Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 19. marts 1902

Den kristne må lægge al egenkærlighed til side. Farisæernes hykleri var resultatet af egenkærlighed. Selvforherligelse var målet i deres liv. Det var dette, der førte dem til at fordreje Skrifterne og bruge dem forkert, og som gjorde dem blinde for hensigten i Kristi mission. Dette snedige onde var selv disciplene i fare for at nære. Det var dette, der fremkaldte striden om, hvem der ville være den største. Det var dette, der kom imellem dem og Kristus og gjorde, at de var så lidt i harmoni med hans selvfornægtelsesmission og så langsomme til at forstå forløsningens hemmelighed. Ligesom surdej vil skabe fordærvelse og forrådnelse, hvis den får lov til at fuldføre sit arbejde, således vil egenkærlighedens ånd, dersom den næres, udvirke sjælens besmittelse og ødelæggelse. Men hvor udbredt er denne snedige, vildledende synd ikke blandt vor Herres efterfølgere i dag som i gamle dage! Hvor ofte er vor tjeneste for Kristus og vort fællesskab med hinanden ikke skæmmet af det hemmelige ønske om at ophøje selvet! Det er kun Guds kraft, der kan forjage egenkærlighed. Denne forandring er tegnet på hans værk. Når den tro, vi modtager, ødelægger egenkærlighed og forstillelse, når den leder os til at søge Guds ære og ikke vor egen, så ved vi, at den er rigtig. “Fader, herliggør dit navn” var grundprincippet i Kristi liv, og hvis vi følger ham, vil dette være grundprincippet i vort liv.   ret