Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 23. december 1890

En appel til vore menigheder

Året 1890 er snart til ende. Der går nogle få dage mere, og vi går ind i et nyt år. Lad enhver stille sig selv disse spørgsmål, og besvare dem samvittighedsfuldt: Har det forbigangne år været en succes for mig, eller en fejl? Hvad står der i optegnelsen i himlens bøger? Er min åndelige livskraft blevet formindsket? Har jeg haft en navn at efterleve, skønt jeg var død?   ret

Her Hans ord som har demonstreret sin kærlighed til dig ved at dø på Golgatas kors: "Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig." Har du givet agt på den guddommelige advarsel? Har du, gennem årvågenhed, bøn og studium af Kristi ord, daglig søgt at fastholde en personlig forbindelse med din Frelser, så at du kan være en frugtbringende gren? Vi du ikke se tilbage på dit liv i år 1890 åbensindet, kritisk, bede for skarpsindighed, så du kan se dig selv sådan som Herren Jesus ser dig? Gør status over de timelige velsignelser som Herren har givet dig frit i mad, i klæder, i helse; og bed da ham i bøn om at tilstå dig en god hukommelse, så du ikke glemmer de dyrebare velsignelser han har givet dig i overflod. Ved hvilke midler er du blevet til genstand for hans nåde - Ved hans forbavsende kærlighed.   ret

Jesus har overladt sit hjem i herlighed, iklædt med guddommelig menneskelighed, og kom til en verden der var ødelagt og besudlet af syndens forbandelse. Han kunne have forblevet i sit himmelske hjem, og taget imod engles tilbedelse; men han kom til jorden for at opsøge og frelse de mistede, de fortabte. "For jeres skyld blev han fattige, så at I igennem hans armod kan blive rige." Han, himlens Majestæt, som var et med Faderen, fornægtede sig selv, gjorde alle mulige ofre, for at mennesker ikke måtte fortabes, men have evigt liv. Kristus levede ikke for at behage sig selv. Hvis han behagede sig selv, hvor ville vi så være i dag?   ret

Hvilke taknemmelighedsofre har du dagligt givet til Gud, for denne store gave, hans enbårne Søn? Har du følt at du "ikke er din egen," men at du er "købt for en pris," endog for Guds søns dyrebare blod; og at du må "forherlige Gud i dit legeme, og i din ånd, som er Guds"? Hvor mange gange har du såret Guds Ånd ved din selviskhed, ved at føje din tilbøjelighed, ved at investere i penge til egen fordel, som han har lånt dig til at handle med? Du har påberåbt dig at dit eget, som kun blev betroet til din varetægt.   ret

Nu er det en god tid til at se tilbage på det tidligere år, såvel som årene før, et efter et, er gået over i evigheden med det som er skrevet. Nu kan du se tilbage på dine ord, din ånd og dine handlinger med et vist fortsæt og med nogen gavn. Dine navne kan være i menigheds bøgerne, men dine evige interesser kræver at du skal forenes med Kristus, ligesom grenen er forenet med vinen. Har du, igennem fristelse, adskilt dig selv fra Kristus? Skal det siges om dig, ligesom det blev sagt til den tåbelige rige mand: "I denne nat kræves din sjæl af dig" vil du have dine rigdomme samlet i rigdomme, eller vil du i stedet investere enhver doller, enhver cent, som har været i dine hænder, i spise, drikke og klæder? Hvori har du fornægtet dig selv? Er dette dit hjertes sprog? "Jeg er helt og fuldt din, men Frelser, du har betalt løsesum for min sjæl, og alt det jeg er eller håber på, skal være dit. Hjælp mig til at få midler, der ikke bruges tåbeligt, ikke for at føje stoltheden, men for at bruge til din eget navns ære." Lad din tanke være i alt hvad du gør: "Er dette Herrens måde at gøre det på? Vil dette behage min Frelser? Han gav sit liv for mig; hvad kan jeg give tilbage til Gud? Jeg kan kun sige: 'af dit eget, o Herre, giver jeg frit til dig.'" Hvis Guds navn ikke er skrevet på jeres pander, - skrevet der fordi Gud er center for dine tanker, - vil du ikke mødes for arvens gave i lyset. Det er din Skaber som har udgydt al himlens lys til dig i en forunderlig gave, - hans enbårne Søn. Vil du tilbageholde det fra Gud, som er hans eget? Vil du splitte den del af midler fra skatkammeret som Herren kræver som sit? Gør du det, berøver du Gud, og enhver doller anklager dig i himlens bøger.   ret

Herren himlens Gud spørger: "skal et menneske frarøve Gud?" som om en så forfærdelig ting var umuligt. "Skal et menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og i spørger: "Hvorved har vi bedraget dig?" Med tienden og offerydelsen! I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja alt folket gør det!" Her Herrens ord; han fortæller dig præcis hvad der skal gøres: "Bring hele tienden til forråds huset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål. Jeg vil for eders skyld skræmme æderne, så at de ikke ødelægger eder landets afgrøde, og vinstokken på marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskares Herre. Og alle folkene skal love eder, fordi I har et yndigt land, siger Hærskares Herre."   ret

Hvilke nådige løfter er disse! Og de er vore, hvis vi vil gå ind på betingelserne. I disse ord taler Herren til sit folk.   ret

Gud lægger sin hånd på tienden, såvel som på gaverne og ofringerne, og siger: "Dette er mit. Når jeg har betroet dig mine goder, har jeg specificeret at en del skal være jeres eget, der dækker jeres egne fornødenheder, og en del skal bringes tilbage til mig." Idet du har indsamlet din høst, lagt i lo og lade, for din egen komfort, bringer du så en trofast tiende tilbage til Gud? Har du bragt dine gaver og ofre til ham, så hans sag ikke lider nød? Har du set til den faderløse og enken? Dette er en gren af hjemmemissionsarbejdet som på ingen måder skal forsømmes. Er der ikke fattige og lidende omkring dig som behøver varmere klæder, bedre mad, og over alt andet, det som vil værtsættes højest: sympati og kærlighed? Hvad har du gjort for enken og den fortrykte, som kalder dig til at hjælpe dem og uddanne og oplære deres børn eller børnebørn? Hvordan har du behandlet disse sager? Har du prøvet at hjælpe de forældreløse? Når bekymrede, sjælsbebyrde forældre eller bedsteforældre har spurgt dig, og endog bønfaldt dig, om at se på deres sag, har du så vendt dig bort med en hårdhjertet og usympatisk nægtelse? Har du det, måtte Herren så da ynkes over din fremtid; for "det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt." Skal vi overraskes over at Herren tilbageholder sin velsignelse, medens hans gaver forvanskes selvisk og misbruges?   ret

Gud begaver dig hele tiden med dette livs velsignelser; og hvis han beder dig om at give sine gaver, til hjælp for forskellige grene i hans værk, er det for din egen timelige og åndelige interesse at gøre sådan, og derved anerkende Gud som giver til alle velsignelser. Som Mesteren samarbejder Gud med mennesker og sikre sig de nødvendige midler for deres underhold; og han forlanger dem at samarbejde med sig i sjæles frelse. Han har lagt midler i sine forvalteres hænder, som de kan fremføre sit arbejde med til hjemme- og udemissioner. Men hvis kun det halve af folket gør deres pligt, vil deres rigdomme ikke dækkes med de nødvendige fondsmidler, og mange dele af Guds værk må efterlades ufærdigt.   ret

Mange har længes forsømt at handle ærligt med deres Skaber. De har ikke fået lagt tienden til side hver uge, de har ladet den ophobe sig, indtil den udgør så stor en sum, og nu er de meget modstræbende for at rette sagen op. Den tilbageværende tiende som de beholder, bruger de som deres eget. Men det er Guds ejendom, som de har nægtet at lægge i hans skatkammer.   ret

Hvordan har fjenden dog ikke fået sat timelige ting i stedet for de åndelige!! Mange familier som kun har lidt at spare op til Guds sag, vil alligevel bruge penge frit til at købe rige møbler og moderigtigt tøj. Hvor meget bruges der på bordet, og ofte på det som blot er skadeligt; hvor meget bruges der på gaver som ikke gavner nogen! Mange bruger anselige beløb på fotografier de giver deres venner. At tage billeder føres til overmål, og ansporer til en slags afguderi. Hvor meget bedre ville det ikke være for Gud om alle disse midler blev investeret i publikationer, som vil rette sjælene til Kristus og de dyrebare sandheder for denne tid! Penge der spildes på unødige ting vil kunne give mange mennesker et udvalg af læsestof om den nærværende sandhed, som vil vise sig at være en smag af liv til liv.   ret

Satan opfordrer os til at gøre alt for meget ud af mange ting. Vor fødselsdags og jule og takkefester, er ofte helliget til selvisk tilfredsstillelse, skønt tankerne burde rettes mod barmhjertighedens og den kærligt hensynsfulde Gud. Gud er mishaget, så at hans godhed, hans stadige omsorg og hans uophørlige kærlighed ikke er bragt ind i sindet ved disse festlige anledninger.   ret

Hvis alle de penge der blev brugt overdådigt, til unødige ting, blev sat i Herrens skatkammer, ville vi se mænd, kvinder og unge give sig selv til Jesus, og gøre deres del for at samarbejde med Kristus og engle. Guds rigeste velsignelse ville komme ind i vore menigheder, og mange sjæle vil omvendes til sandheden.   ret

Mennesker har følt at de ikke kan gøre som de behager; de siger at de ikke kan se Guds krav på dette emne, og derved beviser de at de ikke er grene på den Sande Vin. Hvis de endnu ikke er visnet bort, vil de visselig gøre det; for de røver fra Gud. Medmindre de angrer og gør deres første gerninger, vil deres lys gå ud i mørke.   ret

Hvis du tilbageholder din tiende og offergave, er det fordi du har forladt din første kærlighed; du har sat afguder op i dit hjerter. Der er ikke det mindste håb for at en gren der forbliver sådan adskilles fra Vintræet. Ingen behøver at bilde sig selv ind at de vil genoprettes til en livsvigtig union med Kristus i den fremtidige verden. Nu må unionen i denne verden påvirkes, hvis den nogen sinde skal dannes. Tiden til at angre er ikke når Kristus skal komme, men nu, i dette liv. Hvor mange er der ikke her nu, som dør, der praktiserer uærlighed imod Gud, berøver han tiende og gaver!   ret

Brødre og søstre, - I som på Guds dag vil møde jeres optegnelse med glæde og ikke med sorg, - jeg beder jer om at gøre et trofast arbejde før dette år 1890 skal afslutte. Ransag jeres forretningsanliggender, for det mindste til det største, og se om I har berøvet Gud. Er dette sket, så må I angre jer og give ham det tilbage, før dette år er til ende. Begynd det nye år med alvorligt arbejde mellem dig og din Skaber. Løft jeres Gudgivne ansvar med glæde. "Bring hele tienden til forråds huset . . . . , sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål."   ret

Måtte Herren gennemsyre vore menigheder med sin Helligånd! Måtte han arbejde for sit folk, og måtte ethvert menighedsmedlem arbejde med ham for at opløfte hans rige!   ret