Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 31. januar 1878

De kristnes pligt.

[En prædiken holdt i Battle Creek, Mich., 19 juni, 1877, og afskrevet fonografisk.]  

»Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.«  

Her er et løfte til os om lydighedens tilstand. Hvis vi vil drage ud af verden, og være adskilt, og ikke røre ved det urene vil hans tage imod os. Her er betingelserne for at vi bliver antaget hos Gud. Vi har selv noget at gøre. Der er et arbejde for os. Vi skal vise vor adskillelse fra verden. Venskab med verden er fjendskab med Gud. Det er umuligt for os at være venner med verden, og stadig være i union med Kristus. Men hvad mener dette, at være verdens venner? Det er at gå hånd i hånd med dem, at glæde sig ved deres nydelser, at elske, hvad de elske, at tilfredsstille vore lyster og følge vore egne tilbøjeligheder. Når vi følge vore egne tilbøjeligheder, tragte vi ikke efter det, som er oventil, men tjene os selv. Men her er en herlig forjættelse: "går ud fra dem og fraskiller jer." hvad skulde vi skille os fra? Fra verdens tilbøjelighed, dens skikke og vaner, dens mode og forfængelighed. "går ud fra dem, og fraskiller jer, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil tage imod jer." når vi gøre dette og vise, at vi ikke have samfund med verden, så tilhører Guds forjættelse os. Han siger ikke, måske jeg vil tage imod jer; men "jeg vil tage imod jer." det er en bestemt forjættelse. Du kan være vis på, at Gud vil antage dig. Altså kommer du i samfund med Gud ved at skille dig fra verden. I blive medlemmer af den kongelige famile. I blive den almægtige Guds sønner og døtre. I blive den himmelske konges børn, forenede med den evige fader, hvis arm opholder verden. Det er en stor nåde at blive således æret af Gud, at kaldes den almægtige herres sønner og døtre. Og dog er der mange, som høre disse forjættelser og opmuntringer og alligevel er i tvivl om hvad de skulde gøre. De mene, at dersom de bliver kristne, så ville de få alt for stort ansvar. Der er en hel levetid, hvori de må kæmpe mod deres egne tilbøjeligheder, ønsker og lyster. Det synes at være umuligt for dem at begynde eller at beslutte sig til at være Guds børn, den allerhøjestes tjenere.  

Dette minder mig om en gammel mand, hvis helbred var ødelagt ved hårdt arbejde, men han søgte alligevel efter arbejde for at fortjene lidt. En herre tilbød at lade ham skære hundrede favne brænde og at give ham hundrede dollars derfor. Men den gamle mand svarede, at det var alt for meget. Han var gammel og kunde ikke påtage sig et så stort stykke arbejde. "vel," sagde ejeren, "måske vi kunde komme overens derom på en anden måde. Kan du skære en favn brænde for mig i dag? Så vil jeg give dig en dollar." dette bliver de straks enige om. Den næste dag bliver de enige om det samme og således hver dag, indtil han var færdig med det hele. Således kunde han godt dag efter dag udrette det, som i begyndelsen forekom ham umuligt.  

Dette viser klarlig den tilstand, hvori mange befinde sig, som endnu ikke have besluttet at tjene Herren. De ønske, at de kunde blive kristne; men et kristelige livs pligter forekommer dem så store, at de frygte for, at det ikke vil gå dem godt, og at de ikke kunde nå til målet, selv om de stræbe derefter. Men man må betænke, at man ikke kan se enden på banen straks. Gud fordrer ikke, at vi skulde forstå og udrette alt på een gang. Han giver os blot een dag ad gangen med dens byrder og pligter. Kære venner, unge og gamle, den dag i morgen er ikke jeres. Det er jeres pligter for i dag, som i bør give agt på. Dersom i ønske at tjene Herren og skille jer fra verden, at være den almægtige herres sønner og døtre og forlade syndens og djævelens tjeneste, så beslut jer til altid at gøre jeres pligt i den nærværende tid. Undslå dig ikke for at udøve de pligter, som fremstilles for dig i dag. Tænk på, at du er ansvarlig for din skaber. Og han forlanger blot, at du skal imødekomme hans fordringer een dag ad gangen. Begynd i Guds navn med en fast forvisning om, at du kan vinde sejer denne ene dag. Begynd dagen med årvågenhed og bøn. Lær at elske Gud af dit ganske hjerte. Vis i din omgang ved ædle gjerninger, at du elsker din himmelske fader. Lad ham anvise dig din gerning.  

En kristens liv er en stadig kamp. Det består i at arbejde for i dag ikke for i morgen. Gør dine pligter for i dag. Når du står op om morgenen, så betænk, at du er ganske afhængig af Gud, og bed ham om at bevare dig i dag. Og når du beder ham om at bevare dig i dag, så tro, at han vil gøre det. Læg dine byrder og sorger ned ved Jesu fødder, så vil han bære dem for dig. Du må stole på hans kærlighed; og når han giver dig et lille stykke arbejde, så tag imod det, og udfør det i dag. Og dersom du er tro over lidt i dag, så kan Gud sætte dig over mere i morgen.  

Ethvert menneske har talenter. Enhver har indflydelse. Hvor mange udøve ikke daglig en stor indflydelse over dem, som er omkring dem, uden at de lægge mærke dertil. Dersom denne indflydelse er frelsende, dersom den samler med Kristus , så bliver den til velsignelse på dommens dag. Men dersom vi udøve en indflydelse, som leder sjæle bort fra Gud og fra sandheden, så går vi på den brede vej, som leder til døden.  

Der er blot to veje. Den ene fører til himmelen, den anden til helvede. Enhver har en gerning at gøre. Enhver, som har forstand, ved, at der er en Gud til. Når vi betragte himmelen oventil og jorden nedentil med dens grønne træer, buske og skønne blomster, så vide vi, at der er en Gud, en skaber. Månens glans, stjernerne på den udstrakte befæstning, skyerne, der skinne som guld og sølv og himmelen prydet med den skønne regnbue tale til os om Guds godhed, barmhjertighed og kærlighed. Alle disse ting vidne om hans omhu for os. O, hvor højt han elsker os. Hans kærlighed overgår alt, hvad vi kunde fatte. Den er så høj som himlene og så bred som verden. Den er umålelig. Denne kærlighed, som vi kunde se i enhver sky, i ethvert træ og blad, i alt, som vore øjne betragte, søger at få plads i vort hjerte. Gud er kærlighed. Se, hvilken kærlighed han har bevist mod os, idet han gav sin søn i døden for os. Hvorledes kunde vi være ligegyldige for Guds fordringer? Hvorledes kunde vi anvende den kostbare prøvetid som Gud har givet os, hvori vi skulde beredes for det evige liv, til at tænke blot på os selv og vort legemes prydelse og lade stolthed herske i hjertet, når vi betænke, hvor meget vor forløsning har kostet?  

Vi ønsker at holde fast ved en arm, som kan opholde os i nødens time. Vi ønske at stole på Herrens arm, når jorden skal ryste og himmelen sammenrulles som et klæde. Vi ønske at føle på den store dag, at Gud er vor fader, og at vort liv er skjult med Kristus i Gud. Vi trænge alle til dette vidnesbyrd. Eleverne i skolen behøve det. Nogle af dem må snart gå tilbage til deres hjem. Hvor mange af dem kom til skolen uden håb på Kristus? Hvor mange have givet deres hjerter til ham, siden de kom til kollegiet? Hvor mange vakle endnu, så at de under tiden have lyst til at være på Herrens side og derefter atter unddrage sig af de grunde, som jeg har nævnt. De kristelige pligter forekomme dem så svære, at de unddrage sig og frygte for at begynde at tjene Herren.  

Men hvor mange af jer ville leve eet år til ende? Mange kunde blive bortrevne i nogle få måneder. En af jeres tal, bro. Morrison, kom her for at berede sig til prædikeembedet. Nogle få uger endte hans jordiske løbebane. Og det er blot nogle få uger, siden i fulgte ham til hans grav. Nu hviler han på Oaklands kirkegård indtil opstandelsens morgen.  

Hvor længe varer jeres liv? Hvem iblandt jer er vis på at leve til næste skoletermin? Men om end du vidste, at du skulde leve syvti år, hvad er så dette korte liv? Er det for meget at give til Gud? Hvad fordrer han af dig? Forlanger han noget, som ville forhindre din fred og sande lykke? Å nej! Herren siger: min søn, min datter, giv mig dit hjerte. Går ud fra verden, og fraskiller jer, og rører ikke noget urent, og jeg vil modtage jer. Hvem siger dette? Det er den store Jehovah, som holder verden i sine hænder, som giver dig liv og sundhed. "og jeg vil være jeres fader og i skulde være mine sønner og døtre." O, hvilket saligt slægtskab dette er! Hvorledes kan nogen føle, at det er selvfornægtelse at blive antaget som et medlem af den himmelske familie af kongernes konge. Vidste i ikke, at det er den højeste ære at blive Guds børn, den almægtige herres sønner og døtre?  

Jeg har kendt den himmelske konge, lige siden jeg var elleve år gammel. Jeg kan tale af erfaring. Han har ikke forlangt at jeg skulde opofre noget, som var til mit sande gavn. Dyrebare frelser; jeg elsker ham; jeg elsker hans tjeneste. O, at mit ringe navn må være indtegnet i lammets livets bog. Lad det blive stående der; lad det blive æret blandt de hellige engle. Lad det forblive, når denne jord skal forgå, og når kongernes konge kommer i sin majestæt og herlighed for at tage sine tro tjenere hjem til sig. O, lad mit navn da findes blandt de forløstes navne lad det tælles blandt deres navne, som bære ærens krone på deres hoved. Lad mig få et hjem hos min kære forløser og prise ham med en udødelig tunge. Min sjæl længes efter Gud. O, salige håb, at vi snart må stå blandt de forløste i herlighedens rige!  

Men her have vi pligter at udøve. Gud har givet os en gerning at udrette. Ingen af os bør føle, at vi ikke have noget videre ansvar, fordi vi ikke have fået meget at gøre. Kære venner, det er jeres pligt at virke i det lidet, som kommer for jeres hånd at gøre. Det er at vise en god opførsel blandt dine omgivne, at tale et ord for mesteren, hvor du end er, at aflægge forfængelighed og letsindighed og at stræbe oprigtigt efter Kristi sagtmodighed.  

Jesus forlod sin majestæt og herlighed og kom til vor jord. Han blev fattig for vor skyld og led for vore synder. Han døde for, at du ved hans fattigdom kunde blive rig. Han var en sorgens mand og fuld af piner. Han blev såret for vore overtrædelser, knuset for vore misgerninger. Straffen lå på ham for, at vi skulde finde fred, og vi have fundet lægedom i hans sår. Skulde vi vige tilbage ved tanken om, at vi måske ikke kunde få så megen tid til at smykke vort legeme, fordi han har købt os så dyrt? Skulde vi unddrage os fra at give vor tid, vore hjerter og vore helligste følelser til Gud?  

Jeg spørger atter, hvad forlanger han, at du skal give ham? Han fordrer, at du skal give ham en besmittet sjæl, for at han kan aftvætte og rense den i sit hellige blod; for at han kan danne, ophøje og forædle den; og for at du til sidst må glæde dig blandt de himmelske engles selskab i herlighedens rige. Du må aflægge din stolthed og egenkærlighed. Ønsker du at beholde din egenkærlighed? Vil den gøre dig mere lykkelig? De ulykkeligste mennesker i verden er de, som er egenkærlige og opfyldte med stolthed og forfængelighed. Det er disse ting, som du må afstå fra. Sig i dit hjerte: "jeg vil overgive mig selv til dig, just som jeg er. Jeg vil komme just nu. "men nogle sige: "vi frygte for, at vi ikke kunde leve et kristeligt liv." vil du så undlade at stræbe efter himmelen af frygt for, at du ikke kan leve et kristeligt liv?  

Tør du ikke forlade dig på Guds forjættelser? Kristus har sagt, at ikke en spurv falder til jorden, uden det er jeres himmelske faders vilje. Ja endog alle jeres hovedhår er talte. Vil ikke den, som kan gøre dette, hjælpe dig, når du beder ham om at give dig styrke til at adlyde hans hellige bud? Vil han ikke give dig visdom og nåde, så at du kan følge hans fodspor?  

I søge at erholde undervisning i skolen. Hvor mange af jer ville være sendebud fra Kristus og bringe sjæle til Guds lam, som bærer verdens synd? Hvor mange af jer ville bære byrder og hjælpe til at forkynde Kristi evangelium? I må aflægge regnskab for de talenter, Gud har givet jer. Ville i bruge disse talenter til Guds ære? Hvis ikke, så vil jeres lærdom synke jer dybere ned i fordærvelse til sidst; fordi i samle mere kundskab, men anvende den ikke til Guds ære. Gud kan gøre store ting for jer. Han siger: "går ud fra dem og fraskiller jer." går ud fra verdens dårlige selskab. Lad ikke dit hjerte hænge ved det, som er i denne verden; thi der er noget højere, som er mere værd at stræbe efter. Denne verdens glæder er fordærvelige og forsvinde snart, men der er ting som aldrig forgå, som er evige. De er værd at stræbe efter. Du kan ikke elske denne verden og på samme tid holde fast ved Gud og himmelen. Frygter du for, at verden vil spotte dig, når du bliver en kristen? Frygter du for deres hån og foragt? Jesus bar dem, førend du, han som i stedet for den glæde, han havde for sig, led tålmodigt korset, idet han foragtede forhånelsen og sidder nu ved højre side af Guds trone." han, som skabte verden, vor forløser og frelser, bar korset førend du.  

Men om end du kunde erholde al den ære og ros, som verden kunde give dig, hvad så? Når sygdom plager dit legeme, kan så menneskenes ros lindre en eneste smerte? Kan den borttage din plage? Nej! Men hvad siger den himmelske fader? "jeg vil være jeres fader, og i skulde være mine sønner og døtre, siger Herren den almægtige." han vil forene dig med sig selv og krone dig med hæder, ære og udødelighed. Den ære, som du således kan søge og være vis på at erholde, skal aldrig forsvinde. Søger du guld og rigdom i denne verden? Skriften vidner, at den himmelske stads gader er af rent guld og portene af perler. Jordisk rigdom forsvinder let. Du kan miste dine jordiske skatte på mange måder. Derfor siger vor frelser: "samler jer liggendefæ i himmelen." der kan hverken møl eller rust fordærve og ingen tyv komme nær. Når du samler en skat i himmelen, så har du en uforgængelig skat. Og der er ingen fare for at miste den.  

Kære venner, jeg længes meget efter, at i ville give jeres hjerter til Gud og tjene ham. Du behøver ham til ven, og han er en sand ven. Dine jordiske venner kunde ikke bære dine byrder for dig, men her er en ven, som både vil have medlidenhed med dig og bære dine byrder. Han kender alle besværlighederne på vejen, thi han er forsøgt i lighed med os, og han kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder. Vor store ypperstepræst i himmelen taler for dig. Han elsker dig, og han vil lytte til dig, når du bringer din sorg og besværlighed til ham. Han vil høre dine bønner og skænke dig alt, som tjener til dit sande gavn. Når du udøser dit hjerte for ham, så er hans hjerte åbent for dig. Det er fuldt af himmelsk kærlighed, og han ynkes over din sorg og jammer. Og nu vil jeg spørge, hvor mange af jer ønske at modtage Kristus som jeres frelser og forsoner? Hvor mange ville beslutte sig til at leve for Gud? Hvor mange af de unge ønske at forny deres pagt med Gud og forsage deres stolthed og egenkærlighed? Hvor mange ville komme til frelseren nu? Guds søn siger: "se, jeg står for døren og banker; dersom nogen hører min røst og oplader døren, til ham vil jeg gå ind og holde nadver med ham og han med mig." hvilken nådig indbydelse! Jesus står for døren og beder om at komme ind. Vil du åbne døren for ham? Vil du lade han bo i dit hjerte? Vil du elske ham?  

Og nu vil jeg spørge de unge her i aften: Hvor mange ønsker Kristus som deres Frelser og deres forløser? Hvor mange ønsker at tage beslutsomme skridt for at leve for Gud. Hvor mange af de unge som går på vor skole, eller nogen her som er faldet bort fra Gud, ønsker at forny deres pagt med ham, ønsker at opgive deres stolthed, og befries fra deres selviskhed? Hvor mange vil komme til deres Frelser netop i aften? ”Se jeg står for døren,” siger Kristus, ” og banker; hvis nogen hører min røst, og åbner døren, vil jeg komme til ham og holde nadver med ham, og han med mig.” En nådig indbydelse! Jesus står ved døren og søger efter adgang. Vil du åbne op for ham? Vil du lade ham tage dit hjerte i besiddelse. Vil du give ham din hengivenhed?  

Jeg ønske at sige til de unge og til enhver, som har lyst til at begynde at tjene Herren, sig nu i dit hjerte: jeg vil give mig selv til Gud. Jeg vil forlade syndens vej og forsøge at leve som en kristen. Lad dem, som er blevne lunkne og ikke mærke, at Guds Ånd vidner med dem, at de er hans børn, også komme frem, så ville vi forene os i bøn til Gud og fremstille jeres sag for ham. Vi ønske, at Guds ånd må bevæge hjerterne dybt. Vi ønske, at i skulde tage Jesus med jer til jeres hjem. Vi ønske, at i skulde kende Kristus og komme til ham. Vi bede jer om at give jeres hjerter til Herren og at tjene og adlyde ham.  

[Denne prædiken blev efterfulgt af at mange kom frem for forbøn. Interessen fortsatte indtil lejrmødet, hvor over ethundredeogtredive blev døbt, mange af dem var studerende på Battle Creek colleget.]  

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3Adventtidende 321/78
afsn nr:4Adventtidende 322/78
afsn nr:5Adventtidende 322/78
afsn nr:6Adventtidende 322/78
afsn nr:7Adventtidende 322/78
afsn nr:8Adventtidende 322/78
afsn nr:9Adventtidende 323/78
afsn nr:10Adventtidende 323/78
afsn nr:11Adventtidende 323/78
afsn nr:12Adventtidende 323/78
afsn nr:13Adventtidende 323/78
afsn nr:14Adventtidende 323/78
afsn nr:15Adventtidende 323/78
afsn nr:16Adventtidende 324/78
afsn nr:17Adventtidende 324/78
afsn nr:18Adventtidende 324/78
afsn nr:19Adventtidende 324/78
afsn nr:20
afsn nr:21Adventtidende 324/78
afsn nr:22