The Signs of the Times d. 4. februar 1903
Lektier fra første kapitel i åbenbaringen
Vers 10-20.
”På Herrens dag kom jeg under Åndens magt,” skriver Patmos’ profet ”og jeg hørte bag mig en stærk røst som lyden af en basun, og den sagde: »Hvad du ser, skriv det i en bog, og send den til de syv menigheder, i Efesus og i Smyrna og i Pergamum og i Tyatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea.« Og jeg vendte mig om for at se, hvad det var for en røst, der talte med mig; og da jeg vendte mig, så jeg syv guldlysestager og midt imellem lysestagerne en, som lignede en menneskesøn, klædt i fodsid kjortel og med et guldbælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt, som hvid uld, som sne, og hans øjne som flammende ild; og hans fødder lignede skinnende malm, når den gløder i ovnen; og hans røst var som mange vandes brusen; i sin højre hånd havde han syv stjerner, og af hans mund udgik et tveægget, skarpt sværd, og hans udseende var som solen, når den skinner i sin kraft. Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder; og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets nøgler. Så skriv da ned, hvad du har set, både det, som er, og det, som siden skal ske. Dette er hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: de syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder. « ret
Det må virke forunderligt for os at Kristus kunne åbenbare sig selv for Johannes som Han er, underligt at Han derved selv tale til de syv menigheder. Men vi bør huske på at menigheden, svag og mangelfuld den er, er genstand for Kristi største opmærksomhed. Han våger hele tiden over den med øm bekymring, og styrker den med Sin Helligånd. Vil vi, som medlemmer i hans menighed, lade ham indprente vore sind og virke igennem os til Hans ære? Vil vi give agt på de budskaber Han sender til menigheden? Lad os beslutte os at være blandt dem der skal møde Ham med glæde ved hans komme, og ikke blandt dem som ”skal jamre på grund af Ham.” Lad os sikre os vor genløsning ved at adlyde de budskaber som Han giver Sin menighed. ret
Kristus frembærer trøstende ord til menigheden: ”Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige for at prøve dem, der bor på jorden. Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans. Den, der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere komme bort derfra; og jeg vil skrive på ham min Guds navn og navnet på min Guds stad, det ny Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og også mit eget nye navn.” ret
Sejrherren får lovet en krone med uvisnelig herlighed, og et liv som måler sig med Guds liv. ”Den, der sejrer,” erklærer Kristus, ”ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds Paradis.” »Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« Lad os bestræbe os på at få en overmægtig adgang til vor Herre rige. Lad os studere evangeliet ihærdigt, at Kristus kom i person for at bringe Johannes evangeliet, på øen Patmos, - som kaldes, ”Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i en hast.” Lad os altid huske på at, ”salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær.” ret
| afsn nr:1 | |
| afsn nr:2 | |
| afsn nr:3 | |
| afsn nr:4 | |