Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 31. marts 1887

Hvordan skal kristne klæde sig?

“Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne." 1 Peter 3,3. 4.   ret

Menneskehjertet har aldrig været i harmoni med Guds krav. Menneskelig fornuft har altid prøvet at udslette eller tilsidesætte den enkle og direkte instruktion der er i hans ord. Til alle tider har de fleste af Kristi bekendende efterfølgere ignoreret disse forskrifter, som påbyder selvfornægtelse og ydmygelse, som forlanger beskedenhed og enkel samtale, optræden og udseende. Resultatet har altid været det samme: evangeliets lære forlades, og fører til at verdens moder, sæder og principper antages. Den livsvigtige gudsfrygt har givet plads til død formalisme. Guds tilstedeværelse og kraft, som er borte fra disse verdenselskende kredse, findes hos en gruppe ydmygere tilbedere, som er villig til at adlyde det hellige ords lære. Igennem flere generationer efter hinanden, har dette været praksis. Den ene sekt efter den anden er blevet oprejst, og har overgivet sig til deres enkle liv, har i stort mål, mistet deres jordiske magt.   ret

Vil Guds folk ikke lære noget af fortidens historie? Der er få som forstår deres egne hjerter. Modens tomme og forfængelige elskere kan hævde at være Kristi efterfølgere; men deres klæder og omgang viser hvad sindet er optaget af og hvad de er hengivet af. Deres liv røber deres venskab med verden, og verden gør krav på dem.   ret

Uanset om de bekender gudsfrygt, kan de knapt nok skilles fra ikke-troende. De glæder sig ikke over et religiøst liv. Deres tid og midler bruges kun på at klæde sig og vise sig for andre. Vil mine kristne søstre overveje dette spørgsmål oprigtigt og under bøn? Vil de ikke søge at blive vejledt af Guds ord? Den ekstra tid der bruges på arrangere et udseende, som er efter verdens mode, burde bruges på at ransage hjertet nøje og studere skriften. De timer der mere end spildes, når de bruges på unødig forberedelse af smykker, kunne være af uusigelig værdi, om de bruges på at søge de rigtige principper, velfunderede færdigheder. Men den mentale styrke, som kunne udvikles ved eftertænksomhed og studier, får lov at ligge passive hen og hengivenheden kommer ikke under disciplin, fordi det ydre udseende tilskrives større betydning end åndelig ynde eller mental livskraft.   ret

Ville Kristi efterfølge prøve at opnå den indre besmykkelse, den sagtmodige og stille ånd som Gud erklærer for høj pris, eller vil de bortødsle de få korte timer af prøvetiden på unødig arbejde for udseendets skyld? Herren vil være tilfreds med at kvinder hele tiden prøver at forbedre både sind og hjerte, opnå forstandsmæssig og moralsk styrke, så hun kan føre et nyttigt og lykkeligt liv, være til velsignelse for verden og en glæde for sin Skaber.   ret

Jeg vil spørge de unge i dag, som bekender at være Kristi efterfølgere, hvori de fornægter selvet for hans skyld. Når de virkelig ønsker nogle klædningsartikler, eller nogle smykker eller luksus, lægger de så sagen frem for Herren i bøn for at vide om hans Ånd vil anerkende denne måde at bruge midler på? Når de forbereder deres kæder, skal de så ikke passe på at de ikke vanære deres trosbekendelse? Kan de søge Herrens velsignelse når tiden bruges på den måde? Det er en sag at tilslutte sig menigheden, men noget helt andet at blive forenet med Kristus. Uhellige, verdenselskende religionsbekendere er et af de alvorligste grunde for svagheden i Kristi kirke.   ret

Denne tidsalder verden har nu, er der en fornøjelsesmani som aldrig før. Udsvævelser og overilet ødselhed hersker over alt. Store skarer er ivrige efter fornøjelser. Sindet bagatelliseres og bliver overfladisk, fordi det ikke vænnes til meditation eller disciplinerede studier. Tendensen er at ikke overvåge sine følelser (sentimentalisme). Gud forlanger at enhver sjæl skal opdyrkes, forfines, ophøjes og forædles. Men de værdifulde mål forsømmes for ofte til fordel for modeopvisning og overfladiske fornøjelser. Kvinder lader deres sjæle udsulte og forklejne af moden, og bliver derved til en forbandelse for samfundet, frem for en velsignelse.   ret

Jeg har set fattige familier kæmpe med gæld, og alligevel blev børnene ikke oplært til at fornægte sig selv, for at kunne hjælpe deres forældre. I en familie, som jeg besøgte, ønskede døtrene udtrykkeligt en dyrt klaver. Forældrene ville gladelig indfri dette ønske, men de havde stor gæld. Dette vidste døtrene, og havde de lært selvfornægtelse i praksis, ville de ikke have givet deres forældre smerte for at nægte deres ønsker; men selvom de fik at vide at det var umuligt at indfri deres ønsker, så endte sagen ikke der. Ønsket kom til udtryk igen og igen, og lagde en stadigere tung byrde på forældrene. Ved et andet besøg så jeg det eftertragtede musikinstrument i huset, og vidste at nogle hundrede dollars var blevet tilføjet gældsbyrden. Jeg vidste knapt nok hvem der skulle bebrejdes mest, de eftergivende forældre, eller de selviske børn. Begge er skyldige over for Gud. Denne sag er et forbillede for mange andre. Disse unge mennesker har aldrig taget Kristi kors, selv om de bekender at være kristne; for den allerførste lektie Kristus underviste i, er selvfornægtelsens lektie. Frelseren sagde: ”Hvis nogen vil følge efter mig, så lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op, og følge mig.” Vi kan på ingen måde blive Kristi disciple, hvis vi ikke går ind på denne betingelse.   ret

Vi må have større interesse for åndelige ting, end ting af verdslig natur. Vi må kende Jesus mere og hans kærlighed end verdens moder. I min Mesters navn: Jeg kalder de unge til at studere Kristi eksempel. Når I ønsker at danne en vare, så studér forbilledet nøje, så I kan genskabe det så tæt på som mulig. Gå nu i gang med kopiere det guddommelige Eksempel. Jeres evige interesse kræver at I besidder Kristi ånd. I kan ikke være som Jesus og samtidig gemme på stolthed i jeres hjerte. I kan ikke give plads til misundelse eller jalousi. I må anse det for at være nedværdigende for en kristen karakter, at huse vrede tanker eller udsvæve sig i modbeskyldninger. Lad venlighedens lov blive helligt overholdt. Kommenter aldrig andres karaktertræk eller handlinger på en måde der skader dem. Deres fejl eller mangler må på ingen måde underlægges hån eller uvenlig kritik. Gør I sådan formindsker I jeres egen indflydelse, får andre til at betvivle jeres oprigtighed som en kristen. Lad fred og kærlighed dvæle i jeres sjæle, og gem altid på en tilgivende ånd.   ret

Jeg ønsker at understrege denne tanke: Studer moderne mindre, og Jesu karakter mere. De største og helligste mænd var også de mest sagtmodige. I hans karakter, blev majestæten og ydmygheden blandet. Han kom til jorden, tilslørede sin guddommelighed med menneskelighed. Han havde befalingsret over verdener, han kunne sammenkalde himlens hære efter sin vilje, alligevel blev han fattig for vor skyld, så vi ved hans armod kunne blive rige. Denne verdens tiltrækning, dens ære og dens stolthed, fascinerer ham ikke. Af fællesnævneren til de kristne nådegaver, har han gjort sagtmodigheden og ydmygheden til det fremtrædende. Han vil have at hans disciple studerer disse guddommelige egenskaber, og søger at få dem i besiddelse. ”Lær af mig,” siger han, ”for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, og I skal finde hvile for jeres sjæle.”   ret

Hvilken lille værdi har guld, eller perler eller kostelige klæder ikke, i sammenligning med Kristi sagtmodighed og ydmyghed. Fysisk elskelighed står i symmetri, med harmonisk tilpassede dele, men åndelig elskelighed består af harmonien med Kristus, vor sjæles lighed med ham. Kristi nådegave er i virkeligheden et uvurderligt smykke. Det ophøjer og forædler ham der har dette, og det har en indflydelse på andre, der også tiltrækker dem til lysets og velsignelsens Kildeudspring.   ret

”Det borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene,” sagde apostlen, ”og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.” Når andre fornedrer forstanden, forhærder hjertet, og berøver deres Skaber ved at hellige sig til verdens tjeneste, løfter den sande kristne sin sjæl op over jordens tåbeligheder og tomheder, søger efter Guds tilgivelse, fred og retfærdighed; for at få ære og evigt liv. Og han søger ikke forgæves. Hans fællesskab med Faderen og med sin Søn, Jesus Kristus. Gennem denne tætte mellemkomst med Gud, bliver sjælen forvandlet. Ved beskluelsen, forandres vi til det guddommelige billede. Men dem som kun søger at tilfredsstille det uhellige hjertes ønsker, vil flyde med verdslighedens og modens strømninger. De vil tale om det som de elsker mest, og vil hengive deres tanker og studier til dette, indtil de ved beskuelse ændres til det samme jordiske billede. Deres tilpasning til verdens skikke holder dem fangen til verdens gud; for ” så er I trælle under ham, som I lyder.”   ret

Jesus er vort eneste sikre forbillede, og hans liv er en stadig erfaring på afsavn, selvfornægtelse og sorg. ”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Se hvad vor Frelser har udholdt for vor skyld, hvad vil vi kunne klare for ham? Vil vi vise vor kærlighed og taknemelighed ved at vise hans ånd, og adlyde hans ord i selvfornægtelse?   ret

Der er et arbejde der skal gøres for Mesteren. Hvor mange sjæle kunne frelses, hvis alle bekendende Kristi efterfølgere ville gøre alt hvad de har magt til at gøre! Min bror, min søster, der er fattige overalt omkring jer, som kan modtage Kristi ord fra jer, efter at I har givet dem føde og iklædt dem. Der er syge, hvor det er jeres pligt at besøge disse. Der er sørgende som skal trøstes og bedes for. Hvis Herren har velsignet dig med sin verdens gods, skal du ikke samle grådigt på dine midler, eller bruge dem til at glæde stoltheden. Husk på at han en dag vil sige: "Aflæg regnskab for din forvaltning." Lad os investere de midler, som vi har fået betroet, i himlens bank, og bruge den på at dække de trængendes mangler eller fremme Guds sag. Så vil Mesteren ved sin ankomst, finde os pålidelige over få ting, og sætte os alle til hersker over ”mange ting” i hans herlighedsrige.   ret