The Signs of the Times d. 31. marts 1898
Herrens sabbat
Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd,
står på synderes vej eller sidder i spotteres lag,
men har lyst til Herrens lov,
og som grunder på hans lov både dag og nat.
Han er som et træ, der, plantet ved bække,
bærer sin frugt til rette tid,
og bladene visner ikke:
Alt, hvad han gør, får han lykke til.
De gudløse derimod er som avner, vinden bortvejrer.
Derfor består de gudløse ikke i dommen og
syndere ej i retfærdiges menighed.
Thi Herren kender retfærdiges vej,
men gudløses vej brydes af. ret
Hebræerne blev holdt i trældom af ægypterne, men Herren udfriede dem af deres trældom med en mægtig arm. Indhyllet i skystøtten om dagen og ildstøtten om natten, førte Kristus, deres usynlige leder, dem gennem ørkenen. Gennem Moses, deres synlige leder, underviste og instruerede han dem, så de kunne elske og tjene den eneste sande og levende Gud. Herren gav dem manna fra himmelen til føde. Dag efter dag blev denne mad givet, og på den sjette dag faldt der tilstrækkelig til sabbatten. Dette mirakel vidnede konstant om sabbatsbudet, som blev givet i Eden. ret
Herren bragte Israels børn til Sinajs bjerg, og der udtalte Han de Ti Bud, og pålagde Sit folk at overholde sabbaten. "Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Du skal tale til israeliterne og sige: fremfor alt skal I holde mine sabbater, thi sabbaten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. I skal holde sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide døden, ja enhver, som udfører noget arbejde på den, det menneske skal udryddes af sin slægt. I seks dage må der arbejdes, men på den syvende dag skal I holde en fuldkommen hviledag, helliget Herren; enhver, som udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden. Israeliterne skal holde sabbaten, så at de fejrer sabbaten fra slægt til slægt som en evig gyldig pagt.” ret
Til Adam og Eva i Eden gav Herren ethvert træ i edens havde til deres brug, undtagen et. Ligeledes har Herren givet menneskene seksdage som de kan involvere sig i almindeligt arbejde, men Han har sat Sin helligelse på den syvende dag, erklæret den at være hellig. Den dag skal helligholdes som et mindesmærke på skabelsen. ”Gud velsignede den syvende dag, og helligede den; for på den hvilede Han efter alt sit arbejde.” ret
Gud har i sit ord erklæret, at den syvende dag er et tegn mellem ham og hans udvalgte folk et tegn på deres troskab. " Jeg, Herren, er eders Gud!” siger Han, ”Følg mine anordninger og tag vare på at holde mine lovbud; hold mine sabbater hellige, så de bliver et tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, Herren, er eders Gud.” Den dag Guds har sat til side og holdes fri fra verdsligt arbejde, Han har planlagt skal respekteres til ihukommelse af Hans visdom godhed og skabelse af verden og menneskene. Sabbaten blev indført fordi Jøderne var udskildt som et folk, og fik givet al menneskeheden at holde hellig, ”så at i må vide,” erklærer Gud, ”ag jeg er Herren som helliger jer.” Hvis sabbaten accepteres vil hvilebudet i tibudsloven blive adlydt; for ingen kan oprigtig holde sabbaten og vanrøgte en af lovens forskrifter. ret
Fra skystøtten satte Kristus hele tiden Guds bud frem foran sin menighed i ørkenen. ”Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: hør, Israel, de anordninger og lovbud, som jeg kundgør eder i dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt. . . . . . Tag vare på hviledagen, så du holder den hellig, således som Herren din Gud har pålagt dig! I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse eller dit æsel eller noget af dit kvæg eller den fremmede inden dine porte, for at din træl og trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv. Kom i hu, at du selv var træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm; det er derfor, Herren din Gud har pålagt dig at fejre hviledagen!” ret
Den syvende dag er den dag, Gud har udvalgt. Denne sag har han ikke tilladt præst eller regent at ændre ved. Den er alt for vigtig til at blive overladt til menneskelig afgørelse. Gud forudså, at menneskene ville tænke på deres egen fordel og vælge en dag, som passede bedst for deres tilbøjeligheder, en dag, som ikke havde guddommelig autoritet; og han erklærede tydeligt, at den syvende dag var hviledag for Herren. ret
Hvert eneste menneske på Guds jord er undergivet hans regerings love. Gud har anbragt sabbatten midt i tibudsloven og gjort den til et tegn på lydighed. Sabbatten belærer os om Guds magt, som den kommer til udtryk i hans gerning og hans ord. Men i dag følger følger verden deres eksempel som levede før vandfloden. Nu, såvel som dengang, vælger mennesker at følge deres egne tilbøjeligheder, frem for at holde Guds bud. Verden før syndfloden forherligede sig selv i stedet for at fejre skabelsens herlige gerninger. De adlød ikke Guds lov; de ærede ikke sabbaten. Havde de gjort dette, ville de have erkendt deres pligt over for deres Skaber. Dette var den oprindelige og det største formål med buddet, ”Kom sabbatsdagen i hu, og hold den hellig.” ret
Menneskene kunne ikke stille sig i en mere afgjort opposition til Guds værk og hans lov, end ved at håndhæve en dag, som er helt uden tegn på hellighed, og så give det udseende af at de dyrker Gud på den dag. De, der har forfalsket loven ved at sætte en forkert hviledag ind i stedet for Guds hellige sabbat, og som påbyder helligholdelse af denne falske sabbat, ophøjer sig over Gud og hylder det falske fremfor det ægte. ret
Bekendende kristne, som sætter Guds hellige hviledag til side for en falsk sabbat, gør fordring på at være helliggjorte. Men Gud erklærer, at den helliggørelse, der kommer fra ham, kun bliver tildelt dem, der ærer ham ved at lyde hans befalinger. Den helliggørelse, som de påberåber sig, der fortsætter med deres overtrædelse, er en falsk helliggørelse. Derved bliver den religiøse verden bedraget af Guds og menneskets fjende. ret
I tempeltjenesten gav Herren særlige anvisninger for at præsterne kun skulle bruge hellig ild fra Guds egen optænding i deres røgelse, som skal holdes brændende dag og nat. Men Nadab og Abihu forvanskede deres røgelse ved at bruge vin, så at de ikke kunne skelne mellem det hellige og det almindelige. De ”tog hver sin pande, kom ild i dem og lagde røgelse derpå og frembar for Herrens åsyn fremmed ild, som han ikke havde pålagt dem.” ret
Dem som ignorerer Herrens sabbat for at helligholde den første ugedag, ofrer fremmed ild til Gud. Det er en fremmed sabbat, som Han ikke har befalet den. Vil Han acceptere dette af deres hænder? Menneskene har så mange sære ting for. De har taget en almindelig dag, som Gud ikke har tillagt nogen hellighed, og prydet den med hellige privilegier. De har erklæret den som helligdag; men den bliver ikke spor hellig af den grund. De vanærer Gud ved at acceptere menneskelige forordninger og vælge en dag, som ikke har noget "så siger Herren" som autoritet, og fremholde den for verden som den kristne sabbat.
Mrs. E. G. White. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2000. s. 24 |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | Herren kommer 0818 |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | Herren kommer 0818 |
afsn nr:8 | Herren kommer 0818 |
afsn nr:9 | Herren kommer 0818; Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2000. s. 24 |
afsn nr:10 | Herren kommer 0818 |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | Herren kommer 0818 |