The Signs of the Times d. 7. februar 1884
Den kristne regel i omgang med andre
"Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte;. . . . ej låner penge ud mod åger og ej tager gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.” ret
Her beskriver salmisten nogle af de karaktertrækkene hos dem, som Gud accepterer, og som vil får lov at være med i hans tilbedelse i de himmelske sale. ret
Det første er: ” Den, som vandrer fuldkomment og øver ret.” Det allerførste skridt på livets vej er at holde tankerne rettet mod Gud og altid at have hans frygt for øje. En eneste afvigelse fra den moralske retskaffenhed sløver samvittigheden og åbner vejen for den næste fristelse. ”Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.” [Ordsp. 10,9] Vi har fået befaling om at elske Gud fremfor alt, og vor næste som os selv, men livets daglige erfaringer viser, at denne lov ikke bliver overholdt. Ærlighed i forretninger og moralsk hæderlighed vil være Gud til behag og gøre et menneske til en velsignelse for sig selv og for samfundet; men blandt de forskelligartede fristelser, som angriber en, hvor man end vender sig hen, er det en umulighed at bevare en ren samvittighed og Guds velbehag uden guddommelig hjælp og en fast vilje til at elske ærlighed, fordi den er det rette." ret
En egenskab som Gud og mennesker bifalder, skal foretrækkes til rigdom. Fundamentet bør lægges bredt og dybt, hvile på Klippen Kristus Jesus. Der er for mange der bekender at arbejde ud fra det sande fundament, hvis løsagtige omgang viser dem at de bygger på glidende sand; men den største storm vil feje deres fundament bort, og de vil ikke have nogen tilflugt. ret
Mange beder at hvis de ikke er skarpe, og passer på at selv vokse, vil de få et tab. Deres samvittighedsløse naboer, som tager fordelene for sig selv, har i udsigt at de ikke bliver foretrukket, selvom de prøver at handle strengt i overensstemmelse med Bibelske principper. Ser disse personer fremtiden? Eller er deres øjne for tågede til at se, igennem verdslighedens mismabetyngede tåge, hvor ære og renhed ikke belønnes i denne verdens mønt. Vil Gud belønne dydighed med verdslig succes. Han har deres navne indgraveret i Hans håndflader, som arvinger der får ære, uforgængelige rigdomme. Hvad vandt dette uærlige menneske med sin verdslige fremgangsmåde. Hvor høj en pris måtte han betale for sin fremgang? Han har ofret sin ædle manddom, og er begyndt på den vej der fører til fortabelse. Han må omvendes; han kan se sin uretfærdigheds ondskab mod sine medmennesker, og så vidt muligt gøre erstatning; men arene fra en såret samvittighed vil altid være der. ret
Hvilken lektie får vi i Abrahams handlemåde! Der kom nyheder om at Lot og hans familie er fanger. Abrahams kærlighed til sin nevø blev vækket; og han besluttede sig for at han skal udfries. I hast samler han en hær, og vil hurtig overraske fjenden. Herren hjælper, og en sejr vil vindes. Scener viser at de værste lidenskaber opflammes i hjertet. Marken er bestrøet med døde kroppe, og jammerråbene af døende blandes med sejrssråb. Fjendens ødelagte rigdomme ligger spredt i overflod, og efter krigens skikke tilfalder en stor del til Abraham. Sodomas konge går i forbøn for sine undersåtter, men opgiver godset frit. Hvor mange vil udnytte anledningen og sikre sig et rigt udbytte, uanset kravene på andres retfærdighed og rettigheder! Men hvilken ædel og uselvisk disposition viste Abraham ikke ved denne anledning! Hvilken irettesættelse mod pengebegærlighed, er ikke hans eksempel. ret
Abraham respekterer retfærdighedens og menneskenes forlangender. Han adlyder reglen: ”Sådan som I vil have at andre skal være mod jer, gør sådan imod dem. ” Han siger til Sodomas konge: ”Jeg har opløftet min hånd mod Herren, den højeste Gud, Himlens og jordens ejermand, så jeg ikke vil tage tråd fra skoremmen, og at jeg ikke vil tage noget som er dit, for at du ikke skal sige, jeg har gjort Abraham rig.” Der er et eksempel værdig til efterfølgelse; det illustrer den kristnes grundregel, ”Du skal elske di næste som dig selv.” ret
Han der ”taler sandheden i sit hjerte.” Når nogle tidligere får deres fødder bort fra den rette sti, fortsætter de længere og længere i moralsk fornedrelse. Denne kendsgerning kan skjules fra alle andre, men manden selv ved at han ikke længere vandrer retskaffent. Hans egen fremtoning er bedragerisk; han fordringsfuld i den måde han behandler sin medarbejdere på. Han klynger sig til sin egne penge med et gnieragtig greb; for har han ikke ofret alt der var værd at leve for, for at få dette? Andre vil, i deres iver for at få vinding, bedrage i det skjulte, udvirke en løgn; og de ser ikke at deres handlemåde er syndighed, hvis det ikke bliver opdaget. Men Gud læser menneskers hjerter som en åben bog, og optegnelsen af deres handlinger vil være tydelig for alle mennesker. ”Hvad et menneske sår, vil han også høste.” Nogle har held med denne uærlige optræden for en tid; men vil det betale sig? Vil du dele retskaffenhed og en god samvittighed for en smugle verdslig rigdom? ret
”Han ej låner penge ud mod åger og ej tager gave mod skyldfri.” Nøje ågerpenge er direkte imod Guds regler, som angivet i 2. Mos. 22,21-26: “Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten. enken eller den faderløse må I aldrig mishandle; hvis I mishandler dem, og de råber om hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres klageråb, og da vil min vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med sværdet, så eders egne hustruer bliver enker og eders børn faderløse. når du låner penge til en fattig mand af mit folk i dit nabolag, må du ikke optræde som en ågerkarl over for ham. I må ikke tage renter af ham. Hvis du tager din næstes kappe i pant, skal du give ham den tilbage inden solnedgang.” 5. Mos. 23,19.20. “Du må ikke tage rente af din broder, hverken af penge, fødevarer eller andet, som man kan tage rente af. Af udlændinge må du tage rente, men ikke af din broder, hvis Herren din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det land, du skal ind og tage i besiddelse.” ret
Således befaler Gud sit folk at ikke udnytte de fattiges behov, og berige sig selv ved at forarme deres fattigere brødre. Fra hedningene kan de tage renter; men de har inne lov til at være ågerkarle eller undertrykkende. Gud er universets retmæssige konge. Og han spørger om Israel: ”Hvor er der vel et stort folk, der har så retfærdige anordninger og lovbud som hele denne lov, jeg forelægger eder i dag?” I dag giver han den samme udfordring. Lovene han gav tilsit gamle folk, var klogere, bedre og mere humane, end love fra jordens mest civiliserede nationer. Nationernes love bærer det ufornyede hjertes svagheder og lidenskaber; men Guds love bærer det guddommelige præg, og hvis de adlydes, vil de føre til et ømhjertet hensyn til andres rettigheder og privilegier. Herren appellerer til menneskets medfølelse for sine medmennesker. Hans årvågne omsorg er over alle sine børns interesser, og han erklærer at han vil tage sig af forpinte og fortryktes sag. Hvis de råber til ham, vil han sige: ”Jeg vil høre, for jeg er nådig.” ret
Hvis et menneske med midler , hvis han besidder streng renhed, og elsker og frygter Gud, kan han være godgørende over for de fattige. Han kan hjælpe dem, og ikke tage flere renter en der allernådigst kan afkræves. Derved får han ikke større tab selv, og hans uheldigt stillede næste bliver hjulpet stærkt, for han reddes ud af den uærliges rænkesmeds hænder. Principperne for den gyldne regl skal ikke mistes af syne et øjeblik i nogen forretningshandlinger. Enhver som låner penge for tolv eller ti procent renter er en røver i Guds øjne. Selvom menneskers love kan retfærdiggøre ham, fordømmer Guds love ham. Han handler uretfærdigt; og vil blive belønnet efter hans gerninger. Gud har aldrig ment at det skal værre sådan at nogen skal udnytte andre. Han vogter nidkært over sine børns rettigheder, og i himlens bøger nedskrives der et stort tab for den uretfærdige handlingsmands side. ret
I de hellige Skrifter udtales der frygtelige fordømmelser over synden begær. “Ingen havesyg – det er det samme som en afgudsdyrker! – har lod og del i Kristi og Guds rige.” Salmisten siger: “Den gudløse praler af sin sjæls attrå og velsigner den begærlige, som Herren foragter.” Paulus ligestiller begærlige mennesker med afgudsdyrkere, ægteskabsbrydere, tyve, drankere, æreskændere og røvere, blandt hvilke ingen vil arve Guds rige. Disse er frugterne af et fordærvet træ, og Gud vanæres af dem. Vi skal ikke gøre verdens sæder og skikke til vort kriterium. Der må finde reformer sted; al uretfærdighed må lægges bort. ret
Vi er blevet pålagt at “ransage skriften.” Hele Guds ord er regler for vore handlinger. Vi skal føre dens principper ud i vore daglige liv; der er intet mere sikkert mærke på kristendom end dette. Vi må udvirke de store principper for retfærdighed og barmhjertighed i vor omgang med andre. Dagligt må vi opelske de kvaliteter som vil udruster os til himlens selskab. Gør vi disse ting, bliver Gud vor sikkerhed og forvisning, og lover at velsigne alt vi påtager os; og vi ”skal aldrig rokkes.” ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | Egw Bibelkommentaren bind 3 side 1158 Guds sønner og døtre 0414 |
afsn nr:4 | Egw Bibelkommentaren bind 3 side 1158 - Guds sønner og døtre 0414 |
afsn nr:5 | Egw Bibelkommentaren bind 3 side 1158 - Sind karakter personlighed 326 - Guds sønner og døtre 0414 |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 1.kv 2007. s. 39 |
afsn nr:13 | |