Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 23. marts 1888

"Bliv i mig."

Apostlen Paulus skrev: ”Det liv som jeg nu lever i kødet lever jeg nu i troen på Guds Søn, som elskede mig, og gav sig selv hen for mig;” og Jesus , underviste sine disciple, og sagde: ”Bliv i mig, og jeg i jer. Ligesom grenen ikke selv kan bære frugt, uden den forbliver på vinen; ligeså kan I ikke, uden at I er i mig.”   ret

Det er umuligt for nogen af os at få en praktisk kundskab til denne union med Kristus, uden at hele tiden udøve tro. Troen binder vore sjæle til ham, og giver os del i guddommelig natur. Vor åndelige vækst, vor fred, vor standhaftighed, vor stadige lydighed mod Kristi ord, alt beror på graden af den tro vi har på Gud. ”Uden tro er det umuligt at behage Ham; ” for vi er magtesløse i at gøre noget fra antagelige motiver, uden gennem Kristi nåde, og denne nåde kan kun næres gennem troens kanal, som åbner vejen for direkte forbindelse mellem vore sjæle og Gud. I overensstemmelse med vor tro, er vi i stand til at overvinde myndigheder, og magter, og åndelig ondskab på høje steder. Selviskhed får ikke lov til at florere i det hjerte der udøver levende tro. Synden vil ikke få råderum hvor troen beskuer Gud og engle der våger og karakterens udvikling, og vejer den moralske værdi. Evigt liv, Guds gave gennem Jesus Kristus, er en dyrebar virkelighed, og synden bliver overmådelig syndig og afskyelig. Tro beskuer ”Guds Lam der bærer alverdens synd,” og erkender noget af Golgatas omkostning.   ret

Jesus kom til verden for at frelse syndere, ikke i deres synder, men fra deres synder, og for at helliggøre dem ved sin sandhed; og hvis han skal blive den fuldkomne frelser for os, må vi forenes med ham ved en personlig troshandling. Kristus har udvalgt os, vi har valgt ham, og gennem dette valg bliver vi forenede med ham og bør fra nu af leve ikke for os selv, men for ham, som døde for os. Men denne forening kan kun bevares gennem bestandig årvågenhed, for at vi ikke skal falde i fristelse og gøre et andet valg, for vi har altid vor frihed til at vælge en anden Herre, hvis vi ønsker det. At være forenet med Kristus betyder usvigeligt at foretrække ham i hver handling og tanke. I alle dele af værket må der være harmoni mellem Frelseren og den der skal frelses. Troen vil se kærlighed i alle Guds forlangender, og vil underkaste sig Himlens vilje, vidende at ”alle ting samvirker til gode for dem der elsker Gud.” Vi må have denne fuldkomne tillid, hvis vi bliver forenede med Kristus, og til sidst får del med ham i hans herlighed.   ret

Kristus vil hele tiden arbejde for din frelse. Engle vil sættes til at vogte dig fra fjendens påfund, og tjene i alle dine fornødenheder. Og målet med al denne overmådelige omsorg må, fra hans side, være at aflægge al syndighed, og udvikle hellighed i gudsfrygt. Han må våge og bede. Han må kæmpe troens gode strid, modstå djævelen så han må fly fra ham, og udholde hårdhed, som en god soldat af Kristi kors. Han skal føre en stadig kamp med usynlige fjender, og kun gennem Kristus kan han komme sejrende ud. Han må opelske mod til at overvinde de vanskeligheder der kommer på hans stivej, og opbygge en ren og dydig karakter, der viser verden sin Forløses karakter.   ret

Bliv i mig er ord, der har stor betydning, At blive i Kristus betyder, at man har en levende, alvorlig, forfriskende tro, som hviler på kærlighed og renser sjælen. Det betyder, at man til stadighed modtager Kristi ånd og lever et liv i fuldstændig overgivelse til hans tjeneste. Hvor denne forening findes; vil gode gerninger blive følgen. Vintræets liv vil åbenbare sig i grenenes vellugtende frugt: Den stadige tilførsel af Kristi nåde vil velsigne dig og gøre dig til en velsignelse, til du kan sige med Paulus: Og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn. Gal 2,20.   ret

Det hellige samfund med Kristus vil forene brødrene med det kristne fællesskabs ømmeste bånd. Deres hjerter vil være fulde af guddommelig kærlighed til hinanden. "Gud er kærlighed; og han der bror i kærlighed bor i Gud, og Gud i ham." "Han der elsker sin bror bliver i lyset, og han har ingen anledning til at snuble." Kulde, uoverensstemmelse og strid passer sig ikke blandt Kristi disciple. De har antaget en tro. De har sluttet sig sammen om at tjene en Herre, gennemgå den samme kamp, stræbe efter det samme mål og sejre i den samme sag. De er blevet købt med det samme dyrebare blod og er gået ud for at prædike det samme budskab om frelse; og hvor uharmonisk er denne uenighed og stridighed blandt brødre dog ikke. "Og dette befaler jeg jer," sagde Jesus, "at I elsker hinanden, ligesom jeg har elsket jer."   ret

De, der til stadighed henter deres styrke fra Kristus, besidder hans ånd. De vil ikke være ligegyldige i ord og handling. I deres sind vil bevidstheden om, hvor meget deres frelse kostede Gud, da han ofrede sin elskede Søn, altid være stærk. Det, der skete på Golgata, vil blive oprullet for deres indre øje som noget nyt og levende, og deres hjerter vil bøje sig i ydmyghed for denne vidunderlige åbenbaring af Guds kærlighed til dem. De vil se på andre som mennesker, der er købt med hans dyrebare blod, og de, der er forenet med ham, vil synes ædle, ophøjede og hellige på grund af denne forbindelse. Kristi død på Golgata burde få os til at sætte lige så stor pris på menneskesjæle, som Kristus gør. Hans kærlighed har gjort værdien af enhver mand og kvinde og ethvert barn større. Og hvis "Gud således elskede verden, at han gav sin enbårne søn, så at enhver der tror på ham, ikke skal få tabt, men får evigt liv," skulle vi så være ligeglad med andre, og foragte dem som Gud har værdsat for en så uendelig pris? Uden Guds hellige Ånds begavelse, er vi ikke udrustet til at gå ind i det store og højtidelige arbejde for denne tid. Når vi har den kærlighed for sjæle som Kristus havde, skal vi gå grædende ud, vi skal være Guds medarbejdere, vi skal samles med Kristus, og bære dyrebare frugter til evigt liv. Når vi tager i betragtningen at hele Himlen er interesseret frelsesarbejde, bør vi da ikke, i meditation og bøn, forsøge at værdsætte vore sandheders hellige karakter med større forstand? Hvordan kan vi, stakkels fejlbarlige faldne skabninger påtage os dette arbejde uden særlig hjælp og oplysning fra Guds Ånd?   ret

Lad Gud være din rådgiver. Lad hjertet sende en inderlig, virkningsfuld bøn, af et oprigtigt hjerte, får åndelig dømmekraft, for sindets åndedrag, og med målet for øje at Gud må forherliges og frelse mennesker. Lad bønnen hele tiden gå ud fra utrættelige læber for Kristi nærhed, for hans Ånds oplysning, at Himlens atmosfære må opgive jer, og at selvet og selviske hensigter ikke må for deres vej til livet. Herren vil drage dem nær, som oprigtig ønsker at drage nær til ham   ret

Vi lever i en alvorlig og højtidelig dag, og vi formanes til at ”være ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser.” Lad enhver sjæl huske på at han står overfor hele jordens Dommer, og at ”alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab.” Vore ord, vore planer, vore tanker, motiver i hjertet, læses i en åben bog. Hver enkelt medarbejders sag står registreret i himlen. Lad os tænke over dette. Ønsker vi at vort letsindige bemærkninger skal høres af engle og over for Gud? Ønsker vi at ord sagt i stolthed, der udstiller selvet, efterlades i børgerne, til domfældelse af os? Ønsker vi at vore planer om selvophøjelse skrives i ufejbarlige optegnelser? Lad os altid huske at Herren, som gav sit liv for os, våger med intens interesse over vor livsførelse, og at engle er vidne til vore veje. Søg med det ene fortsæt der får os til at forherlige Gud, og ikke selvet. Oh, om enhver må sige som Herren gjorde når han fristes: ”Verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til.” Vi ønsker at rykke enhver plante op med rode, som vor himmelske Fader ikke har plantet, så vi ikke forledes til at sige selviske og trodslige ting. Oh, for mere af Kristus, og mindre af selvet! Oh, om medarbejderne måtte iklædes sin retfærdigheds rustning, så de hele tiden kan drage fra frelsens kilde, få del i guddommelig natur, så deres åndelige arbejde må gå frem, med selvet fortabt i vor guddommelige Herre.   ret

Vor standard er i det hele taget for lav. Vi må bortlægge disse billige tanker om hvad er væsentlig for at få os til at arbejde i Kristi sag. Vi må i det hele taget have et højere syn på vort arbejdes ophøjede karakter. Vi ønsker at arbejde i den ånd, som Kristus arbejdede i. Vi ønsker at præsentere ham for verden. Vi behøver at ydmyge vore sjæle meget for Gud, og bekende og aflægge vore synder.   ret

Da Jesus underviste sine disciple, idet de var samlet tæt omkring ham, blev han afbrudt et øjeblik og en sagde til ham: »Se, din moder og dine brødre står udenfor og søger at få dig i tale.« Men han svarede og sagde til den, der fortalte ham det: »Hvem er min moder, og hvem er mine brødre?« Så rakte han sin hånd ud over sine disciple og sagde: »Se, her er min moder og mine brødre! Thi enhver, der gør min himmelske Faders vilje, han er min broder og søster og moder.« Her er det forhold, der eksisterer mellem Kristus og hans tilhængere. Vi indtager denne ophøjet stilling, hvis vi virkelig gør Guds vilje. Vi skal betragte os selv som udgørende Kristi familie, og vi skal følge ham som kære børn. Adopteret ind i Guds husholdning, skal vi ikke ære vor Fader og vor slægt? Vi har ingen undskyldning, for gennem Jesus kan vi gøre krav på al magt i Himlen og på jorden, for at vi kan vandre værdig til vort høje kald.   ret

Satan forsøger hele tiden at forklejne vor begrebsopfattelse eller vor privilegier og ansvar. Han vil have os til at betragte Kristi arbejde som et hvilket som helst andet arbejde, og gøre det ligegyldigt og skødesløst. Han vil, at vi skal være ligeglade med de ophøjede og hellige positioner der opnås i kristenlivet og i karakteren; men vi må knuse ham under vore fødder. Vi må oprette et ufravigeligt fjendskab mellem vore sjæle og fjenden, men vi må åbne vore hjerter for Helligåndens kraft og indflydelse. Vi vil, at Satans mørke skal lukkes ude og Himmelens lys strømme ind. Vi ønsker at blive så modtagelige over for hellig indflydelse, at den mest stille hvisken fra Jesus vil bevæge vore sjæle, indtil Han er i os, og vi i Ham, og leve i troen på Guds søn.   ret

Vi behøver at blive forædlet og renset fra al jordiskhed, vi må genspejle vor Frelsers billede, og få ”del i guddommelig natur, og undfly det fordærv som er i verdens lyster.” Da vil vi oplives til at gøre Guds vilje, og Kristus kan eje os over for Faderen og overfor de hellige engle, som dem der bliver i Ham, og Han vil ikke skamme sig over at kalde os for brødre. Men vi bør ikke prale af vor fromhed. Efterhånden som vi får et klarere syn på Kristi ubesmittede og ubegribelige renhed, må vi føle på samme måde som Daniel, da han så Herrens herlighed og sagde: "Der blev ikke kraft tilbage i mig." Dan 10,8. Vi kan ikke sige: "Jeg er uden synd," før dette usle legeme er forvandlet og dannet efter hans herligheds legeme. Men hvis vi stadig søger at følge Jesus, har vi det salige håb at måtte stå for Guds trone uden plet eller rynke eller noget andet sådant, fuldkomne i Kristus og iklædt hans retfærdighed og fuldkommenhed.   ret