Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 20. april 1876

Mrs. Ellen G. White: Hendes liv, kristen erfaring og arbejde.

Vi blev skuffede men ikke modløse. Vi besluttede os for at underkaste os, udholde til den renselsesproces, som Gud anså for at være nødvendig for os og at vente med et tålmodigt håb på at Frelseren forløser sine prøvede og trofaste.   ret

Vi var faste i den tro, at forkyndelsen af begrænset tid var fra Gud. Det var dette, der fik mennesker til at granske i Bibelen flittigt og opdage sandheder de aldrig før havde indset. Jonas blev sendt af Gud for at forkynde i Nineves gader, at inden for fyrre dage ville byen blive væltet; men Gud accepterede Niniveborgernes ydmygelse og forlængede deres prøvetid. Alligevel var det budskab, som Jonas bragte, sendt af Gud og Ninive blev prøvet efter hans vilje. Verden betragtede vores håb som et bedrag og vor skuffelse, som dets efterfølgende nederlag, men selvom vi havde taget fejl med den begivenhed, der skulle ske i den eriode, var det ingen fejl i dette syn, som lod til at lade vente på sig.   ret

Frelserens ord, i lignelsen om den dårlige tjener, henvender sig meget magtpåliggende til dem, som gør nar af menneskesønnens snarlige komme: »Men hvis det er en dårlig tjener, der tænker ved sig selv: Min Herre lader vente på sig og så giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, da skal den tjeners herre komme på en dag, han ikke venter og i en time, han ikke kender og sønderhugge ham og give ham plads blandt hyklerne.«   ret

Over alt fandt vi de spottere, som Peter sagde skulle komme i de sidste dage og gå efter deres egne lyster og sige: »Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved det værre, som det var fra skabelsens begyndelse.« Men den som har ventet på Herrens komme var uden trøst. De havde opnået værdifuld kundskab ved at granske i ordet. Frelsesplanen var tydeligere for deres forståelse. Hver dag opdagede de nye skønheder på de indviede sider og en vidunderlig harmoni løb igennem det hele, et skriftsted forklarede et andet og intet ord brugt forgæves.   ret

Vor skuffelse var ikke så stor, som den var for disciplene. Da Menneskesønnen red sejrrig ind i Jerusalem, forventede de at han skulle være den kronede konge. Folk flokkes fra alle egnene omkring og råbte: »Hosianna Davids søn!« Og da præsterne og de ældste bad Jesus om at stilne mængden, erklærede han at dersom de ikke sagde noget, ville stenene råbe, for at profetien skulle gå i opfyldelse. Alligevel så netop disse disciple nogle dage senere, deres afholdte Mester, som de havde troet ville regere på Davids trone, spændt ud på det grusomme kors over de forhånende og spottende farisæere. Deres høje håb brast og dødens mørke lukkede omkring dem.   ret

Alligevel var Kristus tro mod sine løfter. Liflig var den trøst han gav sit folk, rig var de sandes og trofastes belønning.   ret

Wm. Miller og dem, som stod sammen med ham mente at helligdomsrenselsen, som omtales i Daniel 8,14 betød renselsen af jorden ved ild, lige før den ville blive bolig for de hellige. Dette skulle finde sted ved Kristi komme; derfor afventede vi den begivenhed ved enden af de 1200 dage, eller år. Men efter vor skuffelse blev skrifterne ophyggelig ransaget med bøn og alvorlig omtanke og efter en tid med uvished, udgydes lys over vort mørke; tvivl og usikkerhed blev fejet væk. 58   ret

I stedet for at profetien i Daniel 8,14 henfører til jordens renselse, var det nu tydeligt at den pegede hen til vor ypperstepræsts afsluttende arbejde i himlen, den afsluttende soning og beredelsen af folket til at holde stand til dagen for hans komme.   ret

Jeg kunne måske give en mere detaljeret forklaring af tiden, som det ses i profetiens lys, men det ligger inden for disse artiklers rammer, at gøre dette. Jeg skal blot give en så kort redegørelse så mulig af de vigtige begivenheder som mit liv var så nøje indvævet i, at disse ikke kan udelades fra disse sider. Jeg vil dog henvise læsere, som ønsker yderligere information, til værker om dette emne, der er udgivet på Signs-kontoret.   ret

Jeg vender nu tilbage til min personlige beretning, som jeg var nød til at komme bort fra for et øjeblik:   ret

Efter at tidspunktet i 1844 var gået, svigtede mit helbred mig, og jeg kunne kun tale i hviske eller med brudte stemmesvigt. En læge sagde at min sygdom var vattersotig lunkgetuberkulose, han erklærede at min højre lunge var under forfald, og den venstre var ganske syg, medens hjertet var alvorligt påvirket. Han mente at jeg kun kunne leve i kort tid, og kunne dø pludseligt hvert tidspunkt. Det var meget vanskeligt for mig at ånde når jeg lå ned, og om natten var jeg afstivet i næsten sidende stilling, og ofte svækket af hoste og blod fra lungerne.   ret

På dette tidspunkt, hvor jeg besøgte en kær søster i Kristus, hvis hjerte var knyttet til mit, fik jeg det første syn. Der var kun fem af os, alle kvinder, der knælede stille ned om morgenen ved familiealteret, hvor denne begivenhed skete. Pladsen forbyder mig at gå ind i detaljer om de forunderligheder der skette ved disse syner, som i sig selv vil fylde hele bind; men når bogen udgives, hvor disse kortfattede artikler vil være basis, vil de give en hel beretning af de syner som Gud har fundet rigtigt at åbenbare for mig. For at skrive disse skildringer ned fra de mest oprivende begivenheder i mit travle liv, er jeg nød til at gå let hen over, eller undlade en stor del af det som utvivlsomt vil være af stor interesse for mange læsere. Mange faktaer som der er ikke er plads i dette blads spalter vil snart komme frem i bindet om liv, nævnt oven for.   ret

Jeg berettede dette syn til de troende i Portland, som havde fuld tiltro til at det var fra Gud. Herrens ånd tog del i vidnesbyrdet og det eviges alvor hvilede over os. En usigelig ærefrygt fyldte mig, så jeg, så ung og svag, skulle vælges som det redskab hvorved Gud ville give sit folk lys. Medens jeg var under Herrens kraft blev jeg fyldt med glæde og synes at være omgivet af hellige engle i himlens herlige sale, hvor alt er fred og glæde og det var en kedelig og bitter forandring at vågne op til det dødelige livs realiteter.   ret

I mit andet syn, omkring en uge efter det første, gav Herren mig et som om de trængsler som jeg måtte gennemgå, og fortalte mig at jeg måtte og fortælle andre hvad Han havde åbenbaret for mig. Det blev vist mig at mit arbejde ville møde stor modstand, og mit hjerte ville slittes af pinsler; men at Guds nåde ville være nok til at bære mig igennem det hele.   ret

I et andet syn, som fulgte efter det første, fik jeg vist de trængsler jeg måtte gå igennem, og at det var min pligt at gå ud og fortalle andre de ting som Gud har fået åbenbaret for mig. Det blev vist mig at mit arbejde ville møde stor modstand, og at mit hjerte vil smerte meget, men at Guds nåde ville være nok til at støtte mig gennem det hele. Lære i dette syn pinte mig meget, for det pegede på at det var min pligt at gå ud blandt folk og undervise i sandheden.   ret

Mit helbred var så elendigt at mit legeme led, og som alt så ud, havde jeg kun kort tid at leve i. Jeg var kun sytten år gammel, og lille og skrøbelig, ubrugelig til selkab, og af naturen så genert og tilbagetrukket at det var smerteligt for mig at møde fremmede. Jeg bad alvorligt i flere dag og langt ud på natten, om at denne byrde må fjernes fra mig og lægges på nogen andre, der bedre kunne bærre den. Men ligtens lys ændrede sig aldrig, og englens ord genlød hele tiden i mine ører: ”Gør andre det bekendt som jeg har åbenbaret for dig.”   ret