The Signs of the Times d. 9. januar 1879
Den store strid: Satans fald; skabelsen
Den store strid: Satans fald; Skabelen
Kapitel to.- Skabelsen
Faderen og Sønnen udførte det mægtigste underfulde værk som de havde forud betænkt – verdens skabelse. Jorden fremkom fra Skaberens hånd – overmåde skøn. Der var bjerge og høje og sletter; og dale og søer var strøede iblandt dem. Jorden var ikke en udstrakt slette, men landskabets ensformighed blev afbrudt af høje og bjerge, ikke høje og sønderrevne således som de nu er, men regelmæssige og skønt dannede. De høje, nøgne klipper sås ikke på dem, men lå nedenunder overfladen, og tjente jorden som ben i et legeme, og de skønne sletter, var smykkede med planter og blomster, og høje, majestætiske træer af enhver beskaffenhed, hvilke var mange gange større og langt skønnere end træer nu er. Luften var ren og sund, og jorden lignede et prægtigt palads. Englene beskuede Guds underfulde og skønne værk og glædede sig derover. ret
Efter at jorden var skabt, og dyrene var skabte på den, udførte Faderen og Sønnen deres fortsæt, at skabe mennesket i deres eget billede, hvilket var bestemt før djævelens fald. de havde arbejdet tilsammen i at skabe jorden og alt det som levede på den. da siger Gud til sin Søn: ”Lader os gøre menneskene i vort billede.” 1. Mos. 1:26. Da Adam kom fra Skaberens hånd besad han en ædel legemsbygning med symmetrisk skønhed. Han var mere end dobbelt så høj som de mennesker der nu lever på jorden, og var vel proportioneret. Hans Ansigtstræk var fuldkomne og skønne. Hans ansigtsfarve var hverken hvid eller gul, men rødladden, glødende af sundhedens rige farve. Eva var ikke fuldt så høj som Adam. Hendes hoved nåede lidt over hans skuldre. Hun var også ædel – fuldkommen symmetrisk, og meget dejlig. ret
Dette uskyldige par brugte ingen klæder af menneskelig tilvirkning. De var omgivet med et dække af lys og herlighed, ligesom englene. Denne lys-cirkel indhyllede dem medens de levede i lydighed mod Gud. Selvom alt hvad Gud havde skabt var fuldkomment skønt, og intet manglede på jorden for at gøre Adam og Eva lykkelige, så viste dog Gud sin store kærlighed for dem idet han plantede en have kun for dem. En del af deres tid skulle anvendes til den behagelige beskæftigelse at dyrke haven, og en del at modtage englenes behag og lytte til deres underholdning, i salige betragtninger. Deres arbejde var ikke trættende, men behageligt og oplivende. Denne dejlige have skulle være deres hjem, deres særlige opholdssted. ret
I denne have satte Gud mange forskellige slags træer til nytte og prydelse. Der var træer fulde af dejlige frugter, med herlig vellugt, skønne for øjet og behagelige for smagen, som Gud havde bestemt til føde for det hellige par. Der var de elskelige vinranker, som voksede lige i vejret, belæssede med deres byrde af frugt, anderledes end noget menneske har set siden syndefaldet. Frugten var meget stor, og af forskellige farver; dels næsten sort, dels purpurrød, rød, blegrød og lysegrøn. Denne skønne og yppige vækst af frugt på vinrankens grene blev kaldt vindruer. De slæbte ikke på jorden, selvom intet rækværk understøttede dem, men de bugnede under frugtens byrde. Det var et behageligt arbejde for Adam og Eva at danne skønne løvhytter af vinrankernes grene, og beskære dem, og således opføre boliger af naturens dejlige levende træer og blade, opfyldte med vellugtende frugt.(fortsættes) ret
| afsn nr:1 | |
| afsn nr:2 | |
| afsn nr:3 | |
| afsn nr:4 | |