Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 27. marts 1893

Vokse i kristenerfaring

Jesus havde undervist ved lignelsen om sædemanden og sæden. Han sagde: "Se, en sædemand gik ud at så. Og idet han såede, faldt noget ved vejen; og fuglene kom, og åd det op. Men noget faldt på stengrund" og gav det udseende af at være i besiddelse af liv og kraft, men "fordi det ikke havde rod, visnede det." Matt 13,3-6. Noget faldt iblandt torne og tidsler, hvor tornenes kraftige vækst, kvalte sæden, så den ikke bar frugt; men noget faldt på den jord, som var beredt til at modtage det, og hvor det voksede op og bar frugt.   ret

Når jorden er blevet bearbejdet, kastes sæden ud, og ved processer, som mennesket hverken kan råde over eller forstå, begynder den at vokse og skride frem til modenhed. Jesus sammenligner Guds riges vækst med sæden og dens udvikling til fuld modenhed. Sæden er Guds ord, og den sjæl, som modtager det, siges at være født på ny, ikke af forkrænkelig, men uforkrænkelig sæd, som lever og bliver evindelig. "I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord;" 1Pet 1,23. "Og han sagde: "Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan." Mark 4,26-28.   ret

Lignelsen om Riget var beregnet på at skulle vise disciplene, hvorledes den kristnes karakter vokser og udvikles. Ordets gode sæd falder i hjertet, og straks begynder den første udvikling af en kristelig karakter at vise sig. Denne erfaring lignes ved de spæde blade og det lille barn. Bladene er smukke, og barnet er yndigt; men hvis ingen yderligere udvikling fandt sted, så ville vi betragte planten som mislykket og barnet som forkrøblet. Den nyomvendte skal gå frem i kundskab og vokse i nåden. Kristus holder et vågent øje med sine børn, og han er ikke uvidende om, hvorledes sæden udvikles. Fristelser vil komme, og det er kun ved en stadig, uafbrudt tillid til Frelseren, at den kristelige karakter kan udvikles til fuldkommenhed. Den omvendte må se hen til den mægtige hjælper, at han ikke skal blive overrasket, når han ikke står på sin post, og således blive forført af fjenden. Han må ikke være uvidende om Satans forførende planer eller slå sig til ro med den kundskab, han allerede har erholdt; thi "Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus." Joh 17,3.   ret

Den kristnes erfaring i den tid, han endnu befinder sig i den første kærlighed, er fuld af enfoldighed og friskhed; men efterhånden som hans anledninger bliver større, bør hans erfaring udvides og hans kundskab forøges. Han bør blive stærk til at bære ansvar, og hans modenhed bør stå i forhold til den forret, han nyder; men den nyomvendte bør ikke besvære sindet med spørgsmål om, hvorledes hans fremgang og vækst skal foregå. Han må overlade sig helt til Frelseren og med frygt og bæven arbejde på, at det, som Gud virker i ham, må komme til syne i hans liv og vandel; thi det er Gud, "som virker i jer, både at ville og at udrette efter sit velbehag." Vækst i kristelig erfaring kan kun opnås ved samarbejde med de himmelske kræfter; thi denne fremgang er en følge af tilvækst i nåden. Følende sin egen hjælpeløshed må den unge kristne stille sig der, hvor lyset skinner, og udnytte alle de anledninger, som Gud i sin nåde giver ham, for at han må kunne opnå en større erfaring og blive mere rodfæstet i Kristus, ligesom planten slår sine rødder i jorden. Hans tro må forøges, hans gudhengivenhed vedligeholdes og kærligheden blive fuldkommen, således som det fremstilles ved bladene, akset og det modne korn i akset. Han bør være levende og utrættelig i sin nidkærhed, og dersom han nærer urokkelig tillid til Kristus, så kan hans vækst foregå uden hindring, eftersom en sand erfaring i gudsfrygt vil medføre udviklingen af en kristelig karakter.   ret

Men hvis han ikke hvert øjeblik stoler på Kristus, så vil forøget kundskab og større fortrin have selvtillid og egenretfærdighed til følge. Den unge kristne står i fare for at glemme, at det er Kristus, som har begyndt det gode værk i ham, og at det er Kristus, som må fuldende det. Han må forkaste alle egne fortjenester og forlade sig udelukkende på hans fortjeneste, som aldrig tager fejl. Af sig selv kan et menneske intet godt gøre. Jesus sagde, "uden mig kan I slet intet gøre." Vi må kaste os i Guds hånd. Da Gud gav Kristus, skænkede han alt, og igennem Kristus har den troende fået løfte om Helligånden. Jesus sagde til disciplene: "Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer." Joh 14,26. Kristus ikke alene tilbyder den troende bodfærdige sjæl syndernes forladelse, men han lover ham Helligåndens bistand til enhver tid.   ret

Under sædens vækst i jorden kan menneskene ikke se de usynlige kræfter, som udvikler planten til fuldkommenhed, frembringende først blade, dernæst aks og endelig fuldt korn i akset. Men selv om du er ung i troen, så kan du dog vide, at du er gået over fra døden til livet, såfremt Åndens frugter kommer til syne i dit liv. Dersom du vokser i tro, i håb og i kærlighed, så kan du vide, at dit åndelige syn er blevet klarere. Dersom du ynder at dvæle ved frelses planen, ved den guddommelige karakters herlige ytringer - dersom dit hjerte brænder af taknemmelighed og glæde, når du tænker på Guds kærlighed, så kan du være forvisset om, at du er blevet oplyst af Helligånden, og at himmelske kræfter er ved at udvikle din karakter til kristelig modenhed. Det er muligt, du ikke selv mærker, at du vokser op til Kristus, det levende Hoved. Dig tilkommer det kun at overlade dine veje og din vilje til Gud. Du har kun at forlade dig helt på Gud, vidende, at du ikke selv kan skaffe vækst. En Paulus kan plante, og en Apollos kan vande, men det er Gud, som giver vækst.
Konkluderes i næste nummer   ret