Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 26. december 1882

Helligdagsgaver

Helligdagene nærmer sig hurtigt hvor der udveksles gaver, og gamle og unge studerer intens hvad de kan give deres venner, som tegn på kærlig opmærksomhed. Det er dejligt at få en gave, uanset hvor lille, fra dem vi elsker. Det er en forvisning om at vi ikke er glemt, og leder til at binde os lidt tættere til dem.   ret

Brødre og søstre, når I finder gaver til hinanden, vil jeg minde jer om vor himmelske Ven, for at I ikke har glemt hans krav helt. Vil han ikke være glad hvis vi viser at vi ikke har glemt ham. Jesus Livets Fyrste, gav alt for at bringe frelsen inden for vor rækkevidde. Oh, hvilken uforlignelig kærlighed! han forlod sit kongelige hjem, sin høje rang, og ydmygede sig for at dele vor armod og skam, så vi kan ophøjes og dele hans rigdomme og hans trone. Hans herlige fuldkommenhed fremkaldte englehærenes beundring; alligevel kom han, deres ophøjede Befalingsmand, ned til en verden sunket i synd, så han kan give os et fuldkomment eksempel i sit liv. Skridt for skridt steg han hed til dybeste ydmygelse, så han kunne nå faldne og skyldige mennesker, og opløftede dem til at blive Guds sønner. Han underlagde sig hån og skammelig mishandling på grund af os. På grund af os fornægtede han sig selv på alle punkter. Han led endog døden, så han kunne give os evigt liv.   ret

Det er gennem Kristus at vi modtager alle velsignelser. Vi kan komme til ham i vor armod og behov, og han vil lytte til vore bønner, og dække alle vore mangler. Vi er afhængig af ham hvert øjeblik efter nåde og styrke til at fastholde vor renhed og fortsætte i sin kærlighed. Hvor ofte behøver vi at få livets brød brudt for vore sjæles skyld! Hvor ofte behøver vi at blive genoplivet ved de levende vandes udspring! Enhver timelig såvel som enhver åndelig velsignelse, er et stadigt vidne om hans godgørenhed, De stunder der kommer igen, hvor rigdom og forskellige velsigner som giver den opfriskende regn og det glade solskin, alle ting vi modtager, ledsager vor Skabers vedvarende gaver til mennesker.   ret

Skal alle disse dyrebare tegn på hans kærlighed fremkalde et svar fra os med frivillige gaver til hans sag? Skal vor himmelske Velgørenhedsmand ikke have del i vore tegn på taknemmelighed og kærlighed? Kom, brødre og søstre, kom med jeres børn, endog småbørnene i jeres arme, og bring jeres ofre til Gud efter jeres evner. Nyn en melodi for ham i jeres hjerter, og lad hans pris kom over jeres læber. Lad os glæde os over at vor Frelser lever, for at gøre mellemkomst for os i Jehovas nærhed. Som et folk er vi faldet fra Gud, lad os vende tilbage til ham, og han vil vende tilbage til os, og vil helbrede alle vore frafald. Lad os, ved de kommende jule- og nytårsfester, ikke blot give et offer til Gud med vore midler, men give os selv uforbeholdent til ham, et levende offer.   ret

Fra nu af til det nye år begynder, så lad vore tankers tema være: ”Hvad skal jeg yde Herren, for al hans godhed imod mig? Jeg vil tage frelsens bæger, og kalde på Herrens navn. Jeg vil indfri mine løfter til Herren nu, over for hele hans folks overværelse.” I har belastet jeres opfindsomme kræfter for at berede noget, som vil overraske og tilfredsstille jeres venner. Lad os i de sidste dage af 1882, være så ivrige, så alvorlige, så udholdende at vi giver Gud det som tilkommer ham.   ret

Når vore himmelske Fader har kronet vore liv med en overflod for at dække vore timelige mangler, er hans barmhjertighedsgaver blevet misbrugt, fordi de var så fulde og frie. Mange glemmer at deres forpligtelse over for Gud vokser med de stadige manifestationer af hans kærlighed og omsorg, og at alle disse kald efter anerkendelse fra os i gaver og ofre, til at støtte de forskellige grene af hans værk. Disse har nu en dyrebar mulighed for genløse fortiden, og vise at Gud har førstepladsen i deres hengivenhed. Lad ikke vore bedste tanker, vor alvorligste møje, vore dyrebare offergaver, gå til jordiske venner, medens vor Skaber forsømmes og glemmes. Jeg taler til dem der bekender at være hans dyrebare børn: Hvad vil du bringe til Gud som et tegn på din kærlighed og taknemmelighed. Uanset hvor lille offer, vil han acceptere det, hvis det er det bedste du har at give, og gives af kærlighed og hjertets oprigtighed.   ret

Jeg bliver bedrøver når jeg tænker på hvor mange er så optaget af deres venners tanker og gaver som de forbereder til dem, så at de mister deres forpligtelse mod Gud af syne. De vil ikke søge at rense sjælens tempel for besmittelse så de kan bringe herren et offer i retfærdighed. I løbet af sidste år, har Satan anstrengt sig meget for at så disharmoni og uenighed blandt brødre. Nu hvor det gamle år er ved at være forbi, og det nye kommer ind, er det et godt tidspunkt for dem som har haft langt til og for bitre til at bekende sig for hinanden. ”Bekend derfor jeres synder for hverandre, og bed for hverandre, for at I må blive helbredt.” Dette er Herrens anvisning; vil vi adlyde ham, eller vælge at forblive i stolthed, og retfærdiggøre vore forkerte fejl? Oh! om mange måtte søge at få hengangne års synders udslettet, og få skrevet tilgivet imod deres navne i det himmelske register.   ret

Vi må tilgive dem, som forsynder sig imod os, hvis vi skal få tilgivelse og nåde, når vi kommer frem for nådestolen. Barmhjertighed og kærlighed må næres af alle, som ønsker at være Kristi efterfølgere. Da Peter spurgte: “Herre, hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Er syv gange nok?”, svarede Jesus: “Jeg siger dig: ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange.” Dernæst understregede han tilgivelsens pligt ved hjælp af lignelsen om de to skyldnere. Én fik eftergivet en gæld på ti tusind talenter og nægtede derefter at vise barmhjertighed mod sin medtjener, som skyldte ham hundrede denarer. Den tilgivelse, som blev givet den hårdhjertede tjener blev tilbagekaldt, og han blev overgivet til bøddelknægtene. Vor Herre fortæller om lignelsens betydning med disse indtryksfulde ord: “Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.”   ret

Her er det arbejde enhver familie og enhver kirke må gøre. Skynd jer brødre og søstre, og udnytte de få dage der er tilbage af 1882 med at bringe jeres hjerter i orden, og rette op på alle fejl. Husk at vi kun tilgives når vi tilgiver. Lad al fjendskab, tvist og bitterhed dø med det gamle år. Lad venlighed og broder og søsterlig hengivenhed nå ind i vore hjerter. Måtte vi starte det nye år med et rent blad. Hvilken glad tanke! Lad os drage nær til Gud ”med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished” Så fredens Gud,der overgår al forstand, måtte holde vore hjerter og sind gennem Kristus Jesus.   ret

Jeg beder jer indstændigt Jesu efterfølgere at ikke lade disse kommende dages dyrebare anledninger gå uudnyttet forbi. Der må ikke bruges tid og midler på at forberede gaver, der hverken vil gavne giveren eller modtageren. Husk på at både jeres tid og jeres midler er betroet jer af Gud, og at han vil drage jer til regnskab for den måde som I bruger hans gaver på. Som kristne kan vi ikke fejre en skik, som Himlen ikke anerkender. Lad os hellere søge at få vore hjerter i en rigtig forfatning, befri os fra stolthed, forfængelighed stolthed og noget andet ond, og lad barmhjertighed, godhed og kærlighed dvæle deri. Lad os huske på Herren vor Skaber, og bringe ham taknemmelighedsgaver, og han vil ikke kun acceptere gaven men også giveren. Måtte vi have en sådan kærlighedsånd og glæde i vore hjerter og hjem, som vil gøre engle glade.   ret

Hvis alle de midler som i denne helligdagstid bruges på at stille et uhelligt ønske, eller som vil investeres unødigt, hvis de blev bragt som et taknemmelighedsoffer til Gud, og blive brugt til at fremme hans sag, hvilke mængder vil så flyde ind i skatkammeret! Hvem vil i år fravige deres usædvanlige skik? Hvor mange vil vende deres tanker og planer i en mere ophøjet og himmelsk kanal? I denne farefulde tid med frafald fra Gud, på grund af selviske udsvævelser, vil vi så ikke se fra det menneskelige til det guddommelige? Vil vi ikke vise at vi husker på Gud og være taknemmelige for hans stadige nådegaver, og frem for alt for gaven i hans dyrebare Søn? Skal vi ikke søge at tilpasse os den Guddommelige Model? Og efterligne Ham som gik omkring for at gøre godt?   ret

Jeg taler til jer mine brødre, som Gud har betroet denne verdens gods: Hvad vil I gøre når det nye år begynder, for at vise Giveren taknemmelighed af alle jeres nådegavers giver? Vi I give ham en del af de gaver han har givet jer, i form af frivillige ofre? Vil I, med jeres Jule og Nytårsgaver, anerkende at alt tilhører Gud, og at alle de gaver som vi får, er resultatet af guddommelig godgørenhed?   ret

Da Jesus steg op til Himlen, betroede han sit arbejde på jorden til sine disciple, og bad dem føre det frem i hans navn. Som Kristi efterfølgere skal vi være hans repræsentanter blandt menneskene. Frelse af fortabte sjæle kræver vore personlige ihærdighed og kræver vore midler. Dette burde være det store mål vi har foran os. Dette skal udrettes idet Gud har betroet os midler. Lad os da give det til ham, som er hans eget. Lad bemidlede mennesker gøre et frivilligt offer til Gud, med gavmilde gaver til vore forlagshuse og andre institutioner. Disse vigtige redskaber i Guds sag er tungt bebyrde og alvorligt lemlæstede i deres arbejde, i mangel på midler. Der er stadig gæld på nogle af vore bedehuse. Hvis vi ville fornægte os selv i år, og indfri gæld ved vore ofre, vil dette så ikke være til vor himmelske faders behag?   ret

Og det er ikke kun de velhavende der kan hjælpe med Guds værks fremme. Hvis vore unge mænd blot fornægter sig selv for sandhedens skyld, hvis de ville arbejde hårdt og være sparsommelige, kan de opspare en kaptital som kan dække omkostningerne på solen, og derved udruste dem selv til større nytte, og de kan også få en reservefond der dækker behovene i de forskellige grene af vort værk. Hvis vore unge søstre mærkede Guds krav på dem, kunne de klare sig uden smykker og unødige kjoletilskæringer, og ville søge alvorligt efter den indre besmykkelse; og i stedet bruge alle deres indtægter til klæder eller selviske udsvævelser, ville de have noget at gemme for Kristi sag.   ret

I enhver menighed, bør der anstrenges særligt for at vise vor taknemmelighed mod Gud, og give vore ofre for hans sag, uanset hvor små de måtte være. Lad dem der ønsker et juletræ, give denne grene gaver til trængende, og ofre til Guds pengekasse. Og lad børnene lære velsignelsen ved at give, og bringe deres små gaver, og føje dem til deres forældres ofre.   ret

Guds krav bør gå frem for alt andet, og bør imødekommes for enhver pris eller offer for sig selv. Uanset hvor lille en indtægt vi har, bør vi trofast give ham, det som han kræver er hans. Herren siger: ”Dem der ærer mig vil jeg ære.” Tilbageholdes tiende og gaver fra Herrens pengekasse, regnes som røveri fra ham. Er der alligevel ikke så mange, selv blandt os, som dækker alle krav frem for Guds krav? Nogle bringer ingen ofre for hans sag, og tilbageholder endog tiende, som har direkte har forbeholdt for ham selv. Nogle af disse personer er tilsyneladende velhavende. I sin store barmhjertighed sparer Gud dem stadig, så de kan se og bortlægge deres synd. Andre er parat til at mærke forbandelse over dem. De kommer i trange kår, og mærker mindre og mindre evne til at give, skønt havde de sat Guds krav først, og bragte han deres ofre med villigt hjerte, ville de være velsignet med flere mider til at give af.   ret

”Gud elsker en glad giver,” og hvis vi med taknemmeligt hjerte giver vore gaver og ofre til ham, ”ikke tvært og tvungent”, vil hans velsignelse følge os idet han ahr lovet: ”Jeg vil åbne Himlens porte for jer, og udgyde en velsignelse.” Og selvom det har kostet selvfornægelse og opofrelse fra vor side, vil vor samvittigheds billigelse og himlens velsignelse gøre denne helligdagstid til en af de lykkeligste vi nogen sinde har erfaret.   ret

Så længe vil tilskynder alle til at bringe deres ofre til Gud som det første, vil jeg ikke helt fordømme det at give jule- og nytårsgaver til vore venner. Det er rigtigt at give hinanden tegn på kærlighed og erindring, hvis vi ikke glemmer Gud, vor bedste ven. Vi bør give vore gaver så det er til virkelig gavn for ham der modtager. Jeg vil anbefale bøger som vil være til hjælp og forståelse af Guds ord, eller vil højne for kærlighed for dens forskriver. Giv noget læsestof til de lange vinteraftener. For dem som kan få det vil D'Aubigne's Histore om Reformationen være både interessant og udbytterig. Vi kan få en vis kundskab af hvad der er sket i fortiden i det store reformarbejde ud fra dette værk. Vi kan se hvordan Gud har udgydt lys i deres sind, som søgte hans ord, hvor meget mennesker der er forordnet og udsendt af han, var villige til at lede for sandhedens sag, og hvor vanskeligt det var for de store menneskemængder at fralægge deres vildfarelser og modtage og adlyde Skrifternes lære. I løbet af vinteraftenerne, hvor børnene var unge, læste vi fra denne historie, med dyb interesse. Vi indførte at læse belærende og interessante bøger i familiekredsen, foruden Bibelen, og vore børn var altid glade for denne form for underholdning. På denne måde hindrede vi dem i at nære et rastløst begær efter at være ude på gaden sammen med deres jævnaldrende, og samtidig indpodede vi dem smag for værdifuld læsning.   ret

Dem som har ansvar for vore forlag i Battle Creek, Mich., og Oakland, Cal., er blevet ledt af en pligtfølelse for at udvælge det bedste fra disse bøger, som de sælger til fornuftige priser. Dem som ønsker bøger gør godt i at købe disse frem for den masse litteratur der hverken styrker sind eller moral. Mange af vore folk har allerede ”Kristi Liv.” Bogen ”Paulus’ liv,” der nu er sat salg på dette Forlag, er et andet nyttig og dybt interessant værk som burde udbredes vidt omkring. Bindene ”Profetiens Ånd,” burde være i enhver familie, og burde læses højt i familiekredsen. Mere end halvdelen af vore folk ved kun lidt eller intet om indholdet i disse bøger, og de mister meget i denne forsømmelse.   ret

Vidnesbyrdene rummer en belæring, som er nyttig for alle, både for forældre og børn. Hvis disse bøger blev læst højt for hele familien, ville såvel børnene som forældrene nyde godt af deres råd, advarsler og irettesættelser. Når disse kommer ud af syne og forsømmes til fordel for fiktion og sensationel litteratur, vil både I selv og jeres børn bevæge jer baglæns både mentalt og åndeligt.   ret

Mange sabbatsholdere abonnerer ikke på Review, og nogle har hverken Review eller Signs. De undskylder sig med at de ikke kan tillade sig at abonnere på disse blade, som det er så vigtigt for dem at få. Men I mange tilfælde findes der flere verdslige plade på deres borde som deres børn gennemgår. Indflydelsen fra de fleste tidsskrifter i dag er sådan at Guds ord bliver usmageligt, og ødelægger en smag for al nyttig og belærende læsning. Tankerne er optaget af det som det får næring af. Verdslige blade er fyldt med beretninger om mord, røverier, og andre oprørende forbrydelser, og læserens tanker dvæler ved disse fordærvelige sceneri der beskrives deri. Men giver man efter for sensationel læsning eller demoraliserende litteratur som en vane, er det som at bruge opium eller andre fordærvelige mediciner, og som resultat, svækkes, fornedres og endog krakeleres tusindes tankesind. Satan gør mere gennem pressens produkter for at svække de unges tankesind og fordærve moraler, end han gør på andre måder.   ret

Lad al læsestof af den karakter blive bandlyst fra vore huse, lad bøger som er nyttige, belærende, og ophøjende blive sat i jeres biblioteker og på jeres bord, sammen med Review and Herald, vore menighedsblade, og Signs of the Times, vore missionsblade, og det får god virkning på både forældre og børn. Lad forældre i de lange vinteraftener, have alle deres børn der hjemme, og tiden bør anvendes til læsning af skrifterne og andre interessante bøger, som kan skaffe viden og som kan indskærpe de rette grundsætninger. Vælg den, som er dygtigst til det, til at læse højt, mens familiens andre medlemmer er beskæftigede med nyttigt arbejde. På denne måde kan aftenerne i hjemmet blive både fornøjelige og lønnende. Ren sund læsning vil være det for sindet, som sund føde er for kroppen. Derved vil du blive stærkere til at modstå fristelse, forme de rette vaner, og handle efter de rette principper.   ret

Hos mange familier der bekender at tro sandheden, forsømmes ransagelse af Skrifterne på det skammeligste. De er uvidende, skønt det er deres privilegium at være klog. Alle burde tage til til at studere Guds ord dagligt, under alvorlig bøn så de kan lære livets og frelsens vej. Dette hellige ord er en sikker vejleder, og vi sætte alle i stand til som søger dens sider til at skelne mellem hellige sandheder og falsk lære der læres vidt og bredt i disse farlige tider. Jeg tilskynder jer, mine brødre og søstre, om nødvendigheden af at ransage Skrifterne. Jeres evige skæbne afhænger af jeres forståelse og adlyde dem for jer selv. Frelsens plan fremsættes klart, Guds krav anføres tydeligt, og hvis vi er hans lydige børn, skal vi ransage omhyggeligt og under bøn for at lære hans vilje, så vi kan gøre den.   ret

Vi behøver at tænke mere på Gud og mindre på os selv. Hvis vi blot tænker på ham lige så ofte som vi går beviser for hans omsort for os, vil vi have ham i vore tanker, og vil glæde os over at tale om ham og prise ham. Vi taler om timelige ting fordi vi interesserer os for de. Vi taler om vore venner fordi vi elsker dem; vore gælder og vore sorger er bundet til dem. Alligevel har vi en uendelig større grund til at elske Gud end at elske vore jordiske venner; vi modtager mere fra ham end fra nogen anden ven, og det bør være den mest naturlige ting i verden at gøre Gud til den første i alle vore tanker, og tale om hans godhed og fortælle om hans kraft, og reagere på hans kærlighed ved vore frivillige gaver og ofre for hans sag. Alle ting tilhører Gud, og de rige gaver han har givet os, himlenes herligheder, naturens skønheder, hans forsyns store gaver, er ikke noget vi skal tilbede; vi har ikke fået det til at optage vore tanker med og elske det sådan at vi intet har at give til Gud; de minder os hele tiden om ham, og binder os i kærligheds- og taknemmelighedsbånd til vor nådige Velgører. Oh! Jeg beder jer indstændigt som bekender at elske Gud at være mindre selvcenterede. Saml jeres hengivenhed om Jesus, jeres Genløser. Opgiv alt for hans skyld, vær villig til at ofre hvad som helst for at frelse sjæle som han døde for. Giv ham jeres elskede hyldes, jeres villige tjeneste, og han vil skænke jer det eviges livs uvurderlige gave.   ret