Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 16. april 1894

Kristus kom for at bryde syndens kæde

Prædiken ved Biddle Brighton lejrmøde, Victoria
”Så har Gud elsket verden, at han har givet sin Søn den enbårne, at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.”   ret

Usigelig stort er det offer, der er blevet bragt for os. Guds kærlighed gælder os, og han har vist os, at han gør vore anliggender til sine. Eftersom Kristus har givet sig selv for os, bør vi forstå rettelig at vurdere menneskesjælen. Han har skænket os himmelske gaver, han har gjort alt, hvad Gud kunde gøre, for at vi ikke skulde fortabes, men have evigt liv. Kan vi med vor begrænsede tanke fatte denne store og underfulde sandhed? Ikke medmindre vi renser os for al forfængelighed og løsriver os fra Satans trældom.   ret

Kristi mission i verden var at befri sjælen for Satans lænker og sætte de bundne i frihed. Det krævede et usigelig stort offer at løse Satans bundne af syndens fangenskab. I himlens rådslagninger blev det besluttet, at Kristus skulde dø for hele verdens synder. Han lagde sin kongekrone til side, iførte sin guddommelighed det menneskelige, for at han kunde nå menneskene; og dog annammede verden ham ikke. Godhed miskundhed og kærlighed fulgte i hans spor. Han helbredede de syge, trøstede de sørgende, bragte håb til de fortvivlede og prædikede evangelium for de fattige. De, der hørte hans taler, behøvede ikke at slå op i en ordbog for at kunde fatte, hvad han mente. Hans ord var så enfoldige, at et barn kunde forstå ham. Han valgte ikke en tekst for derpå at holde et videnskabeligt foredrag, skønt han godt kunde have afsløret videnskabens hemmeligheder for verden. Han kunde have fortalt menneskene sådanne ting, som de aldrig havde drømt om. Han prædikede ikke efter en avis, men han satte al sin kraft ind på dette ene mål: at bringe de fortabte frelse. Han opførte ikke et gudshus så pragtfuldt, at de fattige ikke kunde træde ind ad dets porte; han holdt sig til de stærkt befærdede steder og opsøgte folket, for at de måtte kunde høre det nådens budskab, som han kunde bringe dem. Han førte skarerne hen til strandbredden, hvor han i fiskerens båd lagde lidt fra land, og derfra prædikede han til dem, der flokkedes om ham.   ret

I evangeliets forkyndere, der tror, at alle tings ende er for hånden, prædik evangeliet i enfoldighed for menneskene, forkynd sandheden, som den er i Jesus Kristus! Førend Kristus forlod sine disciple, bad han, sigende: "Hellige dem i din sandhed; dit ord er sandhed." Der, hvor sandheden bliver antaget og troet, vil den have en helliggørende Indflydelse på sind og karakter. Jesus kom til verden, for at han måtte kunde forvandle karakteren og udvikle Guds moralske billede i mennesket. O vi må ikke være uforberedte til at møde Jesus, når han kommer! Vi ønsker ikke, at nogen skal vige af fra vejen. Dersom vi forstod menneskesjælens værd, ville vi ikke være ligegyldige angående vor egen eller andres frelse.   ret

Jesus, livsfyrsten, begav sig ud på Slagfeltet for at møde og bekæmpe mørkets fyrste og for at bestride hans krav. Fra sin fødsel af og indtil han hang på Golgathas kors, lå han i strid med den onde for vor skyld. Hans rene karakter var for verden en irettesættelse, og menneskene hadede ham for hans guddommelige og hellige karakter. Han kom ikke til verden som en herlighedens engel, men som et menneske. Han kom i syndigt køds lignelse og fordømte synden i kødet. Med sin menneskelige arm omfattede han slægten hernede, og med sin guddommelige arm holdt han fast ved den eviges trone - forbandt menneskene med Gud og jorden med himlen. O hvor er de Kristi medarbejdere, der giver Guds hungrende hjord føde?   ret

Vi læser om Kristi mission, sådan som han selv omtalte den i Nazareth, og kan deraf forstå, af hvad natur det værk må være, som hans efterfølgere skal udføre: "Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i synagogen efter sin sædvane på sabbatsdagen og stod op at forlæse. Og de gav ham Esaias's profetens bog, og der han slog bogen op, fandt han det sted, hvor der står skrevet: Herrens Ånd er over mig, derfor salvede han mig; han har sendt mig til at kundgøre evangelium for de fattige, at helbrede dem, som har et sønderknust hjerte, at forkynde de fangne at de skal lades løs, og at de blinde, skal få Syn, at udlade de plagede i frihed, at forkynde et nådeår fra Herren. Luk 4, 16-18. Kristi Gerning var at redde dem, der lå under for Satans magt, og at befri dem for hans trældomsåg. Hvorfor er der da så mange, som foretrækker vedblivende at gå bundne bag Satans vogn? Hvorfor antager de ikke Guds løfter? Grunden er den, at Satan fremstiller for ethvert menneske de fristelser, hvormed han anfaldt Kristus i ørken, og de forføres ved hans bedrag. De ser på det timelige, medens de taber det åndelige og evige at syne. De fatter ikke betydningen af den over al måde store og evige vægt af herlighed. De tillader livets handler at lægge beslag på deres opmærksomhed og deres tid.   ret

Kristus har udsendt en indbydelse til menneskene om at komme til Lammet bryllupsnadver; men - som det fremstilles i bibelen - "de begyndte alle endrægtig at undskylde sig. Den første sagde til ham" Jeg har købt en ager, og har fornøden at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en anden sagde: Jeg har købt fem par okser, og går hen at prøve dem; jeg beder dig hav mig undskyldt. Og en anden sagde: Jeg tog mig en hustru til ægte, og derfor kan jeg ikke komme." Luk 14, 18-20. Efter deres mening, der var indbudte til brylluppet, var disse timelige interesser af større betydning end den evige vægt af herlighed.   ret

Alle vegne ser vi, at det er dette livs anliggender, der lægger beslag på menneskenes sind og hengivenhed. Kristus kom for at bryde det bedårelsens bånd, som Satan har belagt menneskesindet med. Han kom for at stille evigheden frem for vore blikke, så at vi ikke skulle lade himlen ude af vor betragtning, men fæste os ved det, som ligger hinsides jordelivets anliggender.
Konkluceres næste uge   ret