Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 17. marts 1887

Hvile i Kristus.

"Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.«   ret

Jesus indbyder Adams trætte og bekymrede sønner og døtre til at komme til sig og lægge deres tunge byrder på ham. Skønt mange, der hører denne indbydelse, sukker efter hvile, jager de dog frem på den ujævne sti, mens de klamrer sig til sin byrde. Jesus elsker dem og vil så gerne bære både deres byrder og dem selv i sine stærke arme. Han kan fjerne den frygt og usikkerhed, som berøver dem deres fred og hvile, men de må først komme til ham og fortælle ham om deres hemmelige bekymringer. Hans fortrolighed med sit folk er et bevis på hans kærlighed til dem. Det ydmyge, tillidsfulde hjerte er en mere dyrebar gave for ham, end alt, hvad rigdom kan byde på. Kommer de blot ganske enkelt til ham i samme tillid, som barnet kommer til sine forældre, vil den guddommelige berøring af hans hånd fjerne deres byrder.   ret

Jesus, vor medfølende Frelser er vejen, sandheden og livet. Hvorfor tager vi ikke imod hans storslåede tilbud om nåde, idet vi tror på hans løfter, og lader være med at tage livet så tungt? Idet vi rejser på den dyrebare vej der er dannet for Herrens genløste kan vandre på, så lad os ikke overskygge den med tvivl og tunge varsler, og gå vor vej i knurren og muren, som om vi var tvunget til en ubehagelig og krævende opgave. Kristi veje er behagelige, og hans stier er fredfulde. Hvis vi har gjort vore veje ujævne og pålagt os den tunge byrde at samle os skatte på Jorden, så lad os vende om nu og følge den vej, Jesus har beredt for os.   ret

Vi er ikke altid villige til at komme til Jesus med vore prøvelser og besværligheder. Til tider fylder vi vore bekymringer i menneskelige ører og fortæller dem, der ikke kan hjælpe os, om alle vore trængsler og betror os ikke til Jesus, som kan forvandle sorgens sti til glædens og fredens vej. Selvfornægtelse, selvopofrelse giver herlig og sejr til korset. Guds løfter er meget dyrebare. Vi må studere hans ord, hvis vi vil kende hans vilje. Studeres det inspirerede ord nøje, og adlydes i praksis, vil vore fødder ledes til en jævn sti, hvor vi kan vandre uden at snuble. Kunne blot alle prædikanter såvel som menigheder bringe alle deres byrder og bekymringer til Jesus, der venter på at tage imod dem, og give dem fred og hvilet!   ret

Ondskaben hersker i tiden. De sidste dages farer vokser omkring os, og fordi lovløsheden tager overhånd, bliver kærligheden kold hos mange. Dette ville ikke ske, hvis alle kom til Jesus i tro og satte deres lid til ham. Ved at opelske hans ydmyghed og sagtmodighed ville alle kunne opnå fred og hvile og moralsk styrke.   ret

Tidens knaphed benyttes ofte som en tilskyndelse til at søge retfærdigheden og gøre Kristus til vor ven. Dette skulle ikke være det vigtigste motiv, fordi det smager af selviskhed. Er det nødvendigt, at frygten for Herrens dag skal udmales for os for at tvinge os til at handle ret? Sådan burde det ikke være. Jesus er mild og god. Han er fyldt med kærlighed, nåde og medfølelse. Han tilbyder at være vor ven og følge os gennem alle livets ujævne stier. Han siger til os: Jeg er Herren din Gud. Gå sammen med mig, og jeg vil oplyse din sti. Jesus, Himmelens Majestæt, tilbyder at gøre dem til sine ledsagere, som kommer til ham med deres byrder, svagheder og bekymringer. Han vil regne dem som sine børn, og til sidst skænke dem en arv der har større værdi end kongeriger og en herlighedens krone, langt skønnere end nogen krone, der nogen sinde har prydet en jordisk monarks pande.   ret

Det er vor pligt at elske Jesus som vor Forløser. Han har krav på vor kærlighed, men han indbyder os til at give vort hjerte til ham. Han kalder os til at vandre med ham på ydmyghedens og den sande lydigheds sti. Han indbyder os til at leve et helligt og lykkeligt liv et liv i fred og hvile, i frihed og kærlighed og til en rig arv i det fremtidige, udødelige liv. Hvad vil vi vælge frihed i Kristus, eller trældom og tyranni i Satans tjeneste? .. Hvis vi vælger at leve med Kristus gennem evighedens uendelige tider skal vi så ikke vælge nu at gøre ham til vor fortrolige og kæreste ven, vor bedste og klogeste rådgiver?   ret

Det er vor forret daglig at have en stille, fortrolig og lykkelig vandring med Jesus. Det er ikke foruroligende, om stien skulle føre gennem konflikter og lidelse. Vi kan stadig have den fred, som overgår al forstand, men det koster kamp med mørkets magter, alvorlige livtag med selviskhed og dybt rodfæstet synd. De sejre, der daglig vindes gennem ihærdige, vedholdende anstrengelser for at gøre det gode, vil blive dyrebare gennem Kristus, der elskede os og gav sig selv for os, for at "løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger." Vi bør søge at opnå Kristi udmærkede egenskaber. I fristelsens ansigt bør vi oplære os til fast udholdenhed, vi bør heller ikke lade en knurrende tanke komme frem, som om vi er trættede af byrder, og pressede af omsorg.   ret

Nogle har gennemgået vanskeligheder uden videre. Deres håb og tro er stærke, fordi de har fået det i kamp, og fået næring under lidelser. Hvis det ikke var for disse troens helte, som har lært at udholde, som har lært at holde ud, og lide, og være stærke, ville det hele se sort ud. Hvordan kan vi at vi skal føle med den bebyrde, den sorgrige, den forpinte og give dem den hjælp de behøver, hvis vi aldrig selv har erfaret lignende prøvelser?   ret

Vi vil aldrig kunne påskønne værdien af vor Forløser på en klarere måde, før vi med troens øje ser på ham der påtager sig menneskenaturen, evnen til at lide, og så når menneskets usle dybder, så han ved sin guddommelige kraft kan frelse selv det mest elendige synder. Jesus døde for at synderen kan leve, - så Guds retfærdighed kan bevares, og skyldige mennesker tilgives. Den Højestes Søn led korsets skam, for at syndere ikke skulle lide en evig skam og foragt, men løskøbes og krones med evig herlighed. Hvordan kan det være vi har så en lille fornemmelse for synd, så lidt bodfærdighed? Det er fordi vi ikke kommer nærmere Kristi kors. Vi taber ikke vor frelses Hærfører i øjesyn, og vor samvittighed bliver forhærdet gennem syndens løgnagtighed.   ret

Med sin kraft vækker Golgatas kors vor beundring og giver os en grund til at elske vor frelser så vi gør ham til den første, den sidste og den bedste i hele vor tilværelse. Vi bør indtage en passende stilling i ydmyg anger ved korsets fod. Vi lærer ydmyghedens og sagtmodighedens virkelighed, når vi ser vor frelser i dødskval, Guds retfærdige Søn dør for den uretfærdige. Betragt ham, som med et enkelt ord kunne have fået hjælp ved at tilkalde hærskarer af engle. Han er udsat for sarkasme og munterhed, spot og had. Han giver sig selv som et frivilligt offer for synden. Han bliver spottet, men svarer ikke; står under falske anklager men han åbner ikke sin mund. På korset beder han for sine mordere. Han lider døden for deres skyld; han betaler en uendelig pris for hver enkelt af dem. Han bærer straffen for menneskets synder uden beklagelse. Og denne, som ikke beklager sin nød, er Guds Søn. Hans trone er fra evighed, og der er ingen ende på hans kongedømme.   ret

Kom, du som søger din egen fornøjelse i forbudte glæder og syndige nydelser du, som tager afstand fra Kristus, se hen til Golgatas kors, hvor det kongelige offer lider for din skyld. Vis nu kløgt og søg hen til livets og den sande lykkes kilde, så længe du har anledning til det. Kom så, du som klager og knurrer over de små besværligheder og prøver du møder her i livet; se hen til Jesus, hvor din tro begynder og fuldendes. Han forlod sin kongelige trone, sin høje stilling, og fornedrede sig selv idet han påtog sig menneskets natur. For vor skyld var han ringeagtet og skyet. Han blev fattig for at vi kunne blive rige ved hans fattigdom. Kan du nu fortælle om dine prøvelser og berette om dine ulykker når du gennem troens øje ser på Kristi lidelser? Kan du fostre hævngerrige tanker, når du tænker på den bøn, som kom fra Kristi blege og skælvende læber da han hang overfor spottere og mordere: "Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør"?   ret

Nu må vi undertrykke den stolthed og forfængelighed, som forsøger at snige sig ind hos os, og i stedet ved anger og tro bringe os selv ind i et fortroligt og helligt forhold til Kristus. .. Vi må fornægte selvet, og til stadighed bekæmpe stolthed. Selvet må skjules i Jesus, så han kan åbenbares i vor karakter og samtale. Det er mens vi stadig ser hen til ham, som blev gennemstunget af vore synder og tynget af vore sorger at vi opnår styrken til at blive som han. Da vil vort liv og vor opførsel vise, hvor meget vi sætter pris på vor forløser og den frelse, han har tilvejebragt for os og betalt så høj en pris for. Når vi frivilligt og med glæde lader os fange af Jesus, får vi en fred som floden.   ret

Det er på høje tid at vi nu bruger de få dyrebare timer der er tilbage af vor prøvetid til at vaske vore karakterklæder, og gøre dem hvide i Lammets blod, så vi kan være det hvidtklædte selskab som skal stå omkring den store hvide trone.   ret