Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 25. maj 1882

Dette højtidsstævne giver en dyrebar anledning til at komme Gud nær. Vi burde udnytte dette privilegium til at granske vore egne hjerter, at sammenligne vort liv og vor karakter med den guddommelige lov og se, hvad der kan hindre Guds Ånd i at blive i os. Vi burde begynde mødet rigtigt, så Gud kan give os sin velsignelse. Vi må omhyggeligt undgå at overtræde sabbatten og foretage alle nødvendige forberedelser om fredagen. Vi skal ikke tage hensyn til vor egen fornøjelse eller bekvemmelighed, men overveje hvordan vi bedst kan ære vor Skaber. Gud gør krav på én dag i ugen som sin; han har sat den til side til religiøs tilbedelse.   ret

I må undervise, advare og give råd, idet I altid husker på, at jeres ansigtsudtryk, ord og handlinger har direkte indflydelse på jeres kæres fremtidige livsretning. Jeres gerning er ikke gjort med at male en smuk skikkelse på et lærred eller udhugge den i marmor, men ved at præge Guds billede i menneskesjælen.   ret

Forældre og værger må selv bevare hjerte og liv rent, hvis de ønsker, at deres børn skal være rene. De må give den nødvendige undervisning og desuden udvise stadig årvågenhed. Hver dag vækkes nye tanker i de unges sind, og deres hjerter modtager nye indtryk. De forbindelser, de knytter, de bøger, de læser, og de vaner, de danner, må overvåges.   ret

I må gøre Bibelen til jeres vejleder, hvis I vil opdrage jeres børn i Herrens tugt og formaning. Fremstil Kristi liv og karakter som det forbillede, de skal efterligne. Hvis de fejler, så læs for dem, hvad Herren har sagt om lignende synder. I denne gerning er der brug for stadig omhu og flid. Et forkert karaktertræk, som forældrene tolererer, og lærerne ikke retter på, kan blive årsag til, at barnets karakter bliver misdannet og uligevægtig. Lær børnene, at de må have et nyt hjerte; at der må skabes en ny smag og nye motiver. De må have hjælp af Kristus og blive kendt med Guds karakter, som den åbenbares i hans ord. 120782   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2007. s. 19
afsn nr:Barnet i hjemmet 213
afsn nr:Barnet i hjemmet 108
afsn nr:Barnet i hjemmet 496