Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 26. februar 1885

Helliggørelse - Den sande og den falske

Farisæerne og tolderne fik en lignelse, for at hjælpe dem ”som stolede på sig selv, at de var retfærdige, og ringeagtede de andre.” Denne ånd er den skjulte klippe som tusinde forliser deres håp til himlen på; og her viser Frelseren hvor anstødeligt det er i Guds øjne. Mange er selvbedragede, fyldt med åndelig stolthed og forfængelighed. De ser ikke syndens forfærdelighed, og fortsætte med at stille deres egne dydigheder til skue, den stakkels faldne menneskelighed, foran himlens majestæt, hvis øjne læser hjertets intentioner og hensigter, og ser ulydighed og graverende karaktermangler hos disse, der fremhæver selvet og påberåber sig højeste godhed.   ret

Johannes definerer synd at være ”overtrædelse af loven.” Paulus siger: ”Ved loven erkendes synden.” ”jeg har ikke kendt lysterne, hvis loven ikke havde sagt: Du skal ikke begære.” ”Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, [tilbage til samvittigheden] levede synden op, og jeg døde, og det viste sig, at budet, som var til liv, blev mig til død; thi da synden fik en anledning ved budet, bedrog den mig og dræbte mig ved det.”   ret

Jesus kom til verden fordi der var afsagt dødsdom over menneskeslægten, for deres overtrædelser. Hans arbejde var at bringe dem tilbage deres alliance med guds lov, som Paulus erklærer er ”hellig, retfærdig og god.” Han holdt sin Faders bud. Dem som i anger og lydig bevidner deres påskønnelse af den frelse han kom for at bibringe, vil vise Åndens gerninger i deres hjerter. Og prøven er livet. ”Ved deres frugter skal I kende dem.” ”Han som siger, jeg kender Ham,” siger Johannes, ”og ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham.”   ret

Ikke desto mindre er disse inspirerede vidnesbyrd som syndens natur, mange hæver at være helliget, og ude af stand til at synde, medens de hele tiden overtræder Guds lov. Gennem disse gør fjenden et bedragerisk arbejde. De vil aldrig kunne prale så meget af deres godhed, om de ikke havde afvist Guds store standard for rigtigt og forkert, og sætte dette i stedet for deres eget påfund. Dømmer de dem selv med deres ufuldkomne standard, drister de at sige: ”Jeg er uden synd.”   ret

Det ”hellige folk” og Frelsens Hær har en hel del af det Paulus kalder ”legemlig opøvelse” der ”kun er nyttig til lidt.” De følger indskydelserne hævder at være undervist af Ånden; og ligesom fanatikerne der betrængte luther, sætter de disse indtryk oven over Guds skrevne ord, medens de tramper på den guddommelige lov, fordi deres hjerter ikke er i harmoni med dens forskrifter. Ånden og ordet er enige. Kristi Ånd leder alle til sandheden; men hos disse ånds-oplærte er der et fjendskab imod bibelen tydelige udtalelser. Den ånd der leder dem, får dem til at tro på løgne frem for sandhed, viser at deres lærer er den store mesterånd der ”nu er virksom i ulydighedens børn.”   ret

Dem som havde lyset på Guds lov, og stadig nægtede at acceptere lyset, er ikke under Guds Ånds indflydelse, uanset hvilken bekendelse de har, eller hvilke forunderlige gerninger de kan gøre igennem dem. De er bedraget af Satans sofisteri. Men de elsker hans bedrag; for han ophøjer selvet, og leder dem til at stole på deres egen godhed; og dette er mere behageligt end at se sig selv som de viser sig for en retfærdig og hellig Gud.   ret

Kristus sagde: ”Ikke enhver, der siger til mig: »Herre, Herre!« skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag«: »Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?« Og da vil jeg sige dem rent ud: »Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret«   ret

"Disse kan bekende at være Kristi efterfølgere, men de har mistet deres Leder af syne. De kan sige: ”Herre, Herr” de kan pege på den syge som er blevet helbredt ved dem, og på andre forunderlige gerninger, og hævde at de har mere af Guds Ånd og kraft end der bliver udvist af dem, som holder hans lov. Men deres gerninger gøres under ledelse af retfærdighedens fjende, hvis mål er at bedrage sjæle, og er indrettet til at lede bort fra lydighed, sandhed og pligt. I den nærmere fremtid vil der komme mere markante mirakelvirkende manifestationer; for det siges om ham: Men deres gerninger gøres under ledelse af retfærdighedens fjende, hvis mål er at bedrage sjæle, og har planer om at lede dem bort fra lydighed, sandhed og pligt. I den nære fremtid vil der være mere markante manifestationer på denne mirakelvirkende kraft, for det er sagt om ham: "Og det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne."   ret

Det overrasker os at se så mange, som er parat til at tage imod disse store manifestationer som Guds Ånds virkelige virken, men de, som blot ser på vidunderlige gerninger og lader sig lede af impulser og indtryk, vil blive bedraget. Min bror, min søster, vil du veje synd på dine egne vægtskåle, eller på himlens vægtskåle? Erkender du dens sande natur, vil du se din ruinerede natur, og du vil gribe fat på den barmhjertighed, der er ofret. Men dem som mærker deres anstød meget lidt, vil aldrig kunne fatte Kristi fuldkommenhed, ej heller det store offer som han har gjort for at befri dem fra syndens trældom og fordærv.   ret

Ingen, som påstår at være hellig, er virkelig hellig. De, som er indskrevet i Himmelens bøger som hellige, er ikke klare derover, og de er de sidste til at prale med deres egen godhed, Ingen af profeterne eller apostlene foregav, at de var hellige, ikke engang Daniel, Paulus eller Johannes. De retfærdige kommer aldrig med sådanne påstande. Jo mere de ligner Kristus, jo mere begræder de, at de ikke ligner ham, for deres samvittighed er fintfølende, og de ser på synden mere, som Gud gør det. De har et ophøjet syn på Gud og på den store frelsesplan, og deres hjerter, som er ydmygede under en følelse af deres egen uværdighed, forstår den ære, det er, at være regnet som medlemmer af den kongelige familie, sønner og døtre af den evige Konge.   ret

De, som elsker Guds lov, kan ikke harmonisere i tilbedelse eller i ånd med de afgjorte overtrædere af denne lov, som er fyldt med bitterhed og ondskabsfuldhed, når de klart fremsatte sandheder i Bibelen bliver forkyndt. Vi har en detektor, som skeler mellem det sande og det falske. ""Til læren og vidnesbyrdet. Således skal visselig de komme til at tale, som er uden morgenrøde."   ret

Den eneste sikre position for nogen af os, er at betragte os selv som syndere, der daglig behøver guddommelig nåde. Vor eneste bøn er barmhjertighed gennem Kristi soneblod. Lad os undgå farisæerisme. Når det passer ham bedst, kan Satan vise sig som en lysets engel. Men han viser ikke den kristne religions sagtmodighed og ydmyghed for mennesker, men deres egne gode gerninger og forunderlige afpræg. Vi kan kun imødekomme hans besnærende fristelser med Guds ord. Dem som har sandheden som den er åbenbaret i det hellige ord, må stå fast på sandhedens platform, og stole på ”der står skrevet.” Spørgsmålet for hver enkelt os er: ”Ophøjer jeg selvet, eller ophøjer Gud og hans nåde, søger frelse gennem Kristus alene?   ret

Gud har store velsignelser at give sit folk. De kan få ”Guds fred, som overgår al forstand.” De ”vil kunne forstå alle hellige [ikke syndere, som overtræder Guds lov] hvad er ”bredden, længden, og dybden, og højden,” af Kristi kærlighed, ”fyldes med al Guds fylde.” Men det er kun dem som er sagtmodige og ydmyge af hjertet som Kristus vil manifestere sig selv for. Dem som Gud retfærdiggør repræsenteres ved tolderen frem for den selvretfærdige farisæer. Ydmyghed er himmelskfødt; og ingen kan gå ind ad perleporten uden denne. Alt vil ubevidsthed, det skinner i menigheden og i verden, og det vil skinne i himlens sale.   ret