Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 9. januar 1896

Lydighed bedre end offer

Herrens ord skal adlydes uden diskussion; det skal være den højeste myndighed i vort liv. Saul undveg Herrens udtrykkelige bud, og forsøgte at fortie samvittighedsnaget, ved at overtale sig selv at Herren ville acceptere hans offer, og overså sin ulydighed. Da profeten Samuel, kom for at møde ham, handlede Saul som han betragtede sig selv som en retfærdig mand og udbrød: »Herren velsigne dig! Jeg har holdt Herrens befaling!« Men de umiskendelige tegn på hans ulydighed, var så tydelige at hans påstand om lydighed var af lille vægt. ”Men Samuel sagde: »Hvad er det for en brægen af småkvæg, som når mit øre, og brølen af hornkvæg, jeg hører?« Saul svarede: »De tog dem med fra amalekiterne; thi folket skånede det bedste af småkvæget og hornkvæget for at ofre det til Herren din Gud.” ”Men Samuel sagde: »Mon Herren har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i lydighed mod Herrens høst? Nej, at adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end væderfedt; thi genstridighed er trolddomssynd, og egenrådighed er afgudsbrøde. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være konge!«   ret

Selvom Saul havde været ulydig mod Herrens udtrykte bud, hævde Saul at have udført de anvisninger, som han havde fået; og i dag er der dem som hævder at være Guds børn, som gør det på lignende måde. Men Johannes fortæller os at ” Den, der gør synd, er af Djævelen.”   ret

Der er dem som hævder at være helt helliggjorte, og alligevel vedholder de en ubønhørelig krig imod Guds lov. Vi behøver ikke at sige hvilken klasse de tilhører, for Johannes erklærer tydeligt at ”den, der gør synd, er af Djævelen.” ”Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd,” som er at ikke finde overtrædelse af Guds lov. Vi skal ikke bedrages af deres høje krav som hævder at være meget fromme; for vor Frelser har givet os en regl at måle deres krav med. Han siger. ”På deres frugter skal I kende dem.” ”Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme il at tale, som nu er uden morgenrøde.”   ret

”Salige de, hvis vandel er fulde, som vandrer i Herrens lov. Salige de, der agter på hans vidnesbyrd, søger ham af hele deres hjerte. De, som ikke gør uret, men vandrer på hans veje. Du har givet dine befalinger, for at de nøje skal holdes. O, måtte jeg vandre med faste skridt, så jeg holder dine vedtægter! Da skulle jeg ikke blive til ? skamme, thi jeg så hen til alle dine bud. Jeg vil takke dig af oprigtigt hjerte, når jeg lærer din retfærds lovbud. Jeg vil holde dine vedtægter, . . . . Giv mig kløgt, så jeg agter på din lov og holder den af hele mit hjerte. . . . . . . Tag ikke ganske sandheds ord fra min mund, thi jeg bier på dine lovbud. Jeg vil stadig holde din lov, ja evigt og altid; jeg vil vandre i åbent land, thi dine befalinger ligger mig på sinde. Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger uden at blues; jeg vil fryde mig over dine bud, som jeg højlige elsker; jeg vil udrække hænderne mod dine bud og grunde på dine vedtægter. . . . . Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den. Dit bud har gjort mig visere end mine fjender, thi det er for stedse mit. Jeg er klogere end alle mine lærere, thi jeg grunder på dine vidnesbyrd. Jeg har mere forstand end de gamle; jeg agter på dine bud.”   ret

Davids sprog vil være enhvers sprog som er sand lydig og helliggjort hjerte. Men dem som hele tiden udgyder bitterhed imod Jehovas lov, har en anden ånd. De følger hans lederskab som først bragte synd ind i verden, og som har arbejdet, og arbejder stadig på, med uretfærdighedens bedrageri. Gennem hans forkerte fremstillinger af Guds lov, leder Satan mange af himlens engle til at stille sig på hans oprørs og frafalds side, og ved den metode har han sikret sig verden, og endog den største del af den kristendomsbekendende kirke, at være i fjendskab mod Jehovas lov. Men det at Satan har verden på sin side, er ikke argument for at sandhed er vildfarelse, eller at vildfarelse er sandhed. Utallige kan ikke gøre synd til andet end synd, - overtrædelse af Guds lov.   ret

”Derpå kendes Guds børn og djævelens børn: enhver, der ikke øver retfærdighed, er ikke af Gud, ej heller den, der ikke elsker sin broder." Enhver karakter må prøves efter dette mål; men det har været Satans afgjorte mål at nedrive Guds lovs standard og i dens sted rejse en lavere standard, et begrænset mål, ved hjælp af hvilket mennesker kan måle sig selv med hinanden; og således er deres ideer om, hvad der udgør retfærdighed, blevet sænket og forvirret. Det er derfor, at så stort et antal, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, hævder at være fuldkomne og helliggjorte, mens de er syndere i Guds øjne.   ret

”Thi dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hverandre.” Johannes hentyder ikke i disse ord til et nyt bud, men til det gamle bud, som i har hørt fra begyndelsen: ”Du skal elske din næste som dig selv.” ”Og ikke være som Kain, der var af den Onde og myrdede sin broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans egne gerninger var onde, men hans broders retfærdige.” Dem som ikke har kritik over for Jehovas lov, har ingen kritik over for dem som ophøjer guds lov, kalder den hellig, retfærdig og god. De kan vise den samme bitterhed, skinsyge og had som Kain gjorde mod Abel. De yngre broder udførte Guds udtrykkelige anvisning, ved at bringe ofret til alteret; men Kain, ophøjede sin dom over at det Ubegrænsede, opsat på at bringe et offer efter sine egne idéer. Da Herren anerkendte Abels handlemåde, og nægtede at acceptere Kains offer, blev Kain fyldt med misundelse, jalousi og had, og dræbte sin bror, hvis retfærdige gerninger fordømte hans syndige handlemåde.   ret

Mange, rigtig mange i den ristne verden følger en handlemåde efter den orden Kain fulgte. Herren har givet mennesker sin lov, og har lovet at han vil velsigne dem som holder hans bud. I det fjerde bud har han pålagt mennesker at holde sabbaten, et minde om hans skaberværk og kraft; men mennesker har fundet på rigtig mange påskud, og Satan har fået lov til at vinde vej ind til den bekendenden kristne kirkes tro og lære, indtil Herrens Sabbat, mindesmærket på skabermagt, er bleet sat til side, og loven er sat ud af kraft af syndige mennesker, medens en falsk sabbat er blevet sat ind i dets sted. Mennesker erklærer at den først dag i ugen fejres til at ære Kristi opstandelse fra døde, skønt der ikke kan findes nogen linjer i Guds ord der forlanger dette fra deres hænder. ”At adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end væderfedt.” Men mange fejer de ti bud helt væk, og erklærer at de blev naglet til korset sammen med ceremonilovens billeder og ofre. Skønt de bekender at ære Guds søn og holde en dag i ære for hans opstandelse, udgyder de foragt over Jehovas lov, og følger Kains handlemåde og ofrer det som Gud aldrig har pålagt, og ignorerer en tydelig befaling som han har givet. Dem som adlyder Guds stemme, ligesom Abel gjorde, får det samme behandling af ulydige hænder, som Abel fik fra Kains hænder. Johannes siger: “I skal ikke undre jer, mine brødre, om verden hader jer.”   ret

Guds ord skal være af højeste autoritet. Herren siger: ”Jeg bryder ikke min pagt og ændrer ej mine læbers udsagn.” Gud kan ikke ændre en tøddel af sin lov uden at ophøre med at være den højeste. Mennesker kan ikke bøje Guds lov efter deres ideer, og uden at få den i harmoni med sig selv, vil de bryde dens påbud og overtræde dens forskrifter. Alt for sent vil verden lære at de ikke kan dømme Guds ord, men at Guds ord vil dømme dem. Om mennesker ville tænke over hvor tåbelig og hvor ondsindet det er at kæmpe mod Gud! Om de ville ophøre med at sætte deres egen vilje op imod den Uendelige Guds vilje! Dem som modsætter sig Gud, vil dog lære at de derved har forladt den eneste sti der leder til hellighed, lykke og himlen.   ret