Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 27. januar 1909

Her taler apostelen Paulus om væddeløb, som korinterne var velbekendte med. Deltagerne i disse løb var underkastet den hårdeste disciplin for at dygtiggøre dem til denne kraftpræstation. Deres kost var meget enkel. Overdådige retter og vin var forbudt. Deres diæt blev valgt med omhu. De søgte at finde ud af, hvad der egnede sig bedst til at gøre dem sunde og kvikke og give dem fysisk styrke og udholdenhed, så de kunne udsætte deres kræfter for den størst mulige belastning. Enhver nydelse, som kunne medvirke til at svække de fysiske kræfter, var forbudt.   ret

Intet kan være mere anstødeligt for Gud, end når de evner, han har givet os til at bruge i tjenesten for ham, bliver svækket og misbrugt. Der står skrevet: "Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!"   ret

I ethvert arbejde af betydning opstår der kriser, hvor der er stort behov for, at de, der er knyttet til arbejdet, har en klar hjerne. Det må være mænd, der ligesom apostelen Paulus forstår, hvor vigtigt det er at være afholdende i alt. Vi har en gerning at gøre, et hårdt og alvorligt arbejde for Mesteren. Alle vore vaner, vor smag og tilbøjeligheder må bringes i overensstemmelse med livets og sundhedens love. Derved kan vi sikre os den bedst mulige fysik og blive klare i tanken til at kunne skelne mellem det onde og det gode.   ret

Uafholdenhed af enhver art sløver opfattelsesevnen og svækker hjernens nervekraft, så de evige realiteter ikke bliver værdsat, men stilles lige med almindelige ting. De fine åndsevner, som skulle bruges til ædle formål, bliver underlagt de lavere lidenskaber. Hvis vi ikke har gode fysiske vaner, kan vi ikke have stærke intellektuelle og moralske kræfter, fordi der består en nær forbindelse mellem det legemlige og det åndelige. Det forstod apostelen Peter, og han løftede advarende sin røst: "I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen."   ret

Her advarer Guds ord os tydeligt om, at hvis vi ikke holder os fra de kødelige lyster, vil det fysiske komme i konflikt med det åndelige. Skadelige nydelser strider imod sundhed og fred. Der er erklæret krig mellem de gode og de dårlige egenskaber hos mennesket. De lavere tilbøjeligheder, som er stærke og aktive, undertrykker sjælen. Og menneskets højeste interesser bringes i fare ved at give efter for en vanhellig appetit.   ret

afsn nr:Helse og livsstil 143
afsn nr:Helse og livsstil 147
afsn nr:Helse og livsstil 147
afsn nr:Helse og livsstil 147
afsn nr:Helse og livsstil 148