Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 28. februar 1895

Hvem er helliggjort?

"Fordi Gud fra begyndelsen udvalgte jer til frelse ved Åndens helligelse og tro på sandheden."   ret

Helliggørelse er ikke en lykkelig følelsesbølge, ikke et øjebliks værk, men et livsværk. Hvis en eller anden foregiver, at Herren har retfærdiggjort ham og gjort ham hellig, vil beviset for hans påstand om at være velsignet, kunne ses i ydmygheds, tålmodigheds, langmodigheds, sandhedens og kærligheds frugter. Hvis den velsignelse, som de, der påstår at være helliggjort, har modtaget, leder dem til at stole på en eller anden særlig følelse, og de erklærer, at det ikke er nødvendigt at granske skrifterne for at få Guds åbenbarede vilje at vide, så er den foregivne velsignelse et falsum, for den leder dem, som har modtaget den, til at berømme deres egne vanhellige følelser og fantasier og lukke ørerne for, hvad Gud siger i sit ord. Hvorfor skal dem, der hævder at have Åndens særlige manifestationer, og vidne til at alle deres synder er tilgivet, konkludere at de kan lægge bibelen til side, og herefter kunne vandre alene? Når vi spørger dem der hævder at være helliggjort øjeblikkeligt, hvis de ransager skrifterne som Jesus fortalte dem at gøre, for at se om der ikke er mere sandhed de kan acceptere, så svarer de: ”Gud gør sin vilje kendt for os direkte i tegn og åbenbaringer, og vi kan tillade os at lægge bibelen bort.   ret

Der er tusindvis som er blevet bedraget ved at stole på nogle særlige følelser, og ignorere Guds ord. De bygger ikke på det eneste sikre og visselige fundament, - Guds ord. En religion som henvender sig til forstandige skabninger vil give fornuftige beviser for dens ægthed, for der vil være markante resultater i hjerte og karakter. Kristi nåde vil vise markante resultater i hjerte og karakter. Vi må helt sikkert spørge dem, der bekender at være helliggjort: Viser Åndens frugter sig i jeres liv? Tilkendegiver du Kristi sagtmodighed og ydmyghed, og åbenbar at du dagligt lærer i Kristi skole, afpasser dit liv efter det uselviske livs mønster? Det bedste bevis for at nogen af os kan få vor forbindelse med himlens gud er at vi holder hans bud. Det bedste bevis på tro på Kristus er mistillid til selvet og afhængighed af Gud. Det eneste pålidelige bevis på at vi forbliver i Kristus er at genspejle hans billede. Så langt som vi gør dette, skal vi bevise at vi er helliggjort gennem sandheden, for sandheden er der givet eksempel på for vort daglige liv.   ret

Der er tusindvis, ja millioner, som gør en fejltagelse i deres religiøse liv. De gør religionen til noget uafhængigt i deres liv, fra deres tanker ord og daglige handlinger. Deres religion er et bedrag af deres sanser. Deres tanker og principper der præsenteres som helliggjorte, er bedrageriske gerninger. Nogle siger at de hører stemme og ser syner fra en overnaturlig karakter; men der er intet tegn på deres daglige handlemåde at Guds Ånd har udført en forandring i det naturlige hjerte, for de er kødelige, fjendskab med Guds lov, og hverken elsker Gud eller adlyder hans bud.   ret

Nervøs ophidselse på det religiøse område er ikke noget bevis for, at Guds Ånd virker på hjertet. Vi læser om afsindige vridninger af legemet, om hyl og skrig ved Satans arbejde på menneskers sind og legemer; men Guds ord viser os ikke noget eksempel på sådanne tilkendegivelser i forbindelse med dem, på hvem Guds Ånd bliver udøst. Det er klart, at ubehersket opførsel, vilde udbrud og forvredne legemlige bevægelser er fjendens værk. Og dog er der mange, der tror, at sindsforvirring, som forstærkes ved Satans magt, er bevis for, at Gud får disse forvildede sjæle til at handle på en så utækkelig måde. Hele Bibelens ånd og tone fordømmer mennesker, som handler uden fornuft og intelligens. Når Guds Ånd virker på hjertet, får det Guds trofaste og lydige barn til at handle på en måde, som vil anbefale religionen til enhver' fornuftigt tænkende mands eller kvindes gode dømmekraft. Guds Ånd oplyser sindet med Guds ord, og skal ikke gå i stedet for ordet. Helligånden styrer altid den troende til Ordet, og bringer dens passager frem for sindet, for at irettesætte, rette, rådgive og trøste. Det lede aldrig den der har Helligånden til at handle på en upassende måde, eller vise en overdreven og uønsket udvikling, som ikke har den mindste lighed med det himmelske, og fornedrer standarden for det som er ren og ubesmittet religion i menneskenes sind.   ret

Der kunne ikke findes noget af den karakter i Jesu liv eller lære. Alt som er af himlen er rent, fredfyldt, forfinet og forædlet, fri fra alt som er overdrevet eller af fanatiske tanker, ord eller handling. Kristi religion bæer de himmelske legitimationer, og når hjertet er blevet indprentet af det guddommelige billede, er sjælen i harmoni med alle Guds bud. Men den helliggørelse som får den helliggjorte til at nægte at studere skrifterne, og overtaler dem til at tro de ved det hele, og at der ikke er nogen større sandhed de skal acceptere, er af en falsk orden. De er stadig kødelige, for det er det kødelige sind ” bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det”. De er bedragede af Guds og menneskenes fjende. De har illustioner, og en fortryllende kraft er over dem idet de råbe ud: ”Jeg er frelst, jeg er frelst. Jeg kan ikke synde.” Vi kan kun skilne det sande fra det falske ved at vise Åndens nådegaver, som Kristus har lovet indplantes i hjertet.   ret

Mange som er helliggjort, som alligevel bryder Guds bud, er fyldt med fjendskab imod Gud, er tydeligvis formastelige, og så længe de er ulydige Kristi ord ulydige, og drister de sig alligevel til at regne med løfter, den loyale og lydige har fået. De har ingen ret til nogen af Guds løfter, fordi de ikke opfylder betingelserne for de løfte som er opfyldt. De vil tale om tro og hellighed, medens deres fundament er opbygget på rådden tømmer, og de er afhængige af deres egen selvretfærdighed. Men deres formastelige forsikring er ikke tro. De ved ikke hvad tro består af.   ret

Når der er så mange som gør krav på Guds løfter, skønt de ikke opfylder deres betingelser, er der en anden klasse som er ydmyge og samvittighedsfulde, men mangler opmuntring, og de overser Guds dyrebare løfter, de skal anvende. De er hele tiden bange for at Jesus ikke elsker dem. De vandrer i frygt og skælven, og troens hånd synes for svag til at række ud og gribe fat i Guds løfter. De Ser hele på dem selv, for at finde forvisning for at de er gode nok til at blive Guds børn. Men ses der på selvet ses der i den forkerte retning Lignelsen om farisæeren og tolderen har kraftfulde lektier om begge disse klasser. Farisæeren er fuld af selvtilstrækkelighed, og hviler i en kødelig sikkerhed for at han er frelst, medens tolderen har en dyb fornemmelse af sin uværdighed, og stå langt borte. Han føler sig ikke værdig til at drage nær til gud, men slå sig på sit bryst i selvfordømmelse og vil ikke så meget som løfte sine øjne op mod himlen, for at møde den hjertesøgende Guds øjne. Hans råb er af sjælspinsel: ”Gud vær mig synder nådig” Dog var det ham som Jesus selv erklærer at han gik retfærdiggjort hjem til sit hus. Men Farisæeren fik ikke den guddommelige gunst. Tolderen så bort fra sig selv, for han kunne ikke se noget der beroede på frelse. Han mærkede behov for en længe, og hans ydmyge bøn blev hørt, medens den pralende farisæer var en forhånelse for Gud.   ret

Løfterne der er i de syv saligprisninger er ikke blev opfyldt for ham der føler sig selvtilstrækkelig, som vender sig bort fra de skrifter der åbenbarer sandhed fra falsk teori og råber: ”Jeg er frelst, jeg er frelst. Jeg kan ikke synde.” Saligprisningenes dyrebare løfte er for dem som mærker åndens armod, for den oprigtigt sørgende, for den sagtmodige, for fredsstifteren, for den rene af hjertet, for dem som hungrer og tørster efter retfærdighed. Det er den trætte og tungtbelastede som Kristus indbyder at komme til sig, og for ham er løftet sikkert: ”I skal finde hvile for jeres sjæle.” Men hvilen kommer ved at bære Kristi åg, og bære Kristi byrde.   ret