Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 5. februar 1894

Guds kærlighed er uforlignelig

"I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal få bugt med jer. Og den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går hen.” Fra Kristus, Retfærdighedens sol, udstråler livets lys. Vil du have at Jesus løfter Hans ansigts sundhed og lys over dig? – Vend dit ansigt mod ham, og se og lev. Tal om Jesus; dvæl ved hans uforlignelige yndigheder; spis livets brød; tag frit af livets vand. Ønsker du at elske Gud højestog dine medmennesker ligesom Jesus elskede dem? – Lad dit hjerte meditere over Kristi pletfrie karakter. Hans guddommelige hjerte er bevæget af guddommelig medfølelse og kærlighed for den lidende menneskehed. Hans kærlighed kan ikke måles, uden at vi tager det offer med der blev gjort på Golgata. Ved at give afkald på al selviskhed, skal vi være i stand til at fatte højden, dybden, længden og bredden af Guds kærlighed, som overgår al forstand.   ret

Hvis vi hele tiden værner om Kristi kærlighed, skal vi have den kærlighed som ikke kan hæmmes. Vi skal elske lysets kærlighedens, sandhedens og retfærdighedens atmosfære. Vi skal hele tiden spørge efter sandhed, og vide at der er en rigdom af sandhedens guldårer der er at finde, vi skal ikke gribe efter torne og tisler. Ydmygt og oprigtigt skal vi søge efter guddommelig kundskab, indse at alt vi kan få med os til himlen, er det som er beslægtet med himlen. Vi skal vide at det er en meget fattig fremgangsmåde at oplære os selv i at kunne se alt som er anstødeligt, for al Guds kundskab som kan fås her, skal vi have med os til himlen. Med sikkerhed kan vi opelske renhed, kærlighed og helligelse til gud og vore Genløser. Guds kærlighed må plantes i dette livs hjerte, og det vil kunne sætte os i stand til at få lykke, glæde og fred fordi himlens rige vil sættes op i vore hjerter. Himlen skal begynde på jorden. Guds ord vil åbenbare det for os som er virkelig og blivende, og disse stedsevarende fortrineligheder fil finde plads i vore hjerter, så at vi nu kan have himlens fuldkommenheder inden for os.   ret

Tror nogen at det er muligt at stolthed kan eksistere i hjertet og stadig få plads til Guds rige? Det var stolthed som bevirkede Satans fald. Hans hjerte blev opløftet på grund af han skønhed. Al hans visdom og herlighed var Guds gave; men den gave som blev givet ved Gud generøse kærlighed blev forvansket til forkert brug og ophøje sig selv, som om hans hans herlige begavelser var noget han selv havde opdrindeligt. På det tidspunkt viste der sig ingen stolghed, og resultaterne af det onde viste sig ikke. Stolthed vil aldrig få adgang ind i himlen. Kan vi gennem på misundelser i vore hjerter, og alligevel kunne findes i Guds rige? – Nej; misundelse kan ikke overføres til Guds rige. Satan stiftede dette forfærdelige onde, og dets reultat var at Satan ønskede og søgte at tage Guds enbårne Søns plads. Det var fordi han ikke kunne få Kristi plads at Satan gjorde oprør i himlen.   ret

Hjertesorger, ulykke, fører til ulovlig længsel, efter en andens plads og position. Han som er fuld af misundelse ser på ham som han misunder med modvilje og forsøger at vise sig som sin rival overmægtig; medmindre han ser og angrer sin synd, vil han have noget imod dem han misunder, og al Kristi kærlighed vil dø ud af hans hjerte. Kan nogen som gemmer på misundelse få lov at komme ind i himlens rige? – Nej; for misundelse fører til onde tanker, bedrag, stolthed, anklager, og fjendskab, og alt dette er blevet udstødt fra himlen. Hvis vi ikke afklæder alt som er ondt, skal vi ikke komme ind i Guds rige, men vil finde os selv lukket ude af dets porte.   ret

Hvad er det, som vil give os adgang til Guds rige? Det er en karakter, som er efter Jesu Kristi billede. Gud har givet menneskene enhver anledning; han har givet dem Helligånden og skænket dem Jesus Kristus, for at de må kunne opnå en guddommelig karakter og finde en rigelig indgang i Guds rige. Kristi mission i verden gjorde det klart, at menneskeslægten stod i fare for at rammes af en retfærdighed, der blev trådt under fødder, og at den stod på grænsen til evig ruin, hjælpeløs og uvidende. Jesus kom os til hjælp, medbringende den fuldeste forsikring om bistand. Hvad har Faderen gjort? ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh 3,16."   ret

Spørgsmålet er blevet stillet: ”Vil en mindre gave fra Gud være tilstrækkelig for at genløse et faldet menneske?” Heri blev Guds kærlighed udvist imod os, fordi at Gud sendte sin enbårne Søn til verden, så vi kan leve igennem ham. Heri er kærlighed, ikke at vi elskede Gud, men at han elskede os, og sendte sin Søn til at være forsoning for vore synder.” Spørgsmålet kan ikke besvares, og det er ikke gavnligt for os at bruge tid på gætterier. Alle vore tanker og indbildninger vil ikke ændre det mindste på den Genløsningsplan der er udtænkt fra al evighed af. Gu elskede verden i et sådant omfang at han gav fyldestgørende og fuldstændig bevis på kendsgerningen. Han gav ikke fristeren nogen chance for at sige at han ikke elskede os, for han gav en gave hvis værdi ikke kan vurderes. Havde han gjort mindre, ville Satan og hans agenter have søgt at indgyde misundelse imod Gud ved at efterligne det han kunne have gjort mere end han gjorde. Gud elskede verden således at han besluttede sig for at give en gave ud over al beregning, og tilkendegive hvor umålelig hans kærlighed var. Guds søns gave vil være et under for alle verden, og alle skabte forstandsvæsener, der altid forstørrer deres tanker om hvad Guds kærlighed var i sin uendelighed og storhed. At betragte denne kærlighed vil rykke al selviskhed op med rode, og forvandle sjælen sådan, at mennesker vil værne om ædelmodighed, praktisere selvfornægtelse, og efterligne Guds eksempel. Gud elskede verden således at han gav himlens bedste gave, for at den mest skyldige overtræder ikke forhindres i at komme til Kristus, uanset hvor stor hans synd er, og kan bede om tilgivelse ved nådens trone.   ret

Eftersom Gud således har skænket os den største gave, som det stod i hans magt at give, bør vi give ham hele vort hjerte. Han har udøst himmelske skatte over verden, og det i en sådan udstrækning, at der intet mere er at give - der er intet reservefond holdt tilbage af nåde eller magt eller herlighed. Og denne kærlighed bør vi modtage ved villigt at tjene Jesus, der døde for os på Golgatas kors.   ret

På den tid, da synden var blevet fremherskende, da menneskets fjendskab imod Gud var voldsomt, da genstridighed havde slået sine rødder dybt i menneskehjertet, da Satan triumferede i den tanke, at han havde ledet menneskene så vidt i ondskab, at Gud ville ødelægge verden - på det tidspunkt blev Jesus sendt til verden, ikke for at fordømme den, men - oh underfulde nåde! - for at frelse verden. De verdener, som aldrig har syndet, gav med dyb interesse agt for at se, om Herren ville rejse sig og udrydde menneskene af jorden. Og Satan pralede af, at dersom Gud gjorde dette, så ville han [Satan] fuldføre sine planer og sikre sig lydighed hos beboerne i de verdener, hvor synden aldrig havde fået indgang. Han havde sine argumenter færdige til at kaste skylden på Gud og til at udbrede sit oprør til verdener hisset. På dette kritiske tidspunkt ødelagde Gud dog ikke verden, men sendte tværtimod sin Søn for at frelse verden. Apostelen fik set et glimt af denne plan, og tanken om dette store emne tændte en hellig flamme i hans hjerte. Ord formår ikke at udtrykke hans opfattelse - de kommer altid til kort overfor virkeligheden. Johannes udbryder ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1Joh 3,1."   ret

Førend Kristus kom til verden, var der blevet givet rigelige beviser på, at Gud elskede menneskeslægten; men ved at skænke Kristus som en gave til en slægt så uværdig, har Gud åbenbaret sin kærlighed på en måde, som er udenfor al tvist. Denne gave overgik alt og viste, at hans kærlighed ikke kan måles. Vi har ingen målesnor at måle den med, ingen lod, der kan måle dens dybde, ingen kæde, der kan omslutte den, ingen målestok at sammenligne den med. Det eneste, vi kan sige, er, at ”således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh 3,16. "   ret

Jesus sagde: ”Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til.” Han gav sit liv for fårene. Guds enbårne Søn påtager sig al den skyld, som falder på overtræderen af Guds lov, og beviser herved dens hellighed og uforanderlighed. Kristi død gendriver enhver påstand, som Satan kunne stille op imod Herrens befalinger. Satan har påstået, at menneskene ikke kunne komme ind i Himmeriges rige, medmindre loven blev afskaffet, og en vej blev åbnet, hvorved overtræderne atter kunne komme i nåde hos Gud og blive arvinger til himlen. Han påstod, at loven måtte forandres, at tøjlerne måtte slappes i himlen, at synden måtte tåles, og at man måtte have medlidenhed med syndere og frelse dem i deres synder. Men enhver sådan påstand blev kuldkastet, da Kristus døde som synderes stedfortræder. Han, som var blevet gjort Gud lig, bar overtræderens synd og åbnede derved en vej, ad hvilken Guds kærlighed kunne nå en falden verden, og hans nåde og kraft blive dem til del, som kommer til Kristus i anger og bodfærdighed over synden."   ret

Summen og indholdet af satans argumenter er at synd må gøres udødelig, at Kristus ophævede loven, og at dem der gør ondt må få Guds begunstigelse. Kristi død fortæller en anden historie; for han døde for at fremhæve lovens krav, og give verden og englene et argument som ikke kan besvares, om Jehovas lovs udødelighed.   ret