Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 24. december 1872

Kristi første komme

Herlighedens konge nedlod sig til at påtage sig menneskelighed; og engle, som havde været vidne til hans glans i de himmelske sale, da han blev tilbedt af alle himmelske hære, blev skuffet over at finde deres guddommelige befalingsmand i en så ydmyg position.   ret

Jøderne havde skilt sig selv så langt fra Gud, ved deres onde gerninger, at englene ikke kunne kommunikere nyhederne med dem om barnegenløserens komme. Gud vælger de vise mænd fra Østerland til at gøre hans vilje.   ret

”Da nu Jesus var født i Betlehem i Judæa, i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vismænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? Thi vi har set hans stjerne i østen og er kommet for at tilbede ham.« Disse mænd var ikke jøder; men de havde ventet på den forudsagte Messias. De havde studeret profetien, og vidste at tidspunktet var nær hvor Kristus ville komme; og de ventede ivrigt efter et tegn på denne store begivenhed, at de måtte være de første der bød det himmelske kongebarn velkommen, og tilbede ham. Disse vise mænd var filosoffer, og havde studeret Guds værker i naturen. I himlens undere, i solens, månens og stjernernes herlighed, havde de opsporet Guds finger. De var ikke afgudsdyrkere. De levede op til det dunkle lys som skinnede på dem. Disse mænd betragtede jøderne som hedninge; men de var renere i Guds øjne end jøderne, som var blevet privilegeret med stort lys, og som gjorde ophøjede bekendelser, men levede ikke op til det lys Gud havde givet dem. Disse vise mænd havde set himlene oplyst med lys, som omgav den himmelske hær, som bebudede Kristi komme for de ydmyge hyrder. Og efter at englene var vendt tilbage til himlen, vise en klar stjerne sig, og forblev på himlene.   ret

Dette lys var en afgrænset sværm af flammende engle, som så ud som en klar stjerne. Det usædvanlige syn af en stor og klar stjerne som de aldrig havde set før, hang som et tegn på himlene, og tiltrak deres opmærksomhed. De fik ikke lov til at høre englenes proklamering (21) for hyrderne. Men Guds Ånd bevægede dem til at opsøge denne himmelske Gæst for en falden verden. De vise mænd rettede deres vej hvor stjernen lod til at lede dem. Da de kom nær til Jerusalems by, blev stjernen omhyldet i mørke, og ledte dem ikke længere. Af det sluttede de at jøderne ikke kunne være uvidende om den store begivenhed om Messias komme, og de spurgte sig efter i Jerusalems omegn.   ret

De vise mænd var overrasket over der ikke var en usædvanlig interesse for at Messias skulle komme. De var bange for at de slet ikke havde læst profetierne rigtigt. Usikkerhed omtågede deres sind, og de blev urolige. De hørte præsterne gentage og gennemtvinge deres traditioner, og forklare loven, og ophøje deres religion, og deres egen præsteskab. De pegede på deres bede remme, og deres klæders kvaster, hvorpå lovens forskrifter og deres traditioner er indskrevet, som bevis på deres helligelse, medens de anklager romerne og grækerne som hedninge og syndere over alle mænd. De vise mænd forlader ikke Jerusalem så håbefulde og tillidsfulde som da de kom. De undres over at jøderne ikke var interesseret og glade for udsigten til denne store begivenhed Kristi komme er.   ret

Menighederne i vor tid søger efter verdslig forherligelse, og de vil ikke se profetiernes lys, og tage imod beviserne for deres opfyldelse, som viser at Kristus snart kommer, ligesom jøderne var med hensyn til hans første komme. De så efter Messias timelige og sejrrige regering i Jerusalem. Bekendende kristne for vor tid forventer menighedens timelige velstand, i verdens omvendelse, og nyde det timelige tusindårsrige.   ret

De vise mænd forklarede tydeligt deres ærinde. De søgte efter Jesus, jødernes konge, for de havde set hans stjerne i øst, og var kommet for at tilbede ham.   ret

Jerusalems by blevet oprevet i stor ophidselse ved de vise mænds udtalelser. Nyhederne kom straks til Herodes. Han var overmådelig foruroliget, dog skjulte han skuffelsen, og modtog mændene med tilsyneladende opmærksomhed.   ret

Kristi komme var den største begivenhed som har fundet sted siden verdens skabelse. Kristi fødsel, som gav glæde til himlens engle, blev ikke budt velkommen af verdens kongelige magter. Mistanke og misundelse blev vagt i kong Herodes hjerte, og hans onde hjerte planlagde sin mørke agt for fremtiden. Jøderne udviste en dum ligegyldighed over for vismændenes beretning. Men Herodes er meget interesseret og oprørt. Han sammenkalder sine skriftkloge og ypperstepræster, og beder dem indstændigt at undersøge den profetiske historie nøje, og fortælle ham hvor barnekongen skal fødes. Den rykkes løse ligegyldighed og tilsyneladende uvidenhed hos de skriftkloge og ypperstepræsterne, når de vender sig til deres bøger efter profetiens ord, irriterer helt den årvågne konge. Han tror at de prøver at skjule de reelle fakta om Messias fødsel for ham. Han byder den myndigt at nøje undersøge forholdet til deres forventede konge.   ret

»Og han samlede alle folkets ypperstepræster og skriftkloge og søgte hos dem at få at vide, hvor Kristus skulle fødes. Og de sagde til ham: »I Betlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved profeten: Og du, Betlehem i Judas land, du er ingenlunde den mindste blandt Judas herskere; thi af dig skal der udgå en hersker, som skal være hyrde for mit folk Israel.« Derefter lod Herodes mændene kalde og fik af dem nøje besked om tiden, da stjernen havde vist sig. Så sendte han dem til Betlehem med de ord: »Gå hen og forhør jer nøje om barnet; og når I har fundet det, så lad mig det vide, for at også jeg kan komme og tilbede det.«   ret

Selv om Herodes havde taget imod de vise mænd med tilsyneladende respekt, opildnede hans misundelse og had imod barnekongen ved deres antydninger om ham, som kunne vise sig at være en rival imod ham, og drive ham eller hans efterkommere fra tronen. En storm af modstand og satanisk raseri tog Herodes i besiddelse, og han besluttede sig for at udslette denne barnekonge. Alligevel påtog han sig et rolig ydre, og bad om en fortrolig samtale med de vise mænd. Han spurgte da specielt ud om det præcise tidspunkt stjernen viste sig på. Han hilste tilsyneladende Kristi formodede fødsel velkommen med glæde, og udtrykte et ønske om at straks blive informeret af de vise mænd, så han kan blive blandt de første, der viste ham den sande ære, ved at også han kan tilbede ham. De vise mænd var ikke i stand til at læse den tyranniske Herodes hjerte; men det var Gud, som kender til alt der sker i sjælen, til hjertets intentioner og hensigter, blev ikke bedraget af hans hykleriske påskud. Hans magt vil beskytte og bare den dyrebare barnefrelser fra Satans list, indtil hans mission på jorden er udført. ”Da de havde hørt kongens ord, gav de sig på vej; og se, stjernen, som de havde set i østen, gik foran dem, indtil den kom og stod over det sted, hvor barnet var. Og da de så stjernen, fyldtes de af en meget stor glæde.”   ret

Efter at de vise mænd havde forladt Jerusalem, så de igen, til deres store glæde, himlenes ledestjerne, som førte dem til vor Frelsers fødested. ”Og de gik ind i huset og så barnet med dets moder Maria; da faldt de ned og tilbad det, og de lukkede op for deres skatte og bragte det gaver: guld, røgelse og myrra.” De vise mænd fandt ingen loyalitetsvagt der forhindrede dem i at komme ind for Kristi nærhed. Verdens ærværdige er ikke til stede. I stedet for at folk skulle have budt livets fyrste velkommen med stor hyldest, var han omgivet af umælende dyr.   ret

Den Guds herlighed der var med engle hæren, var knapt nok forsvundet fra Betlehems sletter, da den misundelige og skinsyge Herodes blev vækket til modstand, mod barnefrelseren. Denne konge forstod at Kristus skulle over et timeligt rige, og han brød sig slet ikke om tanken om en jødisk konge. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, havde bekendt og forstået profetierne om Kristi tilsynekomst. De havde gentaget profetierne over for folket, som angår Kristi andet komme i magt og megen herlighed, at nedlægge al myndighed, og herske over hele jorden. På en pralende og krænket måde hævdede at Kristus skulle blive en timelig fyrste, og at ethvert rige og folk skulle bøje sig i underdanighed under hans myndighed.   ret

Disse præster havde ikke undersøgt profetierne, med henblik til Guds ære, eller med et ønske om at tilpasse deres liv til den høje standard, der står markeret af profeterne. De ransagede skrifterne for at gamle profetier som de i på en vis måde kunne fortolke til at understøtte deres knejsende stolthed, og vise med hvilken foragt Gud betragtede alle verdens folk med, undtagen jøderne. De erklærede at den magt og myndighed de var den gang var tvunget til at respektere og adlyde, ville snart komme til en ende; for Messias ville tage Davids trone, og med hæres styrke, genoprette jøderne til frihed, og til deres høje rettigheder. Jødernes forståelse var formørket. De havde ingen lys i sig selv. De så profetierne igennem deres egen fordrejede forståelse. Satan ledte dem på deres egen fordærv. Og Herodes var opsat på at forpurre jødernes mål, og ydmyge disse stolte pralhalse, ved at udslette Kristus, lige så snart han var fundet.   ret

Efter at de vise mænds mission var udført, ville de vende tilbage, og fremføre de glædelige nyheder til Herodes om deres rejses succes. Men Gud sendte sin engel i nattestunden for at vende vismændenes vej. I et syn om natten fik de tydeligt fortalt at ikke vende tilbage til Herodes De adlød det himmelske syn. ”Siden blev de i en drøm advaret af Gud mod at vende tilbage til Herodes; og ad en anden vej drog de tilbage til deres land. Men da de var draget bort, se, da viser en Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets moder med dig og flygt til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter barnet for at dræbe det.« Da stod han op og tog barnet og dets moder med sig ved nattetid og drog bort til Ægypten.”   ret

Herren bevægede de vise mænd at tage af sted for at opsøge Jesus, og han førte deres vej med en stjerne. Denne stjerne, forlod dem da de var nær Jerusalem, og fik dem til at spørge sig om i Juda for de mente at det ikke muligt for ypperstepræsterne og de skriftkloge at være uvidende om denne store begivenhed. Vismændenes ankomst gjorde hele nationen opmærksom på formålet på deres rejse, og henledte deres opmærksomhed på de vigtige begivenheder som udspillede sig. Gud vidste godt at hans Søns komme til jorden ville oprøre mørkets kræfter. Satan ønskede ikke at lyset skulle komme ind i verden. Guds øjne var på sin søn hvert øjeblik. Herren har givet sin profet Elias et mirakel da han var på en lang rejse. Han kunne ikke få føde fra nogen anden kilde. Han lod manna regne ned fra himlen til Israels børn. Herren banede vej for Josef til at bevare sit eget liv, og Jesu liv, og moderens liv, ved at flygte til Ægypten. Han gav det nødvendige til deres rejse, og til deres ophold i Ægypten, ved at bevæge Østens vise mænd til at opsøge barnefrelseren, og frembære værdi ofre som et tegn på ære. Herren kender til alle menneskers hjerter. Han styrede Josefs vej til Ægypten, så han der kunne finde et asyl fra en tyranisk konges vrede, og barnefrelserens liv kunne bevares. Jesu jordiske forældre var fattige. De gaver de fik af vismændene, forsørgede dem medens de var i landet som fremmede.   ret

Herodes ventede ivrigt efter at de vise mænd kom tilbage; for han var utålmodig efter at gennemføre sin beslutning, at udslette Israels barnekonge. Efter lang venten for at få den kundskab han ønskede, var han bange for at hans fortsæt blev modarbejdet. Han tænkte sådan: Kunne de mænd have læst den mørke gerning han havde udtænkt? Kunne de have forstået hans plan, og undgået ham bevidst? Dette mente han var en hån og latterliggørelse. Hans utålmodighed, misundelse og had blev større. Han blev oprørt af sin fader, djævelen, til at udrette sin hensigt ved den mest grusomme handling. Hvis han undlod at gennemføre sine morderiske intentioner under påskud og list, ville han vække rædsel i alle jødernes hjerter med kraft og myndighed. De skulle have et eksempel på hvad deres konge ville møde, om de ville sætte ham på tronen i Jerusalem.   ret

Og her var der en god anledning til at ydmyge jøderne stolthed, og pådrage dem en katastrofe som ville gøre dem modløse i deres ærgerrighed for at få egen regering, og blive hele jordens ære, som de havde pralet så stolt af. Herodes udsendte en erklæring til en stor soldater hær, hvis hjerter var forhærdet af forbrydelse, krig og blodsudgydelse, til at gå igennem Betlehem og til dens kyster, og massekrere børn fra to år og derunder. Med denne grusomme handling ville Herodes udrette et dobbelt formål: For det første at udøve sin magt og myndighed ved denne blodige handling over jøderne; og for det andet at stilne deres stolte pral om deres konge, og også at fæstne sit eget rige, ved at slå barnefyrsten ihjel som han var misundelig på og frygtede. Dette grusomme værk blev udført. De ufølsomme soldaters sværd første ødelæggelse med sig overalt. Forældrenes rædsel og fortvivlelse kunne ikke beskrives. Grå dråberne fra efterladte mødre, idet de holdt fast ved deres døende barn til deres bryster, rejste sig over soldaternes grove spøg og forbandelser, medens de råbte til himlen om hævn over den tyranniske konge.   ret

Hele denne frygtelige katastrofe udholdt Gud, for at ydmyge det jødiske folks stolthed. Deres forbrydelser og ondskab havde været så stor at Herren lod den onde Herodes straffe dem sådan. Var de mindre pralende og ærgerrige, var deres liv rent, og deres levevaner enkle og oprigtige, ville Gud have bevaret dem fra at blive så ydmyget og forpint af deres fjender. På en tydelig måde ville Gud have gjort kongens vrede uskadelig for sit folk, som de havde været trofast og fuldkommen over for ham. Men han kunne ikke arbejdet specielt for dem, for deres gerninger var en afsky for ham.   ret

Jøderne havde udvist Herodes misundelse og had imod Kristus, ved deres falske udlægning af profeterne. De lærte at Kristus skulle regere over et jordisk rige, i uovertræffelig herlighed. Deres stolte pral fremstillede verdens frelser, og hans mission på jorden, i det hele taget i et falsk lys. Deres stolte idéer og deres pral førte ikke til det som Satan først ville det skulle, at udslette barnefrelseren, men kastedes tilbage til dem selv, og fyldte deres hjem med sorg. I et profetisk syn sagde Jeremias: »En røst hørtes i Rama, gråd og megen jamren; Rakel græd over sine børn og ville ikke lad sig trøste, thi de er ikke mere.« Men Herodes overlevede ikke sit grusomme værk så længe. Han døde en frygtelig død. Han blev tvunget til at give efter for en magt han ikke kunne undvige eller overvinde.   ret

Efter at Herodes var skåret bort fra jorden, advarede englen atter Josef mod at vende tilbage til Israels land. Han ønskede at gøre sig et hjem i Juda eller Betlehem; men da han hørte at sønnen fra den tyranniske Herodes regerede på sin faders trone, blev han bange for at faderens hensigter blev effektueret af sønnen, ved sat slå Kristus ihjel. I sin rådvildhed, uden at vide hvor han skulle bosætte sig, udvalgte Herren, ved sin engel, et sikkert sted for ham. ”Og han kom og bosatte sig i en by ved navn Nazaret, for at, det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeterne, at ham skulle kaldes nazaræer.”   ret

Dette var den modtagelse Frelseren fik da han kom til en falden verden. Han forlod sit himmelske hjem, sin majestæt og rigdomme og høje rang, og påtog sig selv menneskenatur, så han kunne frelse dem faldne slægt. I stedet for at menneskerne ærede Gud, for den ære som han tildelte dem, ved at sende sin søn i syndig køds lighed, og give ham et sted for deres hengivenhed, lod der ikke til at være hvile eller sikkerhed for barnefrelseren. Jehova kunne betro verdens beboere sin søn, som kom til verden, der ved sin guddommelige kraft kunne genløse faldne mennesker. Han kom for at bringe menneskerne liv; dem han var kommet for at hjælpe mødte ham med hån, had og mishandling. Gud kunne ikke betro sin elskede søn til mennesker, medens han gennemførte sig velgørende værk for deres frelse, og til sidst ophøjes til sin egen trone. Han sendte engle til at ledsage sin søn og beskytte hans liv, indtil hans mission på jorden var udført, og han skulle dø, ved de menneskers hænder som han kom for at frelse.   ret