Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 9. februar 1882

Iblandt menighederne. - Napa.

På rejse mod syd, fra St. Helena, besøgte jeg derefter Napa. Her har ældre Van Horn holdt en serie møder med gode resultater. Om sabbaten talte jeg til menigheden om forældres pligt at uddanne, opdrage og sætte begrænsninger for deres børn. Dette forsømmes sørgeligt iblandt dem som bekender sandheden i Napa. Jeg nærede et dybt behov for reform i denne menighed, og indbød alle at komme frem, som ønskede at blive Guds børn for første gang, og også alle som havde forladt ham og nu ønskede at vende tilbage. Omkring tyve reagerede på dette. Der blev sendt alvorlige bønner for deres skyld. Dem i Napa som tror den nærværende sandhed vil kun få lidt glæde af medlemmer fra andre menigheder, som træder Guds lov under deres fødder. Kun dem som gør det til et personligt arbejde at sikre sig det evige liv vil forblive trofaste i troen.   ret

Om søndagen talte jeg i metodistmenigheden, om afholdenhed. Efter prædiken udtrykte prædikanten sin tilfredshed med hvad han havde hørt, og sagde at nogle af tankerne var nye for ham. Han tænkte at vi havde fundet det rette udgangspunkt for at begynde mådeholdenheden i hjemmet, og at mødre bør vække til at se og føle deres ansvar. Mange udtrykte ønske om at jeg vil tale til dem igen søndag aften, men jeg var bange for at jeg ikke havde kræfter til arbejdet. I stedet for talte mandag aften, om forældrenes pligt.   ret

Ved den anledning dvælede jeg specielt ved de onde resultater af forældrenes forsømmelse. Til trods for at vi kunne prale af en god uddannelse, er børneopdragelsen sørgelig forsømt. På grund af disse forhold, skal mødre så ikke holdes ansvarlig i et vist omfang? Er de i det hele taget ikke verdsliges og modens villige tjenere? Er ikke dem som bekender at frasige sig verdens forfængeligheder ikke i høj grad påvirket af dets skikke? Det er alt for rigtigt at mødre ikke står på deres post, trofaste over for deres moderrolle. Gud kræver ikke mere af os end vi ikke har kræfter til at gøre; intet som ikke er til vort eget bedste og for vore børns bedste. Han kalder ikke kvinder til at gå ind i en gerning som vil få dem til at forsømme sine egne børns fysiske, mentale og moralske oplæring. Hun må ikke overdrage dette ansvar til andre, og lade dem gøre hendes arbejde.   ret

Før enkeltpersoner påtager sig dette store ansvar, bør de tænke over om de er egnet til at oplære og uddanne børn ordentligt. Dem som fylder deres huse med børn, som de hverken har tålmodighed til at undervise eller visdom til at styre, pådrager ikke blot samfundet en byrden, men begår synd imod deres efterkommere og imod Gud. Herren vil have at forældre drager fornuftsslutninger, frem for at råbe impulsivt og blind lidenskab. De bør lære at kontrollere sig selv, og så er de parat til at styre deres sønner og døtre.   ret

Børn kræver tålmodig og trofast omsorg. Det er ikke nok for mødre at give sine små mad og klæder. Hun må også søge at udvikle deres mentale kræfter, og gennemsyre deres hjerter med rette principper. De bør oplæres i at Herrens frygt er visdoms begyndelse. Kristus bør tages med i alle lektier børnene får. Men hvor bliver dog denne højeste uddannelse dog forsømt! Karakterens skønhed, temperamentets ynde, mistes af syne i ivrig interesse for klæder og udseendet.   ret

Moderen bør ikke styres af verdens holdning, heller arbejde på at nå dens standard. Hun bør beslutte sig selv for hvad livets store slutmål er, og så bøje alle hendes bestræbelser på at nå den ende. I mangel på tid må hun forsømme mange ting i hendes hus, uden alvorlige onde følger; men hun kan ikke gå fri at forsømme sine børns rette opdragelse. Deres mangelfulde karaktertræk vil vise hendes upålidelighed. Disse onder som hun lader gå urettet hen, den grove og rå optræden, manglende respekt og ulydighed, vaner for dovenskab og passivitet, vil genspejle vanære over hende, og forbitre hendes liv. Mødre, jeres børns skæbne ligger for en stor del i jeres hænder. Hvis I svigter jeres pligt, kan I stille dem i Satans rækker og gøre dem til hans medarbejdere til andre sjæles fordærv. Eller I kan ved jeres trofaste opdragelse og gudfrygtige eksempel føre dem til Kristus, så de igen vil påvirke andre, således at mange sjæle kan blive frelst ved jeres indsats.   ret

Jeg har hørt mødre sige at de ikke har de evner til at styre, som andre har; at det er et særligt talent som de ikke har. Dem som ikke erkender deres mangel i en sag, som angår fremtidige generationers lykke og nyttighed, bør gøre familiens styring til deres store og ihærdige studium. Mange viser hen til børn af præster, lærere og andre ansete lærde og fromme mænd og fremhæver, at hvis disse mænd med så store fortrin ikke kan styre deres børn, så har de, som er mindre gunstigt stillet, intet håb om et godt resultat. Det afgørende spørgsmål er: "Har disse mænd givet deres børn, hvad der tilkommer dem et godt eksempel, en omhyggelig undervisning og passende tugt?" Det er ved at forsømme disse absolut nødvendige ting, at sådanne forældre giver samfundet børn, som ikke har et ligevægtigt sind eller tåler disciplin, og som er uvidende om, hvad det praktiske liv kræver. Herved lider verden en overlast, som opvejer alt det gode, de udfører med deres arbejde. Disse børn overfører deres egen fordærvede karakter som arv til deres efterkommere, og med deres dårlige eksempel og indflydelse ødelægger de samfundet og volder skade i menigheden. Vi kan ikke tro, at noget menneske, uanset hvilke evner og talenter det har, tjener Gud eller verden bedst, når dets tid er viet andre beskæftigelser på bekostning af dets egne børn. Forældre, når I trofast har gjort jeres pligt, så vidt I har evner til det, så må du i tro bede til Herren, om at gøre det for jeres børn som I ikke kan gøre. Men hvis I prøver at styre uden at udvise selvkontrol, uden system, tanke og bøn vil I visselig høste de bitre følger.   ret

Et bogstudium vil være af ringe værdi, medmindre ideerne herfra kan føres ud i det praktiske liv. Og alligevel bør selv de mest værdifulde forslag ikke antages uden efter grundig overvejelse. De er måske ikke lige egnede i enhver moders situation eller til alle familiens børn med hver deres særlige tilbøjeligheder og temperament. Moderen bør nøje studere andres erfaringer og lægge mærke til forskellen mellem deres metoder og hendes egne og omhyggeligt efterprøve dem, der ser ud til at være af virkelig værdi. Hvis en opdragelsesmetode ikke giver sit ønskede resultat, så lad en anden afprøves, virkningen vi bemærkes nøje. Mødre bør frem for noget andet vænne sig til at tænke og granske, hvis de vil vokse i visdom og duelighed. De, der holder ud dermed, vil snart opdage, at de er ved at tilegne sig den evne, de mente at mangle. De er ved at lære at forme deres børns karakter rigtigt. Resultatet af det arbejde og den omtanke, der ofres på dette, vil kunne ses i deres lydighed, deres enkelhed, beskedenhed og renhed. Dette resultat vil være rigelig belønning for alle anstrengelserne.   ret

Gud ønsker, at mødre til stadighed søger at udvikle både forstand og hjerte. De bør føle, at de har en gerning at gøre for ham med deres børns opdragelse og oplæring, og jo mere fuldkomment de kan udvikle deres evner, desto dygtigere vil de blive i deres gerning som forældre.   ret

Overalt hvor jeg kommer, smerter det mig at se mangelen på passende disciplin og tugt i hjemmene. Små børn får lov til at svare igen, at være respektløse og uforskammede og at bruge et sprog, som intet barn nogen sinde burde få lov til at bruge over for sine overordnede. Forældre, som tillader brugen af et upassende sprog, fortjener flere bebrejdelser end deres børn. Uforskammethed hos et barn bør ikke tolereres i et eneste tilfælde. Men fædre og mødre, onkler, tanter og bedsteforældre ler, når den lille etårige skabning viser vrede. Dets ufuldkomne udtryk for respektløshed, dets barnlige egenrådighed finder man morsomt. Således styrkes forkerte vaner, og barnet vokser op og bliver til ubehag for alle omkring det.   ret

Når børnene kommer op i årene, og forlader forældrenes tag og vælger deres egne kammarater, bliver de ofte ligeglad med hjemmeregler og familieorden. De kommer til deres faders hus når de vil, men ved deres manglende respekt vanærer de deres forældre der hjemme og der ude. Disse unge har så længe fået lov til at sige hvad det behager dem, og går og kommer når de vil, at de kun har lidt respekt for mennesker, eller ærbødighed for Gud. Menneskers rettigheder vanrøgtes, og den guddommelige lov sættes til side efter behag. Forældre som tolerer respektløshedens synd hos deres børn, vanærer selv Gud ved en sådan handlemåde. Forpligtelserne er gensidige. Det er fædres og mødres pligt at sørge for deres børn, men når sidstnævnte nægter at respektere forældremyndigheden og overholde familiens regler, bør de overlades til at bære deres egne byrder i livet. Forældre kan ikke nyde Guds gunst så længe de lader deres børn træde på hans lov. Engle vil ikke blive i det hus hvor der er strid, hvor Guds navn bespottes, og hans myndighed trodses.   ret

Forældre, i bør begynde tidligt at lære jeres børn respekt, lydighed og selvkontrol. Ethvert tegn på lidenskab som ikke bremses fast og beslutsomt er en lektie på ondt, for jeres børn. Når I ikke begrænser jeres børn, så åbnes døren for Satan, og indbyder I ham til at styre dem. Dette vil han ikke tøve med.   ret

Lad mødre passe på at ikke stille unødige krav, for at vise deres egen autoritet over for andre. Giv få bud, men se at dette adlydes. Vis ikke børnene for megen opmærksomhed. Lad dem lære at underholde sig selv. Fremhæv dem ikke for besøgende som vittige og kloge vidundere, men overlad dem så vidt muligt til deres barnlige enfoldighed. En vigtig grund til, at så mange børn er fremmelige, frække og uforskammede, er, at der lægges for meget mærke til dem, og at de roses for meget, og at deres rapmundede, kvikke bemærkninger gentages i deres påhør. Kritisér dem ikke for meget, men overvæld dem heller ikke med ros og smiger. Satan vil tidligt nok så ond sæd i deres unge hjerter, og I bør ikke hjælpe ham i denne gerning.   ret

Børnene må passes til stadighed, men I behøver ikke al lade dem se, at I altid våger over dem. Lær hver enkeltes tilbøjeligheder at kende, som de kommer til syne i deres omgang med andre, og søg derefter at rette deres fejl ved at opmuntre til de modsatte karaktertræk. Børnene bør lære, at både de åndelige og legemlige kræfters udvikling afhænger af dem selv; det er resultatet af en anstrengelse. De bør tidligt lære, at lykken ikke findes ved at tilfredsstille selvet; den findes kun på pligtens vej. Moderen bør samtidig søge at gøre sine børn lykkelige. Hun burde give dem den tid og opmærksomhed som de virkelig behøver. Lad ikke besøgende få lov at optage de dyrebare timer som tilhører hendes egne kære.   ret

Vaklen i familiestyringen er skaber megen skade; faktisk er det ligeså dårligt som der slet ikke bliver styret noget. Spørgsmålet er så: Hvorfor er børn til religiøse forældre så ofte halsstarrige, trodsige og oprørske? Årsagen skal findes i hjemmeopdragelse. For ofte er forældrene ikke enige om deres familiestyring. Faderen, som kun er lidt hos sine børn, og kender kun lidt til deres særlige natur og temperamenter, er hård og streng. Han styrer ikke sit eget temperament. Han retter i anfald, og med en hævngerrig ånd. Barnet ved dette, og straffen det får fylder det med vrede. Han er ikke underlagt. Han føler hverken kærlighed eller respekt for sin fader. Således sås ondskabens frø, der spirer op og bærere frugt. Moderen lader ofte forseelserne gå ukorrigeret hen til et andet tidspunkt, hvor hun er mere opmærksom, hun vil straffe hårdt. Børnene ved aldrig hvad der venter dem, og fristes af Satan til at se hvor langt de kan gå over stregen uden konsekvenser. Faderen og moderen bør være enig i deres styreform. De bør omhyggeligt studere deres børns natur, og sammen søge visdom og styrke fra Gud til at behandle dem rigtigt.   ret

Mangelen på fasthed og bestemthed gør stor skade. Jeg kender til forældre, som har sagt: "Det kan I ikke få," og som derpå ved tanken om, at de måske har været for strenge, lod sig formilde og gav barnet netop det, de først havde afslået. Således volder man livsvarig fortræd. Der gælder en betydningsfuld lov for sindet hvad man ikke bør overse at når en ønsket genstand bliver det nægtet med en sådan bestemthed, at alt håb er ude, vil sindet snart holde op med at længes efter den og blive optaget af andre ting. Men så længe der er noget håb om at få den ønskede genstand, vil det gøre forsøg på at få den.   ret

Når det er nødvendigt for forældrene at give en direkte befaling, bør straf ved ulydighed være lige så uforanderlig som en naturlov. Børn, som er underlagt denne faste, bestemte regel, ved, at når noget er dem forbudt eller nægtet, vil hverken plagier eller kunster fremme deres sag. De lærer derfor hurtigt at bøje sig og er langt lykkeligere ved dette. Børn af svage, eftergivende forældre nærer altid håb om, at overtalelse, gråd eller stædighed kan fremme deres sag, eller at de kan tillade sig at være ulydige uden at blive straffet. Således holdes de i en begærlig, forhåbningsfuld og usikker tilstand, der gør dem rastløse, irritable og opsætsige. Gud regner sådanne forældre skyldige i at have tilintetgjort deres børns lykke. Denne onde vanrøgt er den vigtigste grund til tusinders forstokkethed og irreligiøsitet. Den har vist sig ødelæggende for mange, som har bekendt sig til Kristi navn. Den utrættelige, oprørske ånd, der ikke er underkastet i de unge, skaber forstyrrelse i Kristi menighed. Mange af de såkaldte menighedstrængsler kan føres tilbage til manglende familieledelse. Umådeholdenhed og kriminalitet i enhver grad er ofte frugten at de frø forældrene har sået.   ret

Lad ingen desto mindre forestille sige at hårdhed eller strenghed er nødvendig for at opnå lydighed, eller at en højrøstet befalende trone er bevis på autoritet. Modsat, har jeg se den bedste og mest stabile familieledelse fastholdes uden et hårdt ord eller blik. I andre familier, gives der hele tiden påbud i en autoritær tone til hinanden. I det andet tilfælde blev forældrenes eksempel efterlignet af børnene: modsigelser, kværulering, stridigheder, kunne høres fra morgen til aften.   ret

Fædre og mødre, I er lærer; jeres børn er elever. Tonefaldet i jeres stemme, jeres optræden, jeres ånd, kopieres af jeres børn. Søg i gudsfrygt at kende og gøre jeres pligt. Tag jeres gudsgivne ansvar op, og arbejd for tid og for evighed.   ret