Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. december 1897

Kristus, der bar hele verdens synd, syntes at være forladt; men han var ikke efterladt helt alene. Johannes stod tæt ved korset. Maria var besvimet i sin kval, og Johannes havde taget hende hen til sit hus, væk fra den sindsoprivende scene. Men han så, at enden var nær, og han bragte hende igen til korset. Selv i sin døende time huskede Kristus på sin mor. Han så hendes lidelse, og han sagde til hende: “Kvinde! se, det er din søn.” ‘Derpå siger han til disciplen: “Se, det er din moder.” Og fra den time tog disciplen hende hjem til sit.’ Denne betænksomme omsorg løftede en byrde fra Marias sind; hun ville ikke længere være tvunget til at vælge sit eget hjem og løbe den risiko at fornærme sine slægtninge; for Kristi ønske var lov. Kristus vidste, hvad hun trængte mest til, den ømme medfølelse fra en, der elskede hende, fordi hun elskede Jesus.   ret