Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 19. februar 1885

Ezra havde denne sande ånd til bøn. Idet han bragte sin anmodning til Gud, for Israels skyld, da de havde syndet frygteligt over for det store lys og privilegierne, så udbrød han: "Jeg skammer mig og blues ved at opløfte mit ansigt mod dig, min Gud; for vore synder er gået os over hovedet, og vore overtrædelser er vokset op i himlen." Ezra huskede på Guds godhed og gav atter sit folk et fodfæste i deres hjemland, og han blev overvældet af vrede og sorg over at deres utaknemmelighed over at vende tilbage til den guddommelige gunst. Hans sprog er af sand sjælsydmygelse, den anger som hersker hos Gud i bøn. Kun den ydmyges bøn går ind i Herren af Sabot's ører.   ret

Lad os ransage os selv og se hvor mange forfængelige tanker, der bor i vore hjerter, hvor meget vi elsker ros, hvordan selviskhed vises i vor væremåde, hvor ofte vi fejlbedømmer andres karakter og motiver, eller føler foragt for dem, fordi deres ydre ikke er tiltalende. Lad os tænke på, hvordan vore ord lyder i Guds øren, hvordan vore selviske tanker ser ud i hans øjne, når vi dømmer og fordømmer andre, som måske er bedre end os selv i hjerte og hensigt… Kristi lære støtter ikke en ånd af selvretfærdighed, som vil ophøje sig selv over andre. Forfængelighed er aldrig resultatet af dyd og sand fromhed. “Enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; men den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes.   ret