The Signs of the Times d. 8. marts 1910
Helligåndens virke under omvendelse
Med en bekostning, hvis størrelse ikke kan beskrives, har Gud gjort det muligt for menneskene at udvikle en kristelig karakter. De, som er blevet påvirket af den hellige skrift som Guds tale til dem og ønsker at følge dens undervisning, skal daglig lære, daglig modtage den åndelige iver og kraft, som enhver sand troende kan erholde formedelst Helligåndens gave. ret
Helligånden er et virksomt, uafhængigt redskab. Gud benytter sin Ånd efter sit eget velbehag, og mennesketanken, menneskelige meninger og menneskelige metoder kan lige så lidt sætte grænser for dens virkning eller foreskrive, gennem hvilke redskaber den skal ytre sig,som man kan sige til vinden: "Jeg befaler dig at blæse i en vis retning og at optræde sådan og sådan." Ligesom vinden bevæger sig frem i sin styrke og bøjer og bryder de høje træer, der står i dens vej, således påvirker Helligånden menneskehjertet, og ingen dødelig kan sætte grænser for dens virken. ret
Født ovenfra
Da Nikodemus, som var en stor lærer i Israel, hin nat havde en samtale med Mesteren på Oliebjerget, fremholdt Jesus for ham, hvad omvendelse betyder, når han sagde: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." Joh 3,3. ret
I forbavselse sagde Nikodemus: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt?" Her viste den jødiske øverste sin vantro, men Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige." 5. vers. "Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden." 7-8. vers. ret
Forbavset og forundret sagde Nikodemus: "Hvordan kan det gå til?" Jesus svarede: "Du er lærer i Israel og forstår ikke det?" En lærer, en af de vise, en mand, som mente, at han kunne forstå religionens hemmeligheder, men dog snublede over læren om omvendelse! ret
Nikodemus var ikke villig til at indrømme sandheden, fordi han ikke kunne forstå alt i forbindelse med den måde, hvorpå Guds kraft virkede; og dog anerkendte han mange af naturens foreteelser, som han jo heller ikke kunne forklare eller endog blot fatte. Lig andre mennesker til enhver anden tid fæstede han sig mere ved former og nøjagtige ceremonier og betragtede dem som mere væsentlig i religion end Guds Ånds dybe virkning på menneskehjertet. ret
Jesus vedblev: "Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd." 6. vers. Af naturen er hjertet ondt. "Hvem kan gøre det urene rent? Ikke én!" Job 14,4. Ingen menneskelig opfindelse kan tilvejebringe et lægemiddel for synden. "Kødets sans er ikke Guds lov underdanig og kan heller ikke være det." Af hjertet udgår onde tanker, mord, hor, skørlevned, tyveri, falsk vidnesbyrd, bespottelser. Hjertets kilde må blive renset, førend strømmen, som udgår derfra, kan blive renset. Den, der blot har en lovmæssig kristendom, en form af gudsfrygt, er ikke på frelsens vej. Den kristnes liv er ikke en forandring eller en forbedring af det gamle liv, men en forvandling af selve hans natur. Han selv og synden må dø, og et fuldstændigt nyt liv må åbenbare sig. Dette kan alene ske ved Guds Ånds virkning. ret
En usynlig medarbejder
Jesus påpegede for Nikodemus, at selv om han ikke kunne se vinden, så kunne han dog se dens virkning. Kraften, der virkede, var ikke synlig for øjet; man kunne ikke sige, hvorfra den kom, eller hvor den gik hen. Man kunne ikke påvise, af hvilke love den beherskedes; men man kunne se de virkninger, som den frembragte. Således kunne det også ske, at denne Israels lærer aldrig ville kunne forklare omvendelsesværket; men han ville kunne se dets virkninger. Ingen menneskeforstand, ingen dygtighed, som selv de lærdeste måtte være i besiddelse af, kan beskrive eller forklare Helligåndens virkning på menneskenes sind og karakter, men man kan se følgerne deraf på vedkommendes liv og vandel. ret
Guds Ånd viser sig på forskellig måde hos de forskellige personer. Under påvirkning af denne kraft vil nogen bæve for Guds ord. Deres overbevisning bliver så stærk, at hjertes følelser synes at komme i heftig bevægelse, og de falder fuldstændig sammen under den overbevisende kraft, som ledsager sandheden. ret
Når Herren taler syndernes forladelse til en sådan bodfærdig sjæl, bliver vedkommende fuld af iver, fuld af kærlighed til Gud, fuld af alvor og kraft, og den livgivende Ånd, som han har modtaget, kan ikke holdes nede. Kristus er i ham som en kilde af vand, der udvælder til evigt liv. Hans kærlighed er lige så dyb og brændende, som hans nød og sjæleangst var før. Hans sjæl åbnes ligesom kilderne i afgrundens dyb, og han udsender sin tak og sin lovsang, sin pris og sin glæde, indtil de himmelske harper genlyder af glæden med ham. Han har noget bestemt at fortælle andre, og dette fremholder han ikke på nogen ubestemt, almindelig måde. Han er blevet genløst ved Jesu Kristi fortjenester, og hans hele væsen er gennemtrængt af erkendelsen af Guds frelse. ret
Andre ledes til Kristus på en mere stille måde. Mennesker, som har været døde i overtrædelser og synder, bliver overbeviste og omvendte ved Åndens virkning. Den tankeløse og ustyrlige bliver alvorlig. De forhærdede omvender sig fra deres synder, og de vantroende bringes til troen. Spilleren, drankeren eller den udsvævende bliver stille, ædruelig og ren. Den genstridige og hårdnakkede bliver ydmyg og Kristus lig. ret
Når vi ser disse forandringer i karakter, kan vi være forvissede om, at Guds forvandlende kraft har omdannet hele mennesket. Vi så ikke Helligånden, men vi så de synlige udslag af dens virken i den forandring, som indtrådte hos dem, der før var forhærdede, genstridige syndere. ret
Helligånden påvirker menneskehjertet, indtil det bliver overbevist om Guds kraft, og enhver åndelig evne styrkes til målbevidst handling. I sjælen foregår et dybtgående og grundigt værk, som verden ikke kan se. De, som ikke ved, hvad det er at have erfaret de ting, som hører Gud til, og som ikke ved, hvad det vil sige at være retfærdiggjort ved tro, og ikke har Åndens vidnesbyrd om, at Jesus Kristus har antaget dem - sådanne behøver at blive født på ny. ret
Kun ved erfaring
Hvad kan verden vel vide om den kristnes erfaring? Visselig intet. "Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer." Joh 6,53. De, som ikke blot hører, men gør Kristi ord, vil i deres karakter åbenbare det værk, Helligånden udfører i deres hjerter. Følgen af dette værk kommer til syne i den udvortes handling. ret
Dersom en, der daglig har samfund med Gud, viger af fra vejen, og dersom han for et øjeblik undlader at have blikket fæstet ufravendt på Kristus, så er det ikke, fordi han synder med forsæt; thi når han ser sin fejltagelse, fæster han atter blikket på Jesus, og dette, at han har begået en fejl, gør ham ikke mindre dyrebar for Gud. Når han bliver irettesat for sin fejltagelse, lærer han noget af sin Frelsers ord, forvandler sit fejltrin til en sejr og passer på, at han ikke atter lader sig forføre. ret
En kristen kan ikke tjene verden eller give efter for det krav, som måtte blive stillet til ham fra noget hold om at fornægte Kristus, vanære Gud eller vise ulydighed mod hans hellige lov. Den kristne må overgive sig uden forbehold til Gud som hans løskøbte ejendom. ret
Den kristnes liv er skjult med Kristus i Gud, og Gud anerkender dem, der hører ham til, idet han siger: "I er mine vidner." De er vidnesbyrd om, at Guds kraft påvirker deres hjerter og bestemmer deres vandel. Deres ord viser, at Ånden påvirker det indvortes menneske, så at de, der omgås dem, bliver overbevist om, at Kristus er deres mønster. De, som i sandhed elsker Gud, har det indvortes bevis på, at Gud elsker dem. De har samfund med Kristus, og deres hjerter opvarmes med brændende kærlighed til ham. Gud kalder dem sine og vil vise dem særskilt gunst, sættende dem i stand til at blive fuldkomne i Kristus og mere end sejre ved ham, som har elsket dem. ret
afsn nr:1 | Evangeliets sendebud 291/12 |
afsn nr:2 | Evangeliets sendebud 291/12 |
afsn nr:3 | Evangeliets sendebud 291/12 |
afsn nr:4 | Evangeliets sendebud 291/12 |
afsn nr:5 | Evangeliets sendebud 291/12 |
afsn nr:6 | Evangeliets sendebud 291/12 |
afsn nr:7 | Evangeliets sendebud 291/12 |
afsn nr:8 | Evangeliets sendebud 292/12 |
afsn nr:9 | Evangeliets sendebud 292/12 |
afsn nr:10 | Evangeliets sendebud 292/12 |
afsn nr:11 | Evangeliets sendebud 292/12 |
afsn nr:12 | Evangeliets sendebud 292/12 |
afsn nr:13 | Evangeliets sendebud 292/12 |
afsn nr:14 | Evangeliets sendebud 292/12 |
afsn nr:15 | Evangeliets sendebud 292/12 |
afsn nr:16 | Evangeliets sendebud 293/12 |
afsn nr:17 | Evangeliets sendebud 293/12 |