Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 8. januar 1894

Satan, apostlen, oprøreren mod Guds regering, har tænkt sig at udslette det fjerde bud, som synliggør himmelens og jordens Skaber, og i stedet for sabbatten er det hans hensigt at få alle mennesker til at ære en ganske almindelig arbejdsdag. Gud velsignede den syvende dag, han hvilede på den og helligede den for, at mennesket skulle holde den, men Satan er opsat på at tilsidesætte sabbattens krav og få mennesker til at acceptere en falsk sabbat. Undskyldningen for ikke at holde den af Gud udpegede sabbat er ofte den, at det kan være lige meget hvilken dag, vi hviler, så længe det er en af de syv dage. Men det gør en stor forskel, hvilken dag du hviler på. At hvile på den dag, Gud befalede, åbenbarer den kendsgerning, at du ærer himmelens og jordens Skaber; men at tilsidesætte kendsgerningen viser, at du hverken ærer Gud eller adlyder hans bud om at komme “hviledagen i hu, så du holder den hellig.” At du ikke holder mindet om skabelsen, viser, at du ikke værdsætter den dag, der er blevet helliget og velsignet. Det viser, at du tror, at du vil blive undskyldt, hvis du holder den dag, som er blevet udpeget af pavemagten, som har ophøjet sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom.   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2004. s. 35