Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 22. april 1886

Herren kommunikerede sin vilje til Abraham og gav ham en tydelig kundskab om morallovens krav og om den frelse, der ville blive opnået gennem ham selv. Det var en stor ære, Abraham blev kaldet til, at være fader for det folk, som i århundreder skulle vogte og bevare Guds sandhed for verden, for det folk, som alle jordens nationer skulle velsignes igennem ved den lovede Messias’ komme. Men han, som kaldte patriarken, dømte ham værdig. Dette er Guds vidnesbyrd om sin udvalgte tjener, som det står optegnet i den hellige skrift: "Abraham adlød mine ord og holdt sig mine forskrifter efterrettelig, mine bud, anordninger og love.” Og igen: "Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret.” Det er Gud, der taler. Han, som forstår tankerne langt væk og vurderer mennesker ret, siger: "Jeg kender ham.” På Abrahams side vil der ikke være noget forræderi af sandheden til selviske formål. Han vil holde loven og handle retfærdigt, for han ved, at han må stå til regnskab for sin opførsel over for Gud. Og han vil ikke blot frygte Herren selv, men han vil dyrke religion i sit hjem. Han vil vejlede sin familie i retfærdighed, hans Guds lov vil være loven i hans hjem. Gid, at dette vidnesbyrd kunne bæres om alle, som i dag har kundskaben om Herrens vej og bekender sig til at vandre på den. Gud tildelte sin trofaste tjener særlig ære og særlige velsignelser. Gennem syner og gennem englene, der vandrede og talte med ham som ven til ven, blev han bekendt med Guds hensigter så vel som med hans vilje. Da straffedomme skulle udgydes over Sodoma, blev kendsgerningen ikke skjult for Abraham. "Herren sagde ved sig selv: ‘Skulle jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre?’   ret

Da forbandelsen blev udtalt over menneskeslægten, blev løftet om tilgivelse gennem en Frelser, der skulle komme, givet. Dette løfte var håbets stjerne, der oplyste det mørke, der hang over menneskets fremtid som dødens skygge, og over den verden, som det havde fået som sit herredømme. Evangeliet blev først prædiket for Adam og Eva i Eden. Oprigtigt angrede de deres skyld, troede på Guds løfte og blev frelst fra fuldstændig ruin.   ret