Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 26. december 1899

Fordømt af jøder

”Vagtmandskabet og kommandanten tillige med jødernes tjenere greb da Jesus, bandt ham og førte ham først til Annas; thi han var svigerfader til Kajfas, som var ypperstepræst i det år. . . . . ”   ret

Ypperstepræsten spurgte nu Jesus ud om hans disciple og om hans lære. Jesus svarede ham: »Jeg har talt frit ud til verden; jeg har stadig lært i synagoger og i helligdommen, der, hvor alle jøderne kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt. Hvorfor spørger du så mig? Spørg dem, der har hørt det, om hvad jeg har talt til dem; se, de ved, hvad jeg har sagt.« Men da Jesus sagde dette, gav en af de nærmeststående tjenere ham et slag i ansigtet og sagde: »Svarer du ypperstepræsten sådan?« Jesus svarede ham: »Har jeg talt usømmeligt, så bevis, at det er usømmeligt; men har jeg talt ret, hvorfor slår du mig da?«   ret

Simon Peter havde fulgt Jesus, og sådan en anden discipel gjort. Den discipel, Johannes, ”var kendt ned ypperstepræsten, og han gik ind i ypperstepræstens gård sammen med Jesus. Men Peter stod udenfor ved døren. Da gik den anden discipel, han, som var kendt med ypperstepræsten, ud og talte med dørvogtersken og fik Peter med ind.”   ret

Modløsheden i Peters ansigt, antydede over for kvinden at det var en af Kristi disciple. Hun var nysgerrig efter at vide om det var en tjener i høvedsmandens hjem; og hun sagde til Peter: ”Du var også sammen med Jesus af Galilæa.” Peter blev overrasket og forvirret; gruppens øjne var intens fæstnet på ham. Han gav sig ikke ud for at forstå hende; men hun holdt ved, og sagde at dem omkring hende var sammen med Jesus. Peter følte sig tvunget til at svare og sagde vredt: ”Kvinde jeg kender ham ikke.” O Peter! Skammer sig hurtigt over din Mester! Så hurtig til at fornægte din Herre, som kryster! Frelseren er vanæret og svigtede sin ydmyghed hos en af sin mest nidkære disciple.   ret

Lige før dette, havde Peter hævdet: ”Om alle mennesker skulle svigte, vil jeg ikke gøre det.” ”Herre! med dig er jeg rede til at gå både i fængsel og i døden.” Hvor er denne selvikre discipels tillid nu? Hvor er han loyalitet til hans mester? O Peter, det var det tidspunkt hvor du skalle have bekendt din Herre, og dette uden skam og uvillighed. Men der skulle gives ham en ny anlending.   ret

Ypperstepræsten palads var omgivet af en åben gård, hvori soldaterne, ypperstepræsterne, og skaren var samlet, og Peter stillede sig ind iblandt skaren. Hans opmærksomhed blev henledt til ham for anden gang, og han blev igen anklaget for at være Jesu efterfølger. Denne følgesvend var også sammen med Jesus,” sagde en. Nu fornægtede Peter anklagen med en ed. Han galede, men han hørte den ikke; for han var nu meget opsat på at udvirke den fasthed han havde påtaget sig. En af ypperstepræstens tjenere, en nær slægtning til ham Peter havde hugget øret af, spurgte ham: ”Så jeg ham ikke sammen med ham i haven?” »Sandelig, du er en af dem; du er jo også en galilæer.«   ret

Her fornægtede Peter sin mester helt, ved at bedrage sine udspørgere, og retfærdiggøre sine påtagede viljestyrke, og fornægtede ham med banden og sværgen. ”Og i det samme galede hanen.” Da hørte det, og huske Jesu ord: »Sandelig siger jeg dig: i dag, i denne nat, før hanen har galet to gange, vil du fornægte mig tre gange.«   ret

Jesus var træt og sulten af faste, da de fornægtede ord nåede ham. Og da den fornedrende ed kom frisk ud fra Peters læber, og hanens gennemskørende galene ringede i hans ører, vendte Frelseren sit ansigt fra de truende dommere, og så helt hen på sin stakkels discipel. Samtidig med at Peters øjne uvilkårlig var fæstnet på sin Mester. Dette ansigt, bleg af lidelser, lod til at sig med skælvende læber til Peter: Kender du mig ikke Peter? I dette venlige ansigt læste Peter en dyb medynk og sorg; men der var ingen vrede. Dette udtryk af medfølelse og tilgivelse gennemborede hans hjerte som en pil. Han flygtede fra den tætte forsamling; han vidste ikke hvor hen. Til sidst fandt han sig selv i Getsemanes have. Netop det sted hvor Jesus havde udgydt sin sjæl i pinsel for sin Fader, faldt han på sit ansigt, forslået og såret, og ønskede at han kunne dø her. Med samvittighedsnag huskede han at han faktisk sov da Jesus bad i disse forfærdelige timer. Han stolte hjerte brød, og sønderbrudte tårer vædede jorden, der for nylig var blevet bestænket af blodsveddråber fra Guds dyrebare søn.   ret

”Da det blev dag, samledes folkets ældsteråd, både ypperstepræster og skriftkloge; og de lod ham føre frem i deres rådsmøde og spurgte: »Er du Kristus, så sig os det!« Men han svarede dem: »Selv om jeg sagde jer det, ville I dog ikke tro det, og selv om jeg spurgte, ville I ikke svare mig. Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Guds krafts højre hånd.« Så spurgte de alle: »Er du da Guds Søn?« Og han svarede dem: »I siger det selv; jeg er det.« Da sagde de: »Hvad skal vi med flere vidnesbyrd? Nu har vi jo selv hørt det af hans mund.« Så rejste hele forsamlingen sig, og de førte ham for Pilatus.”   ret

Men disse præster, skriftkloge og herskere, som er så nøjeregnende med deres egne regler og traditioner, ville endog ikke gå ind i domssalen, så de ikke blev urene, og derved ikke spise påskemåltidet. Påsken var en ceremoni Kristus selv havde indført, før hans inkarnation. Men han som var fundamentet for hele den jordiske husholdning var iblandt dem. Symbolet mødte sit forbillede i Guds søn, og de gjort det mod ham, idet Satan havde gjort deres hjerter så hårde, at de gjorde det.   ret

Kristi efterfølgere bør have i sinde at de onde udtalelser der er kommet mod Kristus, den mishandling han fik, at de også, som hans efterfølgere, må udholde for hans skyld. Efter menighedens bekendelse kan deres medynk kan også være af høj orden; men når Guds ords sandhed kommer frem for hjertet, og når sandhedsoverbevisningen forkastes og foragtes så mennesker bliver venner med flertallet, sætter dig sig selv på fjendens side.   ret

”Når verden hader jer,” sagde Kristus, ”så skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt dette vil de gøre mod jer for mit navns skyld, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig. Var jeg ikke kommen og havde talt til dem, havde de ikke synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd. Den, som hader mig, hader også min Fader. Havde jeg ikke gjort de gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, så havde de ikke synd; men nu har de set dem og alligevel hadet både mig og min Fader. Dog, det ord skulle gå i opfyldelse, som står skrevet i deres lov: »De hadede mig uden grund.«   ret

Disse ord fra Kristus er blevet opfyldt i deres erfaring, som har være loyale mod himlens Gud efter det lys de har fået. ”Har de forfulgt mig,” sagde han, ”vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres.” ”Sådan skal også alle de, som vil leve [ikke blot i bekendelse] et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.” ”Og det skal de gøre, fordi de hverken kender [ved en erfaringsmæssig kundskab] Faderen eller mig.”   ret

Ligesom Kristus blev hadet uden grund, således vil hans folk blive hadet, fordi de er lydige mod Guds bud. Når han, som var ren, hellig og ubesmittet og som gjorde vel og kun vel i denne verden, blev behandlet som en gemen forbryder og dømt til døden, så kan hans disciple kun vente den samme behandling, hvor dadelfri deres liv og hvor pletfri deres karakter end kan være. Menneskelige lovbestemmelser, love, som er lavet af Satans medhjælpere under påskud af godhed og begrænsning af det onde, vil blive ophøjet, medens Guds hellige bud bliver ringeagtet og trådt under fod. Og alle, der vier deres loyalitet ved lydighed mod Guds lov, må være forberedt på at live arresteret og stillet for råd, som ikke har Guds høje og hellige lov for øje.   ret

Den samme ånd som bevægede præsterne og rådsherrerne har bevæget Kain til at ihjelslå sin broder. Det er frafaldet fra sandheden som virker i ulydighedens børn, der gør deres stemmer tavse, som kalder dem til lydighed. Og i dag viser den samme ånd sig i menighederne, som træder på Guds ord, overtræder hans hellige lov. De ved ikke hvilken ånd de er af, eller enden af den mørke tunnel, som de går igennem. Bedragede, forlokkede og blinde haster de frem til den første og anden død. Menneskeviljens og menneskelidenskabens flodbølge leder til de ting som de ikke drømte om, da de tilsidesatte Jehovas lov frem for menneskers påfund, og skabe undertrykkelse og lidelse for menneskevæsener.   ret

Kirkerne er blevet omvendt til verden, og de viser hvad de vil gøre i denne verdens tidsalder hvis de tør. Hvis Kristus var i verden i dag, ville mange heller ikke ønske ham, end jødefolket ville ved hans første komme. De ville gøre lige som jøderne. Var det i deres magt, ville de korsfæste Kristus fordi han fortæller dem sandheden. Mange er blevet opdraget til dette punkt. Ledere og lærere, som har fået sjæle til at falde over deres forvanskede lære, - alle personer som kunne have forstået profetierne, men som ikke læser og ransager for at se om de kunne bruges på den tid, og bekymrer sig om deres personlige selv, vil blive taget i snaren, og lide evigt tab. I et nu vil de udslettes, og det uden hjælp.   ret