Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 19. maj 1890

Lydighed er helligelse!

Og vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os som en gave og et offer, 'en liflig duft' for Gud. Ef 5,2. Kristus gav sig selv for os som et helt og frit offer i hele sin guddomsfylde og i al sin herlighed af en fejlfri menneskelighed. Enhver, der kommer til Kristus, skulle tage imod Kristus, som om han var den eneste. for hvem prisen var blevet betalt. Som alle dør i Adam, således skal alle levendegøres i Kristus; for den lydige vil blive oprejst til udødelighed, og overtræderen vil opstå fra de døde for at lide døden. Døden som er den straf, der tildeles af den lov, han har brudt.   ret

Lydighed imod Guds lov er helliggørelse. Der er mange, der har fejlagtige ideer med hensyn til denne gerning i sjælen, men Jesus bad om, at hans disciple måtte helliggøres ved sandheden og tilføjede. "Dit ord er sandhed." Joh 17,17. Helliggørelse sker ikke på et øjeblik men er tiltagende, lige som lydighed er vedvarende. Lige så længe Satan frister os, må kampen for at vinde sejr kæmpes igen og igen, men ved lydighed vil sandheden helliggøre sjælen. De, der er loyale overfor sandheden, vil ved Kristi fortjeneste vinde sejr over alle karaktersvagheder. Alle de skiftende omstændigheder i livet har ledt dem til at blive formet og dannet.   ret

Mange har taget det standpunkt, at de ikke kan synde, fordi de er helliggjorte, men dette er den ondes bedragende snare. Der er en konstant fare for at falde i synd. Kristus har advaret os til at våge og bede, for at vi ikke skal falde for fristelse. Hvis vi er bevidste om selvets svaghed, vil vi ikke være selvsikre og letsindige overfor faren, men vi vil føle vort behov for at søge kilden til vor styrke. Jesus vor retfærdighed. Vi må komme i anger og sønderknuselse, med en fortvivlet følelse af vor egen begrænsede svaghed. Vi må lære dagligt at søge Kristi blods fortjenester, så vi kan blive til kar, der er egnede i Mesterens tjeneste. Mens vi stoler på Gud, må vi ikke findes i strid med sandheden, men vi må altid være i stand til at tage standpunkt for det rette. Vi må klynge os til Bibelens lære og ikke følge verdens vaner og traditioner eller menneskers udtalelser eller handlemåde.   ret

Når vildfarelse opstår og bliver forkyndt som Bibelsk sandhed, vil de, der har forbindelse med kristus. ikke stole på, hvad præsten siger. Men de vil ligesom de fromme fra Berøa dagligt granske skrifterne for at se. om det forholder sig således. Når de finder ud af, hvad der er Herrens ord. vil de tage standpunkt på sandhedens side. De vil høre den sande hyrdes stemme sige: "Dette er vejen, gå på den." På denne måde vil du lære at gøre Bibelen til din vejleder, og en fremmeds stemme vil du hverken høre eller følge.   ret

Hvis sjælen skal renses, forædles og gøres egnet til de himmelske omgivelser, er der to lektier, der må læres selvopofrelse og selvkontrol. Nogen lærer disse vigtige lektier lettere end andre, fordi de anvender den enkle belæring, som Herren giver dem i mildhed og kærlighed. Andre behøver den langsomme belæring gennem lidelse, for at den rensende ild kan rense deres hjerter for stolthed, selvtillid, jordiske lidenskaber og egenkærlighed. Karakterens ægte guld må vise sig, så de må blive sejrvindere ved Kristi nåde. Guds kærlighed vil styrke sjælen, og ved kraften af Kristi blods fortjenester kan vi stå uskadte midt i fristelsens og prøvelsens ild. Men ingen anden hjælp kan frelse end Kristus, vor retfærdighed, som for os er blevet til visdom, helliggørelse og genløsning. Sand helliggørelse er hverken mere eller mindre end at elske Gud af hele hjertet og vandre udadleligt efter hans bud og anordninger. Helliggørelse er ikke en følelsestilstand men et himmelsk princip, der bringer alle lidenskaber og ønsker ind under Guds Ands kontrol. Dette arbejde udføres ved vor Herre og frelser.   ret

Falsk helliggørelse ærer ikke Gud. men den får dem. der gør krav på den. til at ophøje og ære sig selv. Hvad vi end måtte erfare, om det er glæde eller sorg, der ikke afspejler Kristus og henleder opmærksomheden på ham som dets ophav, idet det ærer ham og ser bort fra selvet, er ikke sand kristen erfaring. Når Kristi nåde ved Helligånden er indplantet i sjælen, vil det, medføre ydmyghed i ånd og en søgen efter samvær med dem, der taler om himmelske ting. Da vil ånden vise os Kristi anliggender og ikke ære modtageren, men Giveren. Hvis du derfor har Kristi hellige fred i dit hjerte, vil dine læber prise og takke Gud. Dine bønner, dine pligter, din godgørenhed og din selvfornægtelse vil ikke være temaet for dine tanker og samtaler. Du vil ophøje ham, der gav sig selv for dig, mens du endnu var en synder. Du vil sige: "Jeg giver mig selv til Jesus. Jeg har fundet ham, som Moses i loven og ligeså profeterne skrev om. " Idet du priser ham, vil du få en dyrebar velsignelse. Al prisen og æren for det, der er udført med dig som midlet, vil blive givet tilbage til Gud.   ret

Kristi fred er ikke et larmende, utæmmeligt element, der åbenbares ved høje stemmer og fysisk udfoldelse. Kristi fred er en intelligent fred, og den lader ikke dem, der er i besiddelse af den bære præg af fanatisme og ødselhed. Det er ikke en svævende indskydelse men en udstråling fra Gud. Når frelseren indplanter sin fred i sjælen, vil hjertet komme i fuldkommen harmoni med Guds ord, for ånden og ordet er i overensstemmelse. Herren ærer altid sit ord, når han har med mennesker at gøre. Det er hans egen vilje, hans egen stemme, der er åbenbaret for mennesket, og han har ingen ny vilje og ingen ny sandhed udover sit ord at åbenbare for sine børn. Hvis du har en vidunderlig erfaring, der ikke er i harmoni med udtrykkelig vejledning fra Guds ord. gør du godt i at tvivle på den, for dens oprindelse er ikke fra oven. Kristi fred kommer ved kendskab til Jesus, som åbenbares i Bibelen.   ret

Hvis glæden kommer fra ydre kilder og ikke fra den guddomelige kilde, vil den være lige så foranderlig som skiftende omstændigheder kan gøre den; men Kristi fred er en vedvarende og blivende fred. Den er ikke afhængig af nogen omstændigheder i livet, af mængden af jordisk gods eller af antallet af jordiske venner. Kristus er kilden til levende vand. Lykke og fred fra ham slår aldrig fejl, for han er en livets kilde. De, der tror på ham, kan sige: "Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angst, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød, om end deres vande bruser og syder og bjergene skælver ved deres vælde. En flod og dens bække glæder Guds stad, den Højeste har helliget sin bolig." Sl 46,2-5.   ret

Vi har grund til en uophørlig taknemmelighed til Gud for, at Kristus ved sin fuldkomne lydighed har tilbagevundet himlen, som Adam tabte ved ulydighed. Adam syndede, og Adams børn deler hans skyld og dens konsekvenser; men Jesus bar Adams skyld. og alle dem af Adams børn, der vil søge tilflugt hos Kristus, den anden Adam, vil undgå overtrædelsens straf. Jesus genvandt himlen for mennesket ved at gennemgå den prøve, som Adam ikke klarede at stå igennem. Jesus adlød loven til fuldkommenhed, og alle de, der har en ret forståelse af genløsningsplanen, vil forstå, at de ikke kan frelses, mens de lever i overtrædelse af Guds hellige forskrifter. De må ophøre med at overtræde loven og holde fast ved Guds løfter, der er stillet os til rådighed gennem Kristi fortjenester.   ret

Vores tro må ikke bygges på menneskers evner, men den skal bygges på Guds magt. Det er farligt at stole på mennesker, også selvom de er blevet brugt som Guds instrumenter til at gøre et stort og godt arbejde. Kristus må være vor styrke og vor tilflugt. De bedste mennesker kan falde fra deres fasthed, og den bedste kristendom, når den er fordærvet. har altid den farligste indflydelse på sindene. Ren, levende kristendom findes i lydighed imod hvert eneste ord, der udgår af Guds mund. Retfærdighed ophøjer en nation, og dens fravær fornedrer og ødelægger mennesket.   ret

Fra talerstolene i dag hører vi ordene: "Tro, tro kun. Hav tro på Kristus: du har intet med den gamle lov at gøre, stol kun på Kristus." Hvor forskelligt er dette ikke fra apostlens ord, som erklærer. at tro uden gerninger er død. Han siger: "Og vær ordets gørere, ikke blot dets hører, ellers bedrager I jer selv." Jakob i, 22. Vi må være i besiddelse af den tro, der arbejder af kærlighed og renser sjælen. Mange søger at erstatte en overfladisk tro med et retskaffent liv og tror derved at opnå frelse. Herren kræver præcis det samme i dag, som han krævede af Adam i Edens have fuldkommen lydighed imod Guds lov. Vi må være i besiddelse af retfærdighed uden mangler og fejl. Gud gav sin søn til at dø for verden, men han døde ikke for at ophæve loven, som var hellig, retfærdig og god. Kristi offer på Golgata er et uimodståeligt argument. der viser lovens uforanderlighed. Guds søn følte straffen på vegne af det skyldige menneske. for at synderen ved hans fortjenester måtte opnå hans pletfrie karakters dyd ved tro på hans navn.   ret

Synderen blev givet en ny mulighed for at holde Guds lov i kraft af sin guddommelige genløser. Golgatas kors vil altid fordømme den idé, som Satan har sat foran den kristne verden, at Kristi død ikke kun afskaffede det symbolske ofringssystem og ceremonierne men også Guds uforanderlige lov. grundlaget for hans trone, beskrivelsen af hans karakter. Gennem ethvert muligt bedrag har Satan forsøgt at gøre Guds Søns offer virkningsløst og at præsentere hans soning som nytteløs og hans mission som en fiasko. Han har erklæret, at Kristi død gjorde lydighed imod Guds lov unødvendig og tillod synderen at blive begunstiget af en hellig Gud uden at afstå fra sine synder. Han har erklæret at den gammel testamentlige standard er blevet sænket i evangeliet, og at mennesket kan komme til Kristus, ikke for at blive frelst fra deres synder men i deres synder. Men da Johannes så på Jesus, forkyndte han hans mission. Han sagde: "Se Guds lam, som bærer verdens synd!" Joh 1,29. Til enhver angrende sjæl lyder budskabet: "Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld." Es 1,18.   ret