Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 3. maj 1899

Kristus viser dem at, selvom de kan regne Hans liv ud, til at være mindre halvtreds år, kan Hans guddommelige liv alligevel ikke udregnes af menneskelig beregning. Kristi eksistens før Hans inkarnation måles ikke med tal.   ret

Den inkarnerede JEG ER er vort blivende Offer. Denne JEG ER er vor Genløser, vor Stedfortræder, vor Sikkerhed. Han er Voldgiftsmanden [se Job 9, 33] mellem Gud og menneskets sjæl, vor Talsmand i himmelens sale, vor Mellemmand, der aldrig bliver træt, ham, der påberåber sine fortjenester og sit forsonende offer på vore vegne. Denne JEG ER er vor Frelser. Vort håb om evigt liv er centreret om ham. Han er en hjælper i enhver nød. I ham er forsikringen om ethvert løftes forsikring. Vi må anerkende og tage imod denne almægtige Frelser; vi må se hen til ham, så vi kan blive lig ham i karakter. “Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.”   ret

Jehova er navnet, som Kristus har fået. “Se, Gud er min frelse,” skriver profeten Esajas; “jeg er trøstig og uden frygt; thi Herren er min styrke og min lovsang, og han blev mig til frelse. I skal øse vand med glæde af frelsens kilder og sige på hin dag: Tak Herren, påkald hans navn, gør hans gerninger kendt blandt folkene, kundgør, at hans navn er højt!” “På hin dag skal denne sang synges i Judas land: En stærk stad har vi, til frelse satte han mur og bolværk. Luk portene op for et retfærdigt folk, som gemmer på troskab, hvis sind er fast, som vogter på fred, thi det stoler på dig. Stol evigt på Herren, thi Herren er en evig klippe.”   ret