Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 28. april 1890

Satans ord og gerninger gentages i verden.

Før Lucifer blev udelukket af Himmelen, prøvede han på at afskaffe Guds lov. Han hævdede, at de himmelske væsener, som aldrig havde fejlet, ikke behøvede nogen lov, men var i stand til selv at bevare sig rene. Lucifer var den skærmende kerub, den mest ophøjede af himmelske skabte væsener; han stod nærmest Guds trone, og var tættest knyttet og identificeret med administrationen af Guds regering, den mest begavede med herlighed fra hans majestæt og kraft. Profeten skriver om hans ophøjelse: ”Du var en salvet, skærmende kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige gudebjerg var du; du vandrede imellem ildstene. Fuldkommen var du i din færd, fra den dag du skabtes, indtil der fandtes brøde hos dig.”  

Englene var skabt gode og kærlige. De elskede hverandre uselvisk og deres Gud over alt, og hans kærlighed ledte dem til at gøre hans vilje. Guds lov var ikke et byrdefuldt åg for dem. Det var deres glæde at gøre hans vilje og lytte til hans røst. Men i denne fredfyldte, rene verden opstod synden hos en, som havde været fuldkommen på alle måder. Profeten skriver om ham: "Dit hjerte hovmodede sig over din skønhed, du satte din visdom til på grund af din glans." Ez 18,17. Synd er noget mystisk, noget uforklarligt. Der var ingen grund til dens opståen. At søge at forklare den, ville være at søge en grund til den og det ville være at retfærdiggøre den. Synden opstod i et fuldkomment univers den var utilgivelig og overordentlig forkert. Årsagen til at den opstod og udviklede sig, er aldrig blevet forklaret og vil aldrig blive det, selv ikke på den store dag, når retten bliver sat og bøgerne åbnet; når hvert menneske skal dømmes efter sine gerninger, og Guds angrende, helliggjorte børns synder lægges på syndebukken, syndens ophavsmand. På den dag vil det blive klart for alle, at der ikke findes, og aldrig har været nogen årsag til synden. Ved den endelige fordømmelse af Satan og hans engle og alle de mennesker, som har forenet sig med dem i overtrædelse af Guds lov, vil de alle bringes til tavshed. Når de utallige oprørere fra alle bringes til tavshed. Når de utallige oprørere fra alle tider, lige fra den første store oprører til den sidste overtræder, bliver spurgt, hvorfor de har brudt Guds lov, vil de være tavse. Der vil ikke være noget svar at give ingen grund som har den mindste vægt.  

Forandringen fra en fuldkommen til en syndig karakter skete allerede i Himmelen. Lucifers hjerte ophøjede sig på grund af hans skønhed; hans visdom blev til dårskab, fordi han var så begavet. Selvophøjelse er årsagen til hans oprør, og den er nøglen til moderne helliggørelse. Satan erklærede, at han ikke behøvede lovens begrænsninger, at han var hellig og syndfri og ude af stand til at gøre noget ondt. Og de, som siger, at de er hellige og syndfri, mens de overtræder Guds lov, og mens de med vilje træder Guds sabbat under fode, stiller sig på den første store oprørers side. Hvis de rene, hellige engle blev vanhelligede ved ulydighed mod Guds lov, så de ikke længere kunne blive i Himmelen, tror I så, at mennesker, som er købt med Lammets blod, men bryder den lov, som Kristus kom for at ære ved sin død på korset, vil blive modtaget af Gud? Adam og Eva herskede i Edens have, men de faldt fra deres ophøjede stilling, fordi de overtrådte Guds bud. Det kostede dem adgangen til livets træ og den skønne have.  

Satan havde fortalt dem at de var under indskrænkning, under lovens trældomsåg, og at de måtte være frie og uafhængige fra at ignorere det guddommelige forbud om kundskabens træ om godt og ondt. Han informerede dem at de ville være som engle, hvis de ville tage af dens frugt, for så ville de kunne se både godt og ondt. Men hvilke slags engle ville de være som? – ikke som hellige engle, men som engle der forlod deres første rang, som blev tilbageholdt under evindelige lænker indtil den store domsdag. Det hellige par havde modtaget Guds udtrykkelige ord om hvad de skule gøre, men de stolede for meget på Guds barmhjertighed, og spiste af den forbudne frugt.  

Gentages ikke beretningen om faldet af tusindevis læber i dag, endog fra talerstolen hører vi ikke fristerens ord: ”Du skal ingenlunde dø”? Fremstilles Guds lov ikke som et trældomsåg som mennesker er fri fra at overtræder som de har valgt? Satan antydede over for Adam og Eva at de kunne nå op til en højere og lykkeligere tilstand ved at overtræde den guddommelige befaling, og i dag spredes den samme falske påstand udover verden, også af dem som hæver at være helliggjort. Bliver ikke disse, som gør krav på helliggørelse, mens de bryder Guds befalinger, et falsk og livsfarligt tegn for verden? Siger de ikke til synderen: “Det skal gå dig vel”? Herren har defineret synd som overtrædelsen af hans lov, men de siger, at de er frelst i synd, og således gør de Kristus til syndens tjener. Disse bekendende kristne gør den samme gerning, som Satan gjorde i paradiset; de fører sjælene vild ved forskrift og eksempel. De siger til synderen, til overtræderen: Det er godt nok; du vil komme til et højere og helligere stade, ved at overtræde Guds lov. Den lektie som høres udover landet er: ”Vær ulydig og lev.” Men hvor vanskeligt er denne ikke fra Kristi lektie. Han erklærede: ” Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen. Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.”  

Hvis Guds lov skulle opgive sine krav på mennesker, hvis dens restriktioner blev fjernet, ville resultatet være et samfund hvor lovløsheden var almindelig, og vor verden ville være i en lignende tilstand som var før vandfloden, som nedbragte Guds vrede over jorden. Hvis Guds lov kunne forandres, eller forandre en af sine love, ville det have været så forandret, som da synden opstod i himlen, da den morgenens klareste søn, som var god, ædel og elskelig over alle væsener som Gud havde skabt, fundet fejl i lovens forskrifter i engles rådssamling. Hvis der nogen sinde er sket forandring, ville den være sket ved at oprør afslørede sig selv i himlen, og således forhindre det store frafald af engle. Faktumet at der ikke skete nogen ændring i Guds administration, også da den højeste engel unddrog sig alliancen til Guds lov, er det bevis nok for tænkende mennesker, at loven, fundamentet for Guds regering, ikke vil slække på dens krav, for at redde den forsætlige lovbryder.  

Satan og hans tilhængere blev lukket ude fra Himmelen på grund af oprør, og nu arbejder den ondes ånd i ulydighedens børn. Satan fortsætter sit oprør imod Gud i denne verden. Han søger at ødelægge alle. Men ingen er så brugbar hertil som dem, der har haft stort lys og velsignelse fra Gud; for de kan gøre mere skade ved at gøre Guds lov ugyldig, end de, som ikke har nydt samme velsignelse. De bruger samme smigrende spidsfindigheder, som Satan brugte i Himmelen og i Eden. De taler om loven som et trældoms åg og beskriver friheden for dem, som ikke tager hensyn til dens krav, som en hellig tilstand i hvilken de siger, at de ikke kan synde, skønt de lever i overtrædelse af loven. De foregiver at have Himmelens velsignelse og en ophøjet forståelse af åndelig ting, mens de fortsætter hensynsløst at foragte Guds Ord.  

Satan bedrager og fordærver verden og får menneskene til at tro, at de er syndfrie og hellige, mens de synder imod Gud. Men derved fortsætter han kun sit oprindelige værk. Han har ikke fundet nye argumenter eller skabt et nyt mørkets rige, hvorfra han kan hente forsyninger for at fremme sit bedrageriske værk. Og synd der var synd i begyndelsen, er synd i dag; og apostlen erklærer at synd er overtrædelse af Guds lov. I disse dage er det Satans faste mål at intensivere synden ved at legalisere den for ulydighedens børn. Han skal afsløre for verden og for himlen hvad ordnen og resultatet er af en regering, der føres efter hans tanker om administration og lov. Han arbejder i det skjulte, dog med intens iver, i både kirke og stat, for at få mennesker til at kuldkaste alle guds lovs restriktioner, og tage et besluttet ståsted sammen med ham i oprørets rækker; men når hans arbejde er udrettet, vil Herren lægge sig imellem, og hævde sin ære som universets højeste Hersker.  

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3
afsn nr:4
afsn nr:5Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 3.kv 2007. s. 15
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8