Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 13. marts 1879

Den store strid: Vandfloden

Den store strid Mellem Kristus og hans engle, og Satan og hans engle.

Kapitel syv – konkluderet Vandfloden   ret

Hele jordens overflade blev forandret ved syndfloden. En tredje, forfærdelig forbandelse hvilede nu over den som en følge af menneskets overtrædelse. De skønne træer og buske som bare blomster blev ødelagte, dog bevarede Noa sæd og tog den med sig i arken, og Gud bevarede nogle få af de forskellige arter af træer og buske i live, for fremtidige slægter, ved sin underfulde magt. Snart efter syndfloden syntes træer og planter at vokse op og endog af klipperne. Ved Guds forsyn var sod blevet adspredt og drevet ind i klippernes revner og sikkert gemt der for menneskenes fremtidige brug.   ret

Da vandene faldt og bjergene og højene kom til syne var de i en sønderreven ujævn tilstand, og alting omkring dem lignede en sø af mundret vand som blødt dynd. Da syndfloden kom, havde menneskene og dyrene forsamlet sig til de højeste punkter af landet og da vandene vendte tilbage fra jorden lå de døde legemer på bjergene og højene såvel som på sletterne. Menneskers og dyrs legemer lå på jordens overflade. men Gud ville ikke tillade disse at forblive på jordens overflade, hvor de ville gå i forrådnelse og fordærve luften; derfor gjorde han jorden til en uhyre begravelsesplads. Han lod en mægtig vind gå over jorden for at borttøre vandene, som bevægede dem med stor kraft. I nogle tilfælde bortførte de bjergenes top ligesom mægtige laviner, og dannede uhyre høje og høje bjerge hvor der ingen var at se før, og begravede de døde legemer med træer, stene og jord. De dyrebare træ, stene, sølv og guld som havde beriget og forskønnet verden før syndfloden, og som menneskene havde forgudet, blev nedsænket under jordens overflade. Vandene som brød frem med så stor magt havde flyttet jord og stene og ophobet dem på jorden skatte, og på mange steder dannet bjerge over dem for at skjule dem fra menneskers syn og efterforskning. Gud så at jo mere han berigede og velsignede syndige mennesker, desto mere fordærvede de deres veje for ham. Disse skatte som burde have ledt mennesket til at ære den gavmilde giver, blev dyrkede i stedet for Gud, mens de forkastede Giveren.   ret

De skønne, regelmæssige dannede bjerge var forbundne. Stene, jordlag og sønderrevne klipper sås på nogle steder af jorden, som ikke tidligere var til syne. Hvor der havde været dejlige sletter dækket med grønt og yndige planter, var der dannet høje og bjerge af stene, træer og jord, over menneskenes og dyrenes legemer. Hele jordens overflade fremstillede et skue af uorden. Nogle dele af jorden var mere vanskabte end andre. de tungeste mærker af forbandelsen sås hvor jordens rigeste skatte af guld, sølv og dyrebare stene engang havde været. Derimod hvilede forbandelsen lettere over de lande som ikke havde været beboet og de dele af jorden med den mindste forbrydelse hvor der havde været mindst forbandelse.   ret

På syndflodens tid blev disse skove revet op eller nedbrudte og begravet i jorden. På samme steder blev store masser af disse uhyre træer kastet sammen og dækket med sten og jord ved syndflodens omvæltninger. Siden efter er de forstenede og blevet til kul, hvilket forklarer hvorledes de store kullag, som nu findes, er fremkommet. Disse kul har frembragt olie. Gud lader store masser af kul og olie antændes og brænde. Stene ophedes kraftigt, kraften brænder og jern smeltes. Vand og ild møder under jordens overflade. vandets virkning på kalkstenene forøger den stærke hedes heftighed, og bevirker jordskælv, vulkaner, og udbrud af ild. Ildens og vandets virkning på underlagene af stene og olie frembringer stærke udbrud der lyder ligesom dæmpet torden. Disse underfulde naturbegivenheder bliver mere talrige og forfærdelige kort før Kristi andet komme og verdens ende som tegn på dens nære ødelæggelse.   ret

Olie og kul findes i almindelighed hvor der ikke er ildsprudende bjerge eller udbrud af ild. Når ild og vand mødes under jorden kunne vulkanerne ikke give luft nok for de ophedede, underjordiske elementer. Jorden ryster og grunden løftes op eller bevæger sig bølgeformigt, og der er en stærk lyd ligesom underjordisk torden. Luften er ophedet og kvælende. Jorden åbner sig hurtigt, og jeg så landsbyer, købstæder og brændende bjerge som sank ned i jorden tilsammen.   ret

Gud styrer alle disse elementer. De er hans redskaber til at gøre hans vilje. Han kalder dem til virksomhed for at tjene sine hensigter. Disse brændende udstrømninger har været, og vil blive, Guds redskaber til at udslette meget ugudelige stæder af jorden. De farer levende ned i afgrunden ligesom Kora, Datan og Abiram. Disse er vidnesbyrd om Guds magt. De som har set disse brændende bjerge, hvorledes de udspyer ild og flammer og en uhyre masse af smeltende metaller, samt borttørre floder så at de forsvinder, have været grebet af forfærdelse ved synet af den storartede scene. De er blevet fyldte med ærefrygt som om de beskuede Guds uendelige magt.   ret

Disse fremstillinger vise særlige tegn på Guds magt, og er bestemte til at bringe jordens indbyggere til at skælve for ham, og tillukke munden på dem der ligesom Faraos hovmod siger: ”Hvem er den Herre, hvis røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare?” Esajas henviser til disse åbenbarelser af Guds magt, når han udråber: ”Gud du ville sønderrive himlene! gud du ville fare ned, at bjergene kunne bortflyde for dit ansigt! ligesom ild optænder det der smeltes, ligesom ild kommer vand til at syde – for at lade hedningerne kende dit navn, og hedningene skulle bæve for dit ansigt. Du gjorde underlige ting, hvilke vi ikke forventede; du nedenfor, bjerge bortstøde for dit ansigt.” Es. 63: 19; 64: 1,2.   ret

”Herren er langmodig, og af stor kraft, og skal ikke holde den skyldig for uskyldig; Herren, hans vej er i hvirvelvind og i storm, og en sky er hans fødders støv. Han truer havet, og udtørrer det, og gør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Karmel, og Libanons blomster er vansmægtede. Bjergene skælvede for ham, og højene smeltede, og jorden ophæver sig for hans ansigt, og jorderige, og alle, som bo derpå. Hvor kan stå for hans fortørnelse? og hvem kan bestå for hans grusomme vrede? hans grusomhed er udøst som en ild, og klipperne sønderbrydes for ham.” Nah. 1,3-6.   ret

”Herre! bøj dine himle, og far ned, rør ved bjergene, at de ryge. Lad lyn fluks, og adspred dem, udkast dine pile, og forfærd dem.” Sal 144: 5,6.   ret

De som lever på jorden kort før Kristi andet komme ville blive vidne til større undere end man har set hidtil. ”Og jeg vil give underlige tegn i himmelen og på jorden: nemlig blod, og ild, og røgstøtter.” Joel 3,3. ”Og der skete røster og tordener og lys; og der skete et stort jordskælv, sådant som ikke har været fra den tid, at menneskene blev til på jorden, et sådant jordskælv så stort. . . . Og hver ø flyede, og bjergene blev ikke fundet. Og en stor hagel, cetnertunge, faldt ned fra himmelen på menneskene; og menneskene bespottede Gud for hagelens plage; thi deres plage er meget stor.” Åb. 16, 18, 20.21.   ret

Jordens indre var Herrens højhus hvorpå han drog de vågen som han benyttede til den gamle verdens ødelæggelse. Vandene fra jordens indre vældede frem og forenede sig med vandene fra himmelen for at udføre ødelæggelsesværket. Efter syndflodens tid har Gud benyttet både vand og ild på jorden som sine redskaber til at ødelægge ugudelige stæder.   ret

På Herrens dag, lige før Kristi komme, vil Gud sende lynild fra himmelen i sin vrede, som vil forene sig med ilden i jorden. Bjergene vil brænde som en ovn, og vil udspy forfærdelige strømme af lava, og ødelægge haver og marker, landsbyer og stæder; og når de udgyder deres smeltede metal, stene og ophedet dynd, i floderne, ville de bringe dem til at syde som en gryde, og udkaste massive klipper, og adsprede deres sønderbrudte dele over landet med ubeskrivelig voldsomhed. Hele floder bliver borttørrede. Jorden vil ryste, og der vil blive forfærdelige udbrud og jordskælv overalt. Gud vil plage jordens ugudelige indbyggere indtil de bliver udryddet af jorden. De Hellige bliver bevarede på jorden midt iblandt disse forfærdelige omvæltninger, ligesom Noa blev bevaret i arken på Syndflodens tid.   ret