Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 20. januar 1881

Tilflugtsbyer

På Guds befaling fastsatte Moses de fremtidige grænser for Kanaans land. Så fortsatte han med at vælge en fyrste fra hver stamme, og pålagde dem opgaven at dele landet op i lodder til de forskellige stammer, når de kom i besiddelse. Her blev Levis stamme alene fritaget. De blev betragtet som sat særlig til side, til Guds tjeneste, og fik derfor ingen arv iblandt deres brødre. I stedet for dette, blev otteogfyrre byer i forskellige steder i landet, tilegnet dem, som et permanent bosted.   ret

Og nu fortsatte Herren med at give sit folk en andet bevis på sin omsorg og ømme medfølelse for den forulykkede og fejlende sjæl. For at give morderen sin gyldige straf, var det i gamle tider skik at, morderens henrettelse pålagde den nærmeste slægtning eller deres næste arving i rækken; og i yderste tilfælde kunne hævnsmanden forfølge den kriminelle over alt, og udøve hævn på ham uden retsforfølgelse. Selvom at Herren ville have at morderens forbrydelse blev betragtet med stor afsky, ville han passe nøje på den uskyldige. Derfor gør han de grundigste foranstaltninger, uden den fuldstændige udslettende hævn, for at den skyldfrie ikke overilet slås ihjel uden dom, eller at den skyldige undgår dom.   ret

Af de byer, som levitterne havde fået, blev seks udpeget som tilflugtsbyer, som menneske-drabsmanden kan flygte sikkert til. Dette var ikke gjort for at den forsætlige morders skyld; men ”så at en manddraber, der begår et drab af vanvare, kan ty derhen. I disse byer skal I have ret til at søge tilflugt for blodhævneren, for at ikke manddraberen skal dø, før han er blevet stillet for menighedens domstol.” Særlige anvisninger blev givet, for om manden var skyldig i overlagt drab, eller taget et liv ved en ulykke.   ret

Byerne lå så klogt spredt at de lå inden for en halv dags rejse fra alle dele af landet. Det ville ikke så ofte ske at blodhævneren vil være på pletten, før den forulykkede drabsmand kunne få anledning til at flygte, og kun ganske få ville være indhentet, før de nåede et sikkert sted.   ret

Men hvis flygtningen ville fly med sit liv, måtte det ikke udsættes; familier og arbejde, må lægges bagud, der var ikke tid til at sig farvel til de elskede. Hans liv står på spil, og alle andre interesser må ofres for dette eneste mål, - at nå tilflugtsbyen. Han må glemme at man er træt, uanset hvilke vanskeligheder. Han giver sig ikke fred, før han er i sikkerhed inden for byens mure.   ret

Vejene til disse byer blev altid holdt i god stand; der var sat vejmærker op hele vejen, hvor ordet ”tilflugt” stod med tydelige bogstaver, så den flygtende ikke tøver et øjeblik. Enhver person, om det er en hebræer, fremmed eller gæst, kan have nytte af dette. Flygtningen skulle retsforfølges af de rigtige myndigheder, og hvis han var skyldfri i det formodede mord, skulle han beskyttes i tilflugtsbyen. Strejfede han uforsigtigt uden for de foreskrevne grænser, og blodhævneren fandt ham, ville hans liv betale straffen for hans vanrøgt af Herrens bestemmelse. Dem som forblev inden for byen, indtil ypperstepræstens død, var så fri til at vende tilbage til deres ejendomme.   ret

Blandt de specifikke retningslinier i den retslige behandling af personer, som var mistænkt for mord, var følgende: “Når nogen slår et menneske ihjel, må man kun dræbe manddraberen efter flere vidners udsagn. Et enkelt vidnes udsagn er ikke nok til en dødsdom.” Hvor vist og retfærdigt er dette påbud ikke! Hvis beskyldningen kun var støttet af ét vidne, skulle den anklagede person ikke dømmes, selvom indirekte beviser kunne være stærke imod ham. På den anden side kunne ingen forsoning eller løsesum redde ham, hvis han blev dømt skyldig. Lige meget hvor fremtrædende hans stilling måtte være, måtte han lide straffen for sin overtrædelse. Nationens sikkerhed og renhed krævede, at mord skulle straffes hårdt. Menneskeliv, som Gud alene kunne give, må vogtes omhyggeligt.   ret

Ligesom Abels blod vil offerets blod råbe til Gud om hævn over morderen og over alle, som beskytter ham imod sin overtrædelses straf. Hvem som helst, om det er et individ eller en by, som undskylder morderen, når han er overbevist om hans synd, vil have del i hans synd og helt sikkert være genstand for Guds vrede. Det var Herrens hensigt at indprente sit folk om morderens frygtelige skyld, mens han gjorde den mest grundige og barmhjertige foranstaltning for frigivelsen af den uskyldige.   ret

Gud forstår menneskehjertets forstokkethed. Personlig fjendskab, eller beskyttelse af personlige fortrin, har fordærvet tusindvis uskyldige menneskers omdømme og nyttighed, og har i mange tilfælde ført til deres domfældelse og død. Voldelige og onde menneskers værdiløse liv er blevet beskyttet ved en bestikkelse, medens dem som ikke var skyldige i forbrydelse mod nationens love fik lov at lide. I deres rigdom eller kraft, fordærver rangsmændene dommerne og bringer falske vidner imod de uskyldige. Det at ingen fordømmes efter et vidnes udsagn, var både retfærdigt og nødvendigt. En mand kan kontrolleres af fordomme, selviskhed eller ondsind. Men det var ikke sådan at to eller flere personer ville være så forvanskede at de går sammen som falske vidner; og skulle de gøre sådan, vil en separat eksamination føre til at opdage sandheden.   ret

Denne nådige forordning indeholder en lektie for Guds folk, indtil tidens afslutning. Det var Kristus som gav Moses disse ubetingede anvisninger til den hebræiske hær; og den store Leder gentog den samme lektie, da han personligt var med sine disciple på jorden, hvordan den fejlende skal behandles. En mands vidnesbyrd skal ikke frifinde eller fordømme. En mands synspunkter og meninger skal ikke afgøre diskuterede spørgsmål. I alle disse sager, skal to eller flere samles, og sammen frembærer de ansvaret i sagen. Gud har gjort det til sine tjeneres pligt at være underlagt hinanden. Ikke en mands dømmekraft skal kontrollere i nogen vigtig sag. Gensidige hensyn og respekt giver den ordentlige værdighed til forkyndertjenesten, og forener Guds tjenere i tætte kærligheds- og harmonibånd. Medens de burde bero sig på Gud efter styrke visdom, så burde evangelieprædikanterne rådføre sig med hinanden i alle sager der kræver overvejelse. ”For at enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.”   ret

De love Gud indførte for at forhindre og straffe forbrydelser, blev udfærdiget med streng og upartisk retfærdighed. Men menneskets syndighed forvansker de klogeste love, både menneskelige og guddommelige. Det er fordi myndighedsmænd kan bestikkes til at undskylde synd, og lade den skyldige gå ustraffet hen så retfærdighed falder til jorden, og retfærdigheden kan ikke komme ind. Disse onder får jorden til at blive lige så korrupt som i Noas dage. De frygteligste forbrydelser er blevet så almindelige at det er vanskeligt at vække en følelse af rædsel. Vort eget folk er skyldig over for Gud, at lade de mest skændige forbrydelser gå upåagtet hen. Tyngden af ustraffet synd bliver større og sænker folket ned i fordærv. De fejl som de ikke fordømmer og straffer gør dette folk til genstand for Guds gengældelsesstraf. Udsvævende liv, røveri og mord, vokser hele tiden, oversvømmer vor verden og forbereder den til at modtage Guds ublandede vrede.   ret

Guds påbud til hebræerne burde fylde os med rædsel ved tanken over at få udslettet et menneskeliv - endog utilsigtet. Men når en mand dræbes af sit medmenneske, for at tjene et selvisk mål, - ligesom Nabot blevet slået ihjel, så Akab kunne få den eftertragtede vingård, - hvilken ære [rædsel], hvilke pinsler kunne de ikke mærke, som udfærdiger og gennemfører love! Hvor nidkære burde de ikke være i deres bestræbelser for at fremskaffe faktaerne, og så afgøre det med strengeste renhed, og udføre straffen med upartisk retfærdighed.   ret

Det var den modsatte vej som verden før syndfloden gik, som fik ondskaben til at vokse så hurtigt, og vold og kriminalitet blev spredt så vidt, at Gud rensede jorden for dens moralforurening ved en syndflod. Det var en kendsgerning at Sodoma var Guds domme værdige fordi der blev taget let udsvævelser og mord. Havde myndighedspersonerne gået i gang med det arbejde, som Herren har udpeget til dem, - fædre om deres egne familier at rette fejl, og magistrater og herskere der handler omgående og beslutsomt for at straffe den skyldige, - ville andre blive bange, og kriminaliteten være faldet. Så ville Gud ikke have set det for nødvendigt, at selv tage sagen i egen hånd, og udføre frygtelige ting for retfærdigheden, gennemføre den retfærdighed, som myndighedspersoner havde forvansket.   ret

For at øge morderens rædsel, og hjælpe med at opdage den kriminelle, forordnede Herren at når det myrdede lig blev fundet på landet, skulle der holdes en højtidelig og offentlig ceremoni, under magistraters og ældstes ledelse, sammen med Guds udpegede præster. ”Når man i det land, Herren din Gud vil give dig i eje, finder en liggende dræbt på marken, uden at det vides, hvem der har slået ham ihjel, da skal dine ældste og dommere gå ud og måle afstanden til de byer, som ligger rundt om den dræbte. Derpå skal de ældste i den by, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en kvie, som ikke har været brugt til arbejde eller båret åg, og byens ældste skal trække kvien ned i en dal med stedserindende vand, som ikke dyrkes og tilsås, og der i dalen skal de sønderbryde nakken på kvien. Så skal præsterne, Levis sønner, træde til thi dem har Herren din Gud udvalgt til sin tjeneste og til at velsigne i Herrens navn, og efter deres ord skal al trætte og enhver sag, der vedrører legemsskade, afgøres. Og alle de ældste i den by, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over kvien, hvis nakke blev sønderbrudt i dalen, og bekende: »Vore hænder har ikke udgydt dette blod, og vore øjne har ikke set det! Tilgiv, herre, dit folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit folk Israel undgælde for det uskyldige blod!« Så skal der skaffes dem soning for blodskylden. Du skal skaffe det uskyldige blod bort fra dig. Det skal gå dig vel, når du gør, hvad der er ret i Herrens øjne.”   ret

Efter at den ihærdigste ransagelse ikke var nok til at opdage morderen, ved denne højtideligste ceremoni skulle herskerne vise deres afstand fra forbrydelsen. De skal ikke se ligeglad og negligerende på den skyldiges gerninger. I alle deres handlinger skal de vise at synd har en smittende indflydelse, - at det efterlader pletter på alle lande og enhver person som ikke, med alle tænkelige mider, forsøger at få den fejlende hen på det rigtige. Gud ser på sine fjender, som nogen der vil dække over deres skyldighed, for enhver pris. I hans øjne har de del i synderens onde handlinger.   ret

Her er der lektier som Guds folk i dag burde tage sig agt for. Enkelte menighedsmedlemmer giver efter for alvorlige synder, - begærlighed, list, bedrag, svig, falskneri og meget andet. Hvis de med myndighed i menigheden tilsidesætter disse synder, holdes Herrens velsignelse tilbage fra sit folk, og den uskyldige lider sammen med den skyldige. Menighedens embedsmænd bør være ærlige, og engagerede mænd, med en iver for Gud, og de bør tage de mest markante og grundigste forhåndsregler for at fordømme og rette op på disse fejl. I denne gerning bør de ikke handle ud fra selviskhed, jalousi og personlige fordomme, men med et oprigtigt ønske om at ære Gud, i al deres sagtmodighed og sindets ydmyghed. Umenneskelighed, falsk omgang med andre, krybe udenom, ryggesløshed og andre synder, skal ikke dækkes til eller undskyldes; for de vil hurtig demoralisere menigheden. Synd kan kaldes ved falske navne, og dækkes til med besnærende undskyldninger og foregivne gode motiver, men det formindsker ikke dens skyld i Guds øjne. Over alt hvor synden findes, er den en forhånelse mod Gud, og vil visselig møde sin straf.   ret

De tilflugtsbyer der blev udpeget til Guds gamle folk, er et symbol på den Tilflugt der blev tilvejebragt og åbenbaret i Jesus Kristus. Det offer vor Frelser gjorde, var af høj nok værdi, til at udsone hele verdens synder, og alle som i anger og tro flygter til denne Tilflugt, vil finde en sikkerhed; her vil de finde fred fra den tungeste skyldsfølelse, og lindring fra den dybeste fordømmelse. Ved Kristi sonoffer, og hans mellemkomstarbejde for vor skyld, kan vi forliges med Gud. Kristi blod vil vise sig virkningsfuldt nok til at bortvaske syndens højrøde pletter.   ret

En nådig Frelser udpegede de jordiske tilflugtsbyer, så den uskyldige ikke lider sammen med den skyldige. Den samme medynkende frelser, har med udgydelsen af sit eget blod, udarbejdet en sikker Tilflugt for han, der har overtrådt Guds lov, hvori den kan fly til sikkerhed fra den anden døds smerter. Og ingen kraft kan tage de sjæle ud af hans hænder, som flyer til ham efter tilgivelse.   ret

Ligesom at menneskemorderen hele tiden var i fare, indtil han nåede tilflugtsbyen, ligeså er overtræderen af Guds lov, udsat for den guddommelige vrede, indtil han finder et skjulested i Kristus. Ligesom dovendriveri og ryggesløshed kan berøve flygtningen hans eneste livs chance, ligeså kan forhaling og ligegyldighed vise sig at være sjælens fordærv. Vor fjende, djælvelen, er hele tiden på vagt for at udslette menneskesjæle, og hvis synderen ikke kan mærke sin fare, og alvorligt søger ly i den evige Tilflugt, vil han falde som bytte for ødelæggeren.   ret