Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 13. februar 1893

Frelsesplanen.

Kærlighedens lov er grundlaget for Guds herskermagt, og kærlighedens tjeneste er den eneste tjeneste, som Himmelen kan tage imod. Gud har skænket alle en fri vilje og givet mennesker evner til at værdsætte hans egenskaber og dermed evnen til at elske ham og vælge at tjene ham. Så længe de skabte væsener dyrkede Gud, var der harmoni i hele universet. Medens kærlighed til Gud var det højeste, fandtes der overflod af kærlighed til andre. Da der ikke skete overtrædelse af loven, som er en afskrift af Guds karakter, var der ingen falske toner, som skurrede i den himmelske harmoni.   ret

Men Gud kender alle sine værker, og fra evighedens tider har nådens pagt (hvilken ufortjent gunst) været til i Guds sind. Den kaldes den evige pagt, thi frelsesplanen blev ikke undfanget efter menneskets fald, men det var den, som "var fortiet fra evige tider, men nu er bragt for dagen, og ved profeternes skrifter efter den evige Guds befalinger, og kundgjort for alle hedninger". Rom 16,25-26.   ret

Hensigten og planen med nåden eksisterede fra al evighed af. Før verdens grundlag blev lagt var det efter Guds udtrykkelige råd, at menneskene skulle skabes og begaves med kraft til at gøre den guddommelige vilje. Menneskets fald med alle dets følger var ikke skjult for den Almægtige. Tanken om forløsning blev ikke tænkt bagefter; forløsningsplanen blev ikke lagt efter Adams fald, men var en evig hensigt, der fik lov til at udvirkes til velsignelse, ikke alene for dette lille atom af en verden, men til gavn for alle de verdener, som Gud havde skabt.   ret

For ham, som hersker i Himlene, ligger alle både fortidens og fremtidens hemmeligheder udbredt, og Gud ser bag smerten og mørket og ødelæggelsen, som synden har forvoldt, udviklingen af sit formal til kærlighed og salighed. Skønt han er omgivet af skyer og mørke, er dog retfærdighed og dom grundvolden for hans trone.   ret

Den guddommelige karakters herlighed åbenbaredes i skabelsen og forløsningen, i naturen og i Kristus. Da Gud på forunderlig måde viste sin kærlighed ved at give sin enbårne Søn at enhver stom tror ikke skal fortabes, men have evigt liv", blev hans karakter åbenbaret for universets beboere. Gennem Kristus gives vor Himmelske fader til kende, som kærlighedens Gud.   ret

Da mennesket syndede, blev hele Himmelen fyldt med sorg; for gav mennesket efter for fristelse, blev det til fjende for Gud, del i Satanisk natur. Guds billede som han havde skabt, var blevet ødelagt og fordrejet. Menneskene karakter var ikke i harmoni med Guds karakter; for igennem synd blev mennesket kødeligt, og det kødelige hjerte er fjendskab imod Gud, er ikke underlagt Guds lov, og kan faktisk heller ikke blive det. For englene synes der at ikke være udvej for overtræderen. De ophørte med deres lovprisningssange, og igennem de himmelske sale var der knurren for den ruin synden havde forårsaget. Uden harmoni med Guds natur, uden lydighed mod hans lov ville menneskeheden gå til grunde. Da den Guddommelige lov er lige så uforanderlig som Gud selv, var der intet håb for mennesket, medmindre der kunne findes en måde, på hvilken dets overtrædelser kunne tilgives, dets natur renses og dets ånd helbredes, så den kunne genspejle Guds billede. Den guddommelige kærlighed havde udtænkt en sådan plan. Det var på grund af Satans falske fremstilling af Guds karakter, at mennesket kom til at tvivle på Guds kærlighed og betragte ham som sin fjende. Som Satan havde gjort i Himmelen, fortsatte han på jorden, han erklærede, at Guds lov var uretfærdig og dens restriktioner unødvendige. Derfor bød han menneskene, og tidligere englene, at kaste åget af og lade deres naturlige tilskyndelse være deres vejleder og lov. Han lovede frihed; men han selv er fordærvets tjener, han bragte slægten i trældomsåg, i synd, i ulykke og død. Han repræsenterede Gud som den der kræver alt, og ikke giver noget, som forlanger menneskers tjeneste til sin egen ære, men selv nægter han mennesker noget godt.   ret

Kristus var med Gud i skabelsesværket. Han var ét med Gud og var hans lige. Han alene, menneskenes skaber, kunne være deres frelser. Ingen engel fra Himmelen kunne åbenbare Faderen for synderen og vinde ham tilbage til samfund med Gud. Men Kristus kunne åbenbare Faderens kærlighed, thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv. Kristus kunne være "voldgiftsmand" mellem en hellig Gud og den fortabte menneskehed, én, som kunne "lægge sin hånd på os begge". Job. 9,33 Ingen andre end Kristus kunne genløse mennesker fra lovens forbandelse. Han havde i sinde at påtage sig selv syndens skyld og skam, - synd der er så anstødelig i Guds øjne at det ville være nødvendig at adskille sig fra sin Fader. Kristus ville nå ned til dybderne i menneskernes degeneration og ve, og genoprette den angrende og troende sjæl til harmoni med Gud. Kristus, Lammet som blev dræbt fra verdens grundlag af, ofrede sig selv, som et offer og erstatning for Adams faldne sønner, i hvilket offer hele himlen var involveret i et umådeligt offer. Men således elskede Faderen verden at han gav sin enbårne Søn, at en kanal blev dannet, ved hjælp af hans forslåede hjerte, for den overflydende uendelige kærlighed for faldne mennesker. Mennesker er blevet degenereret af synd, dets natur så forvansket af ondskab, at det er umuligt for det af sin egen kraft at komme i harmoni med Gud, hvis natur er renhed og kærlighed. Men Kristus genløste ham fra lovens forbandelse, og tildelte guddommelig kraft, og ved menneskets samarbejde, kunne synderen genoprettes fra sin faldne tilstand.   ret

Kristi nåde alene kunne ændre stenhjertet til et kødhjerte, gøre det levende for Gud, og forvandle karakteren, så at et nedværdiget syndens barn kunne blive et Guds barn og arving til himen. Mennesket har ingen kraft til retfærdiggøre sjælen, og helliggøre hjertet. Moralsk sygdom kan kun helbredes ved den store Læges kraft. Himlens højeste gave, er Faderens enbårne søn, fuld af nåde og sandhed, var i stand til at genløse det tabte.   ret

Det eneste håb for faldne mennesker blev fundet i forligelse med Gud. Satan fremstillet Gud forkert, at mennesket ikke havde et sandt begreb af den guddommelige karakter. Kristus kom til verden, og gennemførte frelsesplanen, åbenbarede den kendsgening at ”Gud er kærlighed.”   ret

Da frelsesplanen blev åbenbaret for englene, fyldtes himlen med uudsigelige glæde. Glæden over en genløst verden overgik endog livets fyrstes pinsler. Genlyden igennem de himmelske sale fra den sang som englene sang over Betlehems bjerge: ”Ære være gud i det højeste, og på jorden fred, god vilje for mennesker.” Og det fortabte par i edens have, stod som forbrydere over for den retfærdige Dommer, og ventede på domsafsigelsen af deres fortjente overtrædelse, hørte de første toner i det guddommelige løfte. Det livsslid og sorg som synden havde pådraget dem, blev skildret for dem, før dekretet om at syndens løn er død, blev afsagt, hørte de løftet om genløsning. Selvom de må lyde under deres mægtige fjendes kraft, kan de stadig se frem til sejr, ved Kristi fortjenester. Evangeliets mysterium blev udtalt i Eden, da Gud sagde til slangen: ”Jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd, hun skal knuse dit hoved, og du skal hugge hans hæl.” Hvis Satan kunne have rørt hovedet med sine forræderiske fristelser, ville menneskeslægten være gået tabt; men Herren har gjort målet kendt og nådemysteriets plankendt, erklæret at Kristus har knust slangen under sine fødder.   ret

Men mennesket er ikke kun kommet under bedragerens magt, men under jorden selv, menneskets bolig, blev bemægtiget af fjenden. Ved frelsesplanen, i form af Kristi offer, var det ikke kun mennesket der blev genløst men også dens bolig. Gennem Kristi fortjenester bliver alt det som mennesker har mistet, genoprettet. Det tidspunkt vil komme hvor der ” ikke mere være noget, som er under forbandelse. Og Guds og Lammets trone skal være i staden, og hans tjenere skal tjene ham.” Løftet vil fuldbyrdes: ”De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.”   ret

Gennem frelsesplanen skal der virkes til et større mål end selve frelsen af mennesket og jordens genløsning. Ved åbenbaringen af Guds egenskaber i Kristus ville den guddommelige herskermagts godhed blive bevist for hele universet, Satans anklage modbevist, syndens væsen og følger klarlagt og lovens bestandighed fuldt ud påvist. Satan har erklæret at Guds lov er mangelfuld, og at det gode i universet kræver en forandring. Da han angreb loven ville han overtræde dens Ophavs autoritet, og selv vinde den yderste alliance. Men gennem frelsesplanen viste lovens forskrifter sig at være fuldkomne og uforanderlige, så herligheden og kærligheden til sidst kan rejse sig til for Gud, udover universet, tilskrive ham ære, herlighed og pris, som sidder på tronen og til Lammet for evigt og altid.
(Fortsættes.) At jeg må kende ham 1226   ret