Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 28. januar 1903

Lektier fra første kapitel i åbenbaringen

Vers 1-10.
»Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i en hast. Og han sendte bud ved sin engel og gav det til kende i billeder for sin tjener Johannes; som her vidner om Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd alt, hvad han selv har set.«   ret

Åbenbaringen burde studeres nøjere og mere ihærdigt, og få præsenteret de sandheder som den indeholder, - sandheder som angår alle der lever i disse sidste dage. Disse sandheder skalindgå i Guds menigheds planer og principper. Hvis vi tager denne studiebog op i et modtageligt tankesæt, med hjerter der er åben for guddommelige indtryk, vil de åbenbarede sandheder have en helliggørende indflydelse på os.   ret

For at opmuntre til studium i denne bog, erklæer Gud: ”Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær.”   ret

Mange betragter åbenbaringen som en lukket bog. Ikke så få prædikanter erklæer at den ikke kan forstås. Men det er vort privilegium at vide noget om den. Vi bliver på ingen måde træt af at se på den, på grund af dens tilsyneladende mystiske symboler. Kristus kan give os en forståelse. Den velsignelse som erklæres over dem som læser, og hører, og holder denne profetis ord, kan være vor.   ret

Åbenbaringen blev skrevet til de syv menigheder i Asien, som repræsenterede Guds folk udover verden. ” Johannes sender hilsen til de syv menigheder i provinsen Asien: “Nåde være med eder og fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus, det troværdige vidne, den førstefødte af de døde og den, der hersker over jordens konger.”   ret

Forvist til de ensomme steder på øen Patmos, blev Johannes begunstiget med Jesu Kristi nærværelse. Hvor trøstende er ikke den gamle apostels ord, da han skrev til sin Frelsers menigheder! “Ham, som elsker os og har løst os af vore synder med sit blod og har gjort os til konger og præster for sin Gud og Fader – ham være æren og magten i evighedernes evigheder! ”   ret

“Se, i skyerne kommer han, og alles øjne skal se ham, også deres, som har gennemstunget ham, og alle jordens stammer skal jamre ved hans komme.” Hvad enten vi bliver frelst eller ej, vil vi engang se Frelseren, som han er, i al hans herlighed, og vi vil forstå hans karakter. Ved hans genkomst vil ethvert hjerte blive overbevist. De, som har vendt sig fra ham mod denne jords trivielle ting og har søgt efter selviske interesser og verdslig ære, vil erkende deres fejl på genkomstens dag. Det er dem, Johannes taler om, når han siger: “alle jordens stammer skal jamre ved hans komme.” Lad os ikke være tilfredse med at være iblandt “jordens stammer.” Idet vi husker, at vort borgerskab er i himmelen, så lad os gribe det håb, der er sat foran os i evangeliet.   ret

“Også deres, som har gennemstunget ham.” Disse ord henviser ikke kun til de mennesker, som gennemborede Kristus, da han hang på Golgatas kors, men til dem, som ved ond tale og handling gennemborer ham i dag. Dagligt lider han korsfæstelsens kvaler. Dagligt gennemborer mænd og kvinder ham ved at vanære ham, ved at nægte at gøre hans vilje.   ret

Herren ønsker, at vi skal være mænd og kvinder i Kristus Jesus. Vore naturlige tilbøjeligheder må mildnes og underlægges ved hans nåde. Så vil vi ikke fortsætte med at korsfæste ham på ny. Vor Frelser levede et fuldkomment liv på denne jord. Han er vort forbillede. Hvis vi nu følger ham og gør hans vilje i alt, vil vi i den kommende verden leve med ham for evigt. Lad os konstant holde ham for øje. Det burde være vort mål i livet at ære Kristus. Dette er det store mål, der har inspireret kristne i enhver tidsalder. Det er ved at nære dette mål, at vi sikrer os evig frelse. Lad os lære at kende ham, som det er fred, glæde og evigt liv at kende rigtigt.   ret

“Jeg er Alfa og Omega,« siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.”   ret

”Jeg, Johannes, jeres broder, som er fælles med jer om trængselen og kongedømmet og udholdenheden i Jesus, jeg var på den ø, som hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld.”   ret

I sin høje alder talte apostlen til stadighed om Kristus, og om folket der var ked af hans ord, som inrettesatte deres hårnakkede nægtelse af Kristus som deres Frelser. For at blive fri for Johannes vidnesbyrd, forviste de ham til Patmos. Men ved at sende ham til den ensomme ø, satte de ham ikke uden for Jesu rækkevidde. Det var der at han fik den forunderlige åbenbarelse fra sin Frelser og om de ting som ville komme til at ske på jorden; og det var også på Patmos, at han nedskrev teksten om hans syner, som vi har i Åbenbaringens bog, - en tekst som vil være nærværende sandhed indtil alle forudsagte begivenheder skal finde sted.   ret