Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 7. januar 1886

Årvågenhed og bøn.

Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen. Luk 21,34-36.   ret

I disse alvorsfulde ord påpeger Skriften en pligt, som både gamle og unge hver dag må udføre. Det er årvågenhedens pligt, og vor skæbne for tid og evighed afhænger af vor troskab i dette stykke.   ret

Vi lever i en betydningsfuld tid. Da budskabet i 1844 blev proklameret: ”Frygt Gud og giv ham ære; for hans domstime er kommet”, oprørte denne bekendtgørelse enhver sjæl ganske dybt ned. En dyb højtidelighed hvile på alle som havde hørt dette. Hvor alvorlig skal vi ikke være for at vise vor tro i vore gerninger, og få vore ord og handlinger til at gøre gunstigt indtryk på verden. mere end fyrre år er gået siden dengang, og vi er meget nærmere afslutningen af dommen og Menneskesønnens komme – ”nærmere den store hvide trone, ved glarhavet.”   ret

Engle våger over, hvorledes vi udvikler vor karakter, og vort liv må snart fremstilles for Gud. Snart skal vi vejes i helligdommens vægtskåle, og den dom, der fældes, vil stå ud for vort navn. Og vi vil modtage det evige livs kronede gave eller blive straffet med evig ødelæggelse fra Herrens åsyn. Vi kan være uvillige til at ransage os selv nøje for at se, hvordan vor åndelige tilstand er, og om vort hjerte bliver passende præget af det prøvede sandhedsbudskab; men det vil ikke gøre nogen forskel på dommens gerning. Dens afgørelser vi være de samme; og når "Menneskesønnenskal komme i sin Faders herlighed med sine engle," "skal han gengælde enhver hans gerning."   ret

Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer Luk 21,34. Hvor mange der er, som ikke bruger deres forstand ret. De er lige så berusede af livets bekymringer som en dranker af sin spiritus.   ret

Hvor mange der er, hvis hjerte trykkes under byrden af bekymringer, og som tænker: "O, at der dog blot var nogen, der ville hjælpe mig at bære mine byrder!" Ja, der er En, som vil hjælpe dig at bære dine byrder. Der er hvile for dig, som er træt og besværet. Jesus siger: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." Matt 11,28-30. Den byrde, som du bærer, som er så tung, og som volder dig så meget besvær, er din egen byrde. Du tragter efter at ligne verden, og i den iver efter at tilfredsstille din egen ærgerrighed og dine verdslige ønsker sårer du din samvittighed, og det samvittighedsnag, der således opstår, gør byrden endnu sværere. Når du ikke ønsker at være anderledes end verden, men at omgås den på en sådan måde, at man ikke kan se nogen forskel mellem dig og verden, så kan du vide, at du er drukken af dette livs bekymringer. O, der er så mange egenkærlige interesser, så mange bånd, der binder os til denne verden! Men vi må vedblive med at sønderrive disse tråde og være som de, der venter deres herre.   ret

Verden har med magt tvunget sig ind imellem vore sjæle og Gud. Men hvilken ret har vel vi til at lade vore hjerter således besvære af livets bekymringer? Hvilken ret har vi til ved vor hengivenhed til verden at forsømme menighedens tarv og vore medmenneskers interesser, hvorfor skulle vi selv lave os byrder og bekymringer, som Kristus ikke har lagt på os? Hvorfor skulle vi ved vor mangel på tillid til hans løfter lide under opslidende frygt og bekymringer? Han siger: "I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette." Matt 6,31-32).   ret

Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Matt 6,28-29. Al Salomons pragt kunne ikke sammenlignes med skønheden af en af disse små blomster, med dens fine farver, som himlens Gud med sin kunstnerhånd havde forsynet den med. vil ikke han, som har haft så megen omtanke for markens blomster, også sørge for jeres dødelige legemer? Vil han ikke sørge for, at I har brød at spise og klæder at iføre jer? O, I lidet troende! Ja mere end dette: Vil han ikke også iføre jer sin egen retfærdigheds klædebon?   ret

Vor himmelske Fader har tusinde forskellige måder at sørge for os på, som vi ikke kender noget til. Men dette fritager os ikke fra bestræbelser fra vor side. På samme tid, som vi kan forlade os på hans stadige omsorg, må vi dog ikke slutte, at vi kan være efterladende i det, som vore hænder finder at gøre. Formaningen til os er: "Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren." Rom 12,11. "Den, som ikke sørger for sine egne, og særlig for sin egen husstand, har fornægtet troen og er værre end en vantro." 1.Tim 5,8.   ret

Der er én ting, som vi må tage fat på med det dybeste alvor, og det er at tjene Gud. Der er ingen fare for, at man her viser for megen nidkærhed. Dersom vi blot ville arbejde med Guds ære for øje, så ville tågen svinde bort, og vort syn angående hvad der er ret eller uret ville blive klart. Vi ville give Gud, hvad vi ejer. Hjertets sprog ville blive: "Herre, her er de midler, som du har gjort mig ansvarlig for. Hvad vil du, at jeg skal gøre med dem?" Vi bør gøre vore stier rette, at vi ikke ved at tage noget urigtigt skridt skulle føre den halte bort fra vejen. Vor livs bestræbelser ville kun gå ud på at herliggøre Frelseren, som led på Golgata, og berede os for det evige liv.   ret

Våg derfor og bed til enhver tid. Der er stor trang til årvågenhed, ikke alene for vor egen skyld, men også af hensyn til vor indflydelse over andre. Vor indflydelse er vidtrækkende. Vi tænker måske, at den indskrænker sig til vor egen familiekreds, og at kun de i vore hjem ved, hvad vi er, og hvad vi gør. I nogle tilfælde kan dette tilsyneladende forholde sig sådan; men på en eller anden måde går indflydelsen af vort liv i hjemmet også udenfor hjemmets grænser.   ret

Hvad skal vi da lære af dette. At vi i vore hjem og i alle livets forhold bør være årvågne og bede. Højtidelige,hellige pligter hviler på os. Vi bør således tale og således vandre, at Guds Ånd kan være i vore hjerter og hans velsignelse i vore hjem. Dersom vi havde mere af Guds kærlighed i vore hjerter, og hans pris oftere var på vore læber, ville vi være bedre beredte til at ære ham både her og hisset. Men hvad vil vel vore ord kunne udrette, dersom de ikke ses på baggrund af en hellig vandel?   ret

Derfor våg og bed til enhver tid, at I kan bestå for Menneskesønnen. Hvilken stilling dette er at stå i for verden, at være rede og vente på Herrens komme, så at vi, når han åbenbares, kan sige: Han er vor Gud, vi satte vort håb til ham, og han frelste os. Es 25,9. Hvilken triumf det vil blive, når vi går ind gennem portene i Guds stad og bærer sejrens palmegrene! Hvilken velsignelse at have ret til livets træ og at nyde dets dyrebare frugt!   ret

Dersom vi ønsker at få del i den herlige belønning, som er lovet sejrvinderen, så må vi stride troens gode strid. Dette var, hvad apostlen Paulus gjorde. Og han sagde: "Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig - og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst." 2Tim 4,8. Lad os da være med iblandt dem, om hvem det kan siges, at de er "rige på gode gerninger", "og samle sig en skat som en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv." 1Tim 6,19.   ret