Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 6. januar 1876

Kristen mådehold.

Vi lever i en umådeholden tidsalder. Rigtig mange ofrer deres sundhed og liv, for at tilfredsstille deres appetit på skadelige nydelsesmidler. Disse sidste dage karakteriseres af fornedret moralsk styrke og fysisk svaghed, som følge af disse nydelsesmidler og den generelle uvillighed til at påtage sig fysisk arbejde. Mange lider i dag af inaktivitet og forkerte vaner.   ret

De fleste af de unge i denne generation har hang til fornøjelser og bane for at arbejde. Generelt mangler de moralsk mod til at fornægte appetitten og besvare på pligternes krav. De har kun lidt selvkontrol, og bliver oprørte og vrede over det mindste. Dovenskab og masser af penge til fornøjelser, spænding, vin, spiritus og tobak, lægger grundlaget for sygdom og fordærv. Mandighed og dydighed ofres på lysternes alter. Rigtig mange i enhver tidsalder og livsstadie er uden principper eller samvittighed, og med ødslens vaner ryger i al laster, og fordærver samfundet, indtil vor verden er blevet et andet Sodoma.   ret

Grådige fester og udsværgelse i narkotika og stimulanser, føres vidt ud, endog i den kristne verden. Mange afslutter de sidste kostbare timer af deres nådetid i lystighed, fest og fornøjelse, hvor alvorlige tanker ikke tillades adgang, og hvor Jesu Ånd ikke er velkommen. Deres sidste dyre øjeblikke forsvinder, mens hjernen er lammet af tobak og spiritus. Ikke så få går direkte fra lastens huler ind i dødens søvn. De afslutter deres livshistorie blandt lystens og lastens venner, Hvilken opvågnen vil det blive i de uretfærdiges opstandelse!   ret

Herren ser alt, hvad der foregår af nedværdigende forlystelser og vanhellige udsvævelser. De forlystelsessyges ord og gerninger passerer direkte fra disse lastens haller til bogen med de sidste optegnelser. Hvad er disse menneskers liv værd for verden uden som en advarsel til dem, der vil lade sig advare om ikke at leve som de og dø som tåben. Apostlen formaner således: " Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne."   ret

Når vi spiser og drikker sådan, at det nedsætter vore legemlige og åndelige kræfter, eller vi bliver et offer for vaner, der fører til det samme resultat, så vanærer vi Gud, for vi berøver ham den tjeneste, han kræver af os. De, der fremkalder og giver efter for den unaturlige trang til tobak, gør det på bekostning af helbredet. De svækker nervekraften, nedbryder livskraften og ofrer deres intellektuelle styrke.   ret

De, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, men har denne skrækkelige synd lurende ved deres dør, kan ikke få nogen dyb forståelse af forsoningen eller ret vurdere de evige realiteter. Personer, hvis hjerne er omtåget og delvis lammet af narkotika, falder let for fristelse og kan ikke have samfund med Gud.   ret

Dem som bruger tobak er kun et fattigt påskud over for spiritus-drankeren. To-tredjedele af drankerne i vort land har skabt en appetit for spiritus ved brug af tobak. Dem som hævder at tobak ikke skader dem, kan overbevises om deres fejltagelse ved at ikke bruge det i nogle få dage, de rystende nerver, det svimlende hoved, den pirlighed de mærker, vil vise sig for dem at denne syndige vane har bundet dem i slaveri. Den har overvundet viljekraften. De er i trældomsåg mod en last som har frygtelige følger.   ret

Kærligheden til tobak er en uforenelig lyst. Derved bortødles midler som vil hjælpe til det gode arbejde at klæde den nøgne, give den hungrende mad, og sende sandheden til stakkels sjæle der er borte fra Kristus. Hvilken optegnelse vil vise sig når livets regnskab gøres op i Guds bog! Da vil det vise store summer penge, som er blevet brugt på tobak og alkoholiske spirituoser! Til hvad? For at sikre sundhed og forlænge livet? Oh, nej! For at hjælpe til at udvikle kristen karakter og være egnet til hellige engles selskab? Oh, nej! Men for at tjene en fordærvet, unaturlig appetit for det som forgifter og ikke kun dræber brugeren, men dem som han overfører sin sygelige arv og tåbelighed til. Gud har ikke i sinde at udføre mirakler der bevarer vor sundhed og styrke, som vi dagligt skades ved laster fra skadelig udsvævelser.   ret

Mad som er tilbredt med krydderi laver betændelse i maven, fordærver blodet og baner vej for stærkere stimulanser. Det fremkalder nervøsitet, utålmodighed og manglende selvkontrol. Tobak og vinbægeret følger med.   ret

Vi har set, hvordan de sejre, der er vundet i afholdskampagnen, i flere tilfælde ikke har kunnet holde. På steder, hvor begejstringen var størst og der tilsyneladende blev opnået mest med hensyn til lukning af saloner og at redde drankere, dér fortsatte drikkeriet nogle måneder senere og var endnu værre, end før der blev gjort forsøg på at få bugt med det.   ret

Grunden hertil er åbenbar. Arbejdet går ikke i dybden, det er ikke grundigt nok. Øksen bliver ikke lagt ved roden af træerne. Alkoholismens rødder går dybere end til at drikke spiritus. Hvis afholdsbevægelsen skal have fremgang, må reformen begynde ved bordet. Bespisning af kød-mad øger ikke den fysiske, mentale eller moralske sundhed, men tværtimod skaber den ofte sygdomme af meget skærpende karakter. Brugen af stærkt krydrede kødretter skaber appetit for stærkere stimulanser som tobak og spiritus.   ret

Den umiddelbare virkning af at spise kød må tilsyneladende være at styrke organismen, men dette er ikke nogen begrundelse for at regne det for det bedste næringsmiddel. En moderat brug af brandy har samme virkning i øjeblikket, men når den ophidsende virkning har forlaget sig, kommer der en følelse af mathed og kraftesløshed. De, der lever på en enkel, nærende kost, som til sammenligning ikke har nogen stimulerende virkning, kan holde til mere arbejde i måneder og år, end dem, der spiser kød eller drikker spiritus. De, der arbejder i det fri, mærker mindre til den skadelige virkning af kødspisning, end dem, der har stillesiddende arbejde, fordi sol og luft har en god indflydelse på fordøjelsen og gør meget til at modarbejde virkningen af forkerte spise og drikkevarer.   ret

Alle stimulerende midler påvirker den menneskelige organisme for stærkt, og skønt aktivitet og energi i øjeblikket synes at tiltage i forhold til den pirrende virkning, de udøver, så vil der komme en reaktion, der vil indtræde en mathedsfølelse modsvarende den kunstige ophidselse, de har fremkaldt.   ret

Når denne mathedsfølelse melder sig, indtager man igen noget, der kan stimulere og stramme op, for at blive fri for den ubehagelige mathed. Organismen vænnes gradvis til at være afhængig af dette middel, indtil dens kræfter bliver nedbrudt af så tit at blive animeret til unaturlig aktivitet. Alle mennesker burde lære livslovene at kende. Det burde være af væsentlig betydning at få studeret, hvordan man skal leve, hvordan man skal afvikle arbejdet, og hvordan man skal spise og drikke sundt.   ret

Jo mere enkelt og naturligt vi kan leve, des bedre vil vi kunne modstå epidemier og sygdom. Når vi har gode livsvaner og organismen ikke svækkes af kunstig aktivitet, vil naturen selv give os al den stimulans, vi har brug for.   ret

Hvis mænd og kvinder lever udholdende i overensstemmelse med livets og sundhedens love, vil de se de velsignede resultater af en helsereform. Men mange gør en fejltagelse ved begyndelsen af deres reform. De går til yderligheder. De lader deres tanker gå for vidt. Deres syn på sund diæt er for snæver. De har de samme fødeartikler på deres borde, der knapt nok varierer fra uge til uge, og fra måned til måned. De gør sig ikke umage for at tilberede frugter og kornfibre på en indbydende såvel som en sund måde, og er tingene gjort strengt på denne måde, så beslutter de sig for at ikke kan følge helsereformens principper, og går tilbage til deres tidligere levemåde.   ret

Dem som handler ud fra impulser og tager en radikal kurs for en tid, og så går tilbage, gør sagen en stor skade. Mange gør for store pludselige ændringer i deres kost. Idet helsereformens lys kommer til dem, vækkes samvittigheden med hensyn til at spise og drikke, og ved deres anstrengelser for at ændre deres levevaner bevarer de ikke et sikkert stade, men går til en yderlighed med det samme. De reducerer mængden og kvaliteten af deres mad. Denne mådeholdenhed reducerer deres styrke, og skader faktisk deres sundhed. Til sidst konkluderer de, at de ikke kan efterleve helsereformen. Det der i virkeligheden er sket, er at de aldrig har gennemført dens principper. Helsereformen sådan som vi forstår den, består ikke af en fattig kost. Bordet bør være velforsynet med frugter og kornprodukter tilberedt på en sådan måde, at de ikke kun nærer men også er indbydende.   ret

Nogle får den tanke at antages helseformen så lever man af den aller tarveligste mad med det mindste arbejde. Med dette er ikke sandt. Det er en forsmædelse af helsereformens principper. Menneskets organisme må have næring, og alle kan ikke synes godt om de samme retter. Så når bordet er dækket med den samme salgs mad, tilberedt på den samme måde, måltid efter måltid og dag efter dag, kan nogle af familiemedlemmerne være godt mættede og nyde deres mad rigtig godt, medens andre kun kan spise spartansk af en ret og organismens behov vil ikke imødekommes; for det er en kendsgerning at nogle personer ikke kan finde velbehag, eller næring af mad som andre nyder og trives med. Men enhver kan gøre meget for at oplære smagen og appetitten og glæde sig over enkel og sund mad, sådan som grahamsbrød og havrevælling, og forskellige grøntsager, også hvis de ikke umiddelbart smager dem godt.   ret

Mange anbefaler den leveregel at spise, når man er sulten, og så spise, til man er mæt. Men denne livsførelse vil medføre sygdom og meget andet ondt. Folk i almindelighed har ikke nogen naturlig appetit nu om stunder, derfor er den ikke noget korrekt udtryk for organismens krav. Der har været kælet for den og den er ledet i en forkert retning, indtil den er blevet sygelig og ikke længere kan være nogen pålidelig vejleder. Organismen har været misbrugt og dens funktioner er blevet svækket af dårlige vaner og syndige nydelser, indtil smag og appetit er blevet forvrænget. Det er unaturligt at være begærlig efter kød. Sådan var det ikke i begyndelsen. Mennesket selv har skabt og udviklet begæret efter kød. Ved at give os grøntsager, kornsorter og frugt har Skaberen forsynet os med alle de næringsstoffer, som er nødvendige for vor sundhed og styrke. Kødspiser hørte ikke til den føde, Adam og Eva fik før syndefaldet. Dersom frugt, grøntsager og kornsorter ikke er tilstrækkelige til at udfylde menneskets behov, så begik Skaberen en fejltagelse, da han forsynede Adam.   ret

Denne tidsalders levevaner er alvorlige hindringer for at udvikle kristen karakter. Fysisk er vi sat sammen af det vi spiser, og vore sind påvirkes meget ved vore legemer. Hvis vi for det meste lever af kødspiser, øges den dyriske natur i samme grad. Mennesket er rigelig dyrisk i sin natur, uden at opelske de tilbøjeligheder, når de spiser mad, som stimulerer og opvækker dyriske organer til aktivitet. Disse tilbøjeligheder styrkes, mentale og moralske kræfter svækkes.   ret

Gud nægtede ikke hebræerne kød i ørkenen blot for at hævde sin autoritet, men fordi det var bedst for dem at undvære det, så de kunne bevare deres legemlige og åndelige styrke. Han vidste, at animalsk føde styrker de dyriske lidenskaber og svækker forstanden. Han vidste, at hvis hebræerne fik lov til at tilfredsstille deres begær efter kød, så ville deres moral blive nedbrudt og skabe et sådan irritabelt temperament, at den vældige hær ville blive opsætsig, og at de ville miste den fine sans for deres moralske forpligtelser og nægte at lade sig lede af Jehovas gode love. Vold og oprør ville råde iblandt dem og gøre det umuligt for dem at kunne blive et rent og lykkeligt folk i Kana'ans land. Gud vidste, hvad der var bedst for Israels børn, derfor unddrog han dem kødet så meget, som tilfældet var.   ret

Satan fristede dem til at betragte det som uretfærdigt og ubarmhjertigt. Han fik dem til at begære, hvad der var forbudt, fordi han var klar over, at hvis de gav efter for en fordærvet appetit, ville de blive kødelig forvirrede og nemme at få til at gøre hans vilje; de lavere anlæg ville blive styrket, mens de intellektuelle og moralske kræfter ville blive svækket.   ret

Satan har god erfaring i at ødelægge sjæle. Han er fuldt klar over, at hvis han kan få menneskene vænnet til at spise og drikke forkert, så har han i vid udstrækning fået magten over deres sind og lavere lidenskaber. I begyndelsen spiste mennesket al jordens frembringelser, men synden medførte, at kødet fra døde dyr blev brugt som fødemiddel. Denne kost modvirker direkte en sand forædling og ren moral. De fødeemner, der indtages, går over i kredsløbet og bliver omdannet til kød og blod.   ret

Dem som mest lever af kød-mad, ophidser maven derved, blodet bliver trægt og urent, og hovedpine og utilpashed følger efter. Organismen er fyldt med legemsvæsker, feber, kirtelsyge og kræftsygdomme er følgerne. Det gælder især dem som spiser svinekød. Tilbøjelighederne til at ignorere disse onder er dog så store at kun få kan erkende den sande effekt af den slags kost til menneskeorganismen.   ret

Gud kræver, at hans folk skal være afholdende i alt. Under Jesu lange faste i ørkenen skulle hans eksempel lære hans efterfølgere at afvise Satan, når han kommer i appetittens forklædning. Så kan de eje en indflydelse til at kunne hjælpe de mennesker til en forandring, der er kommet på afveje som følge af mangel på mådehold og har mistet evnen til at overvinde den svaghed og synd, de ligger under for. Således kan kristne sikre sig sundhed og lykke ved et rent og velordnet liv og en ren og uskadt samvittighed for Gud.   ret