Review and Herald d. 24. december 1908
Nåde og tro er Guds gaver
Kristi nåde og hans retfærdighed bliver tilbudt os mennesker som en fri gave. Paulus skriver under inspiration fra Helligånden: "Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus - af nåde er I frelst - og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds" (Ef 2,4-8). ret
Kristi retfærdighed bliver os tilregnet. ikke på grund af noget vi har gjort, men som en fri gave fra Gud. Dette er en dyrebar tanke. Guds og menneskets fjende ønsker ikke, at denne tanke skal fremgå for tydeligt, for han ved, at hans magt vil blive brudt. hvis folk helt og fuldt tager imod denne sandhed. For ham er det om at gøre at kontrollere deres tanke, sådan at tvivl og vantro og mørke fylder tilværelsen hos dem, der siger, at de er Guds børn. Så kan han besejre dem med sine fristelser. Vi må opmuntre den tro, der ganske enkelt tager Gud på ordet. Guds folk må udvikle en tro, der griber almagtens hånd, for af den nåde er I frelst ved tro. Det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Sådanne, som tror, at Gud for Kristi skyld har tilgivet deres synder, må ikke lade fristelser hindre dem i at kæmpe troens gode strid. Deres tro bør til stadighed vokse, indtil både deres kristenliv og deres ord forkynder at "hans søns, blod renser os for al synd" (1 joh 1,7). ret
Tro er tillid til Gud. Tillid til at han elsker os og ved, hvad der er bedst for os. Troen leder os derfor til at vælge hans vej, frem for at følge vor egen vej. Den tager imod hans visdom i stedet for vor uvidenhed, hans styrke i stedet for vor svaghed; hans retfærdighed i stedet for vor syndighed. Vore liv hører allerede ham til. Troen erkender, at han ejer os, og den tager imod hans velsignelser. Sandhed, retskaffenhed og renhed er livets hemmelighed. Det er troen, der gør, at vi tager disse principper til os. Alle gode tilskyndelser og ønsker er en gave fra Gud. Gud giver troen det liv, der kan føre til ægte vækst og effektivitet. Vi må gøre det ekstra tydeligt. hvordan man kan træne troen. Alle Guds løfter har betingelser knyttet til sig. Er vi villige til at gøre hans vi vilje, står hans almagt til vor rådighed. Enhver gave han lover os, ligger i selve løftet. "Sædekornet er Guds ord" (Luk 8, 11”). Lige så sikkert, at egetræet er i agernet, lige så sikkert er det. at Guds gave er i hans løfte. Når vi tager mod hans løfte, ejer vi gaven. ret
Den tro, der sætter os i stand til at tage imod Guds gaver, er en gave i sig selv, og alle mennesker har fået noget af denne gave. Den vokser, når den bliver brugt til at tilegne sig Guds ord. Der skal ofte skabes kontakt mellem vor tro og ordet, sådan at den kan blive større. ret
Hvor ofte har ikke de, der stolede på Guds ord, modstået hele verden, selvom de i sig selv var svage. Enok havde et rent hjerte og levede et helligt liv. Han holdt fast på troen midt i et fordærvet og spottende samfund. Noa og hans hus modstod den tids mennesker, folk, der var fysiske og intellektuelle kæmper, men som var bundløst umoralske. Israelitterne ved Det røde Hav var bare en hjælpeløs og rædselsslagen flok slaver, der var oppe imod verdens stærkeste stormagt. Hyrdedrengen David havde Guds løber om tronen, og var i strid med Sauls ønske, der ikke umiddelbart gik ud på at slippe denne. Sjadrak og hans venner i ildovnen modstod Nebukadnezar, der sad på tronen. Daniel sad blandt løverne og stod overfor mægtige fjender. Jesus - på korset - modstod de jødiske præster og ledere. Disse søgte endog at få den romerske landshøvding til at følge deres vilje. Paulus, der var i lænker, blev ført hen for at dø, som en forbryder. Alligevel modstod han verdensrigets despot, Nero. ret
Det er ikke kun i Bibelen, at vi finder sådanne eksempler. Verdenshistorien er fyldt med sådanne. Valdenseme og huguen otterne, Wyclif og Hus, jeronimus og Luther, Tyndaie og Knox, Zinzendorf og Wesley og mange andre har vidnet om Guds ords kraft mod menneskers magt og politik, der var på det ondes side. Dette er verdens sande adelsmænd. De er verdens kongeslægt. ret
Frelsesplanen begynder og ender med en gave, og sådan skal den fremmes. Den samme offervillige ånd, der købte os frelsen, skal bo i alle deres hjerter, som får del i himmelens gave. Apostlen Peter siger: "Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået" (1 Per 4, 10). Da Jesus udsendte disciplene, sagde han: "I har fået det for intet, giv det for intet." Den, der er helt på linje med Kristus, kan ikke bære på noget selvisk eller noget, der lukker andre ude. Den, der drikker af livets vand, vil opdage, at "Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv" (Joh 4,14). Kristi iboende ånd er som et kildevæld i ørkenen, der løber over og styrker alle, sådan at de, der er ved at gå til, bliver ivrige efter at drikke af livets vand. Det var den samme kærlighedens og selvopofrelsens ånd, der boede i Jesus, som tvang Paulus til at mangedoble sin indsats. "Jeg står i gæld" siger han, "både til grækere og til andre folkeslag, til lærd og ulærd" (Rom 1,14). "Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne" (Ef. 3,8). ret
Det var Herrens plan, at menigheden skulle genspejle den rigdom for verden, som vi finder hos ham. Vi får stadig del i Guds rige overflod, og når vi giver den videre til andre, viser vi verden Kristi godhed og kærlighed. Hele himlen er i bevægelse, der sendes budbringere ud til hele verden for at fremme frelsens værk, men den levende Guds menighed skal også samarbejde med Jesus Kristus. Vi tilhører hans mystiske legeme. Han er hovedet og styrer alle lemmerne. Jesus virker selv - i sin uendelige barmhjertighed – på menneskers hjerter og bevirker så utrolige åndelige forandringer, at englene ser til i forbavselse og glæde. Jesu sande troende viser den samme uselviske kærlighed, som pr'('ger mesteren. Jesus forventer, at menneskene skal få del i hans guddommelige natur, mens de endnu er i verden. De skal ikke bare genspejle hans herlighed til Guds ære, men oplyse verdens mørke med himmelens glans. På denne måde vil Jesu ord blive opfyldt: "I er verdens lys!" (Matt 5, 14). ret
”Vi er Guds medarbejdere,” – ”forvaltere af Guds mangfoldige nåde.” Kundskabet til Guds nåde, sandhederne i hans Ord, og timelige gaver såsom som tid og midler, talenter og indflydelse, - er alle en betroelse fra Gud der skal bruges på hans herlighed og for menneskenes frelse. ret
Uanset om der er indskydelse af kærlighed og sympati, uanet om hjertet rækker ud for at opløfte og velsigne andre, skal Guds Helligånds virke åbenbares. I hedenskabets dybder, har mennesker som ikke kender til Guds skrevne lov, som aldrig har hørt om Kristi navn blevet bekendt med hans tjenere, beskytte dem selv for risikoen i deres egne liv. Deres handlinger viser den guddommeligt virkende kraft. Helligånden har implanteret Kristi nåde i den grusommes hjerte, opilnet hans sympati i modsætning til hans natur, i modsætning til hans oplæring. Det lys som oplyser ethvert menneske, som kommer ind i verden,” skinner ind i hans sjæl; og dette lys vil, hvis der gives agt på det, lede hans fødder til Guds kommende rige. ret
Gud godtager ingen forskelsbehandling, der bygger på grundlag af nationalitet race eller social status. Han har skabt alle. Alle mennesker er en familie i kraft af skabelsen, og alle er et på grund af genløsningen. Kristus kom for nedbryde alle skel. Han åbnede alle afdelinger i templet, sådan at alle kunne få fri adgang til Gud. Hans kærlighed er så bred og dyb og stor, at den trænger igennem overalt. Den løfter dem ud af Satans omklamring, som har været ført på vildspor af hans bedrag, og lader dem komme nær til Guds trone. Det er den trone, der er omgivet af løftets regnbue. I Kristus findes der hverken jøde eller græker, slave eller fri. Alle bringes indenfor hans rækkevidde gennem hans dyrebare blod. ret
afsn nr:1 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:2 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:3 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:4 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:5 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:6 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:7 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:8 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:9 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:10 | adventnyt nov 2001 |
afsn nr:11 | adventnyt nov 2001 |