninger var gjort mod kærlighed til ham og hans kære børn. Lad os være forsigtige med at ikke blive bedraget i denne sag.   ret

Der er rigtig mange som lader til at have en stor byrde for at gøre et missionsarbejde; men jeg mente at hvis det kun skal begynde med deres egne sjæle, vil det være det allerbedste de kunne gøre. Når som helst du påtager dig de pligter, der ligger dig nærmest, vil Gud velsigne dig og høre dine bønner. Der er for mange, der gør et udenfor liggende missionsarbejde, mens deres eget hjem bliver overladt til at måtte lide under sådanne bestræbelser, og går til grunde, fordi det forsømmes. De lod ikke til at forstå at det skulle være deres første arbejde at tage hjemmets pligter. Det første missionsarbejde består i at sørge for, at der kommer kærlighed, lys og glæde ind i hjemmets kreds. Lad os ikke spejde efter et eller andet stort afholds- eller missionsarbejde, før vi først har gjort vor pligt hjemme. Hver morgen burde vi tænke: Hvilken god gerning kan jeg gøre i dag? Hvilke venlige ord kan jeg sige? Venlige ord i hjemmet er som dejligt solskin. Manden trænger til dem, hustruen trænger til dem og børnene trænger til dem. Lad os nu sige tak derhjemme. Hvor let måtte det ikke være for os at bringe solskin, mildne og forskønne det rigtige i vore hjem, hvis vore hjerter fyldes af Guds nåde! Dette kan gøres ved venlige ord og vise sig på elskværdig måde. Var der mere end en af disse førhen, tror jeg at flere af os ville være komme i denne hus, med pris til Gud i deres hjerter for hans elskelighed mod os og vore. Det burde være ethvert hjertes ønske at gøre få så meget himmel herned som det er muligt. Vi burde være lige generøse som før. Der behøver at være en religion, en hjemlig taksigelse. Enhver sjæl behøver et rent liv lige hjemme. Når du kommer til et sted som dette, vil I gøre en melodi i for Gud i jeres hjerter. De vil være fulde af øm kærlighed. De vil tale om Kristi barmhjertighed, kærlighed og godhed i din sjæl. Jeres hjerter vil være fulde af sang hele dagen. Jeres sang vil være: Velsign Herren, Oh min sjæl, og alt som er inden for mig, velsign hans hellige navn.” Denne slangs medynk er af stor værdi. Der er en stor del af mødehusets religion; men der er lidt hjemmereligion. Opelsk dette, så du kommer ind i Guds hus, du vil elske at tale om Jesus. Jeres tunge vil ikke være tavs. Jesu kærlighed vil være som ild, indesluttet i jeres knogler.   ret

Hvis der skal holdes en fest, så lad det være for dem som behøver det. Tror du ikke at Gud betragter de fattige, som kun har få af livets gode ting, som længes efter at Jesus kommer ind i deres hjem med velsignelser? Kalder han dig ikke til at besvare deres bønner så vidt det er i vor magt, og tjene deres mangler? Kristus ynkes over dem og elsker dem. Står der nedskrevet forsømmelser fra dem i de himmelske bøger, som gjort mod ham selv. Kald de fattige, forpinte, halt og blinde ind i deres hjem.   ret

Jeres velsignelser kommer ikke fra dødelige menneskers hænder. Gud har tjent jer i alle disse år. Det er ham som har passet på dine børn. Og hvorfor så ikke give ham et taknemmelighedsoffer til gengæld? Giv i dag større og mindre gaver, og læg dem i Herrens forrådskammer. Tror du ikke det vil behage himlens Gud? Jesus siger: “Jeg har sat en åben dør foran dig, og ingen kan lukke den.” Hvad er den åbne dør til? Det er at Guds kærlighed kan komme strømmende ned til os, - fattige og uværdige mennesker. Hans velsignelser har aldrig ophørt med at flyde til os gennem denne åbne dør. Og af den grund bør vi lade denne kærlighed flyde til andre, gennem den åbne dør i vore hjerter. Oh! Lad os få den bedste tak vi nogen sinde har fået. Lad os se tilbage og se hvor mange taksigelsesdage vi har brugt, uden at anerkende Guds gaver til os, og give ham det som er hans eget.   ret

Når du giver agt på Guds ord, og følger instruktionerne bogstaveligt, vil du nyde velsignelserne fra Jakobs Gud. Hør, hvad Esajas siger: "Bring hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser. Som morgenrøden bryder dit lys da frem." Jeres sjæle vil blive som en frugtbar have, der aldrig mangler vand. "Så skal du kalde, og Herren skal svare, og du skal råbe, og han skal sige: Her er jeg." Ønsker du at høre røsten svare på dit kald der siger: ”Her er jeg”? Tag da til arbejde på Guds måde. Befri dig for din selviskhed og hjerteløshed, og bed Gud om at give dig et elskeligt, ømt og forstående hjerte. Så skal du høre hans stemme svar når du kalder: ”Her er jeg.”   ret

Jeg husker et tilfælde med en fattig mand, der boede tæt ved en rig enke i Battle Creek. Hun fik sin frugthave gjort i stand, og de således afskårne grene og kviste lå ved gærdet. Den fattige mand spurgte hende, om hun ville vise ham den lille venlighed at give ham dette kvas til at fyre med; men hun afslog det og sagde: "Jeg vil helst lade dem ligge, så de kan gøde min jord." Jeg går aldrig forbi denne kvindes hus uden at tænke på denne begivenhed. Jord, der blev gødet på de fattiges bekostning!   ret

Jeg takker Gud for mit liv – ikke at det har været let eller fornøjelsesrigt. Jeg glæder mig ikke over sådanne ting, jeg vil ikke bytte mit liv med noget let på denne jord. Jeg har en tro som ser ud i fremtiden, og ser livets træ. På dette vokser der dyrebare frugter, og træets blade er til folkenes lægedom. Ikke flere brudte hjerter, ikke mere bedrøvelse, ikke flere synder, ikke mere sorg, ikke mere lidelse, i herlighedens rige. Hvis jeg er trofast, forventer jeg at møde de elskede der. Oh! Jeg har alt at være taknemmelig for. Jeg forventer at mode Jesus, i hvem vort håb om evigt liv opfyldes med glæde. Jeg forventer at møde Genløserens forherligede hellige, - de hvidtklædte omkring tronen, synge sejerens sang. Jeg har vundet sejr ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord. Der står de ved den store hvide trone, og Jesus, han der blev kronet med majestæt, herlighed og ære, - han leder dem til de levende vandes kilde. Han skal åbne de Guds ords levende sandheder for os. Vi har lidt af dette her; men ud i evigheden vil sandhedens rige skatte foldes ud. Jeg er så glad for at han har æret med, ved at give mig en del at gøre i dette værk, at sprede sandhedens lys på jorden. Jeg er så taknemmelig for at jeg kan få del med Kristus og hans selvfornægtelse og lidelse, og til sidst i hans herlighed. Jeg takker ham af hele mit hjerte; jeg vil prise den Allerhøjeste af hele min røst, og ære Ham på jorden. Vi skal snart vide, ligesom vi har vidst det. Hvis der er nogen som har haft en forkert skindsygheds-følelse, er det nu på tide at bekende dem. Gud hjælpe os til at ydmyge vore stolte hjerter, og bringe Jesus ind i vor midte. Åben jeres hjerters døre og lad ham komme ind, og du vil få en sådan taknemmelighed som aldrig er erfaret før.   ret