Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 27. maj 1897

Fristelse - Hvad er det?

Hvad er fristelse? Fristelse er det middel, ved hvilket de, som bekender sig til at være Guds børn, prøves. Vi læser, at Gud fristede Abraham,og at han fristede Israels børn. Dette vil sige, at han tillod omstændigheder at indtræffe, som prøvede deres tro og bragte dem til at søge hjælp hos ham. Også i vor tid tillader Gud, at hans folk bliver fristet, for at de må kunne forstå, at han er deres hjælper. Dersom de, når de prøves, holder sig nær til ham, så styrker han dem til at møde fristelsen, men dersom de giver efter for fjendens angreb og undlader at stille sig tæt hen til deres almægtige hjælper, bliver de besejrede. De skiller sig fra Gud. De afgiver ikke beviser for, at de vandrer på Guds veje.   ret

På den måde åbenbarer Herren vor karakter. Det er på denne måde, han åbenbarer, hvorvidt vi er lydige eller ulydige. Dette gør han ikke for selv at skaffe sig oplysning, thi han læser alle ting som en åben bog; men han gør det, for at det kan komme for lyset, hvad der rører sig i menneskenes hjerter, for at hans trofaste vidner må blive bestyrket, og for at andre kan komme til at forstå Guds veje og gerninger i modsætning til fjendens.   ret

Fristelser vil vælte ind over os; thi det er ved dem, vi skal forsøges i vor prøvetid. Dette er et forsøg fra Gud, en åbenbarelse af, hvad der findes i vore hjerter. Det er ikke synd at blive fristet, men synd bliver det, når man giver efter for fristelsen.   ret

Da Jesus blev ført ud i ørkenen for at fristes, blev han ført derud af Guds Ånd. Han stillede ikke sig selv i fristelse ved at gå ud i ørkenen; men Satan vidste, at Frelseren var gået derud, og han tænkte, at det var det belejligste tidspunkt for ham at nærme sig Frelseren.   ret

Kristus gik ud i ørkenen for i ensomhed at grunde over sin mission og sit værk. Han havde foretaget de skridt, som enhver synder må foretage, i omvendelse, anger og dåb. Selv havde han ingen synder at omvende sig fra, og derfor havde han ingen synder, der skulle aftvættes. Men han var vort eksempel i alle ting, og derfor måtte han gøre, hvad han ønsker, at vi skal gøre. Kristus fastede og bad for at hente styrke til at betræde den blodbestænkte sti, han måtte gå. Han var den evige Guds Søn; men som menneskets pant måtte han møde og modstå enhver fristelse, som anfægter menneskene.   ret

Da Kristus havde fastet i 40 dage og 40 nætter, indfandt fjenden sig og søgte at få ham til at sige til stenene, at de skulle blive til brød. Kristus vidste, at han ville blive angrebet netop på dette punkt; thi det var appetitten, der bragte Adam og Eva til fald. Bærende verdens frygtelige syndebyrde modstod han den hårde prøve med hensyn til appetitten, til kærlighed til verden og til den lyst at vinde berømmelse, der leder til formastelse. Han udholdt disse fristelser og udvirkede således for dem en retfærdig karakter, fordi han vidste, at dette kunne menneskene ikke selv gøre.   ret

Verdens Forløser, den anden Adam, udvirkede ved sin lidelse og død forløsning for menneskeslægten. Han blev fristet i alle ting i lige måde som vi. Han vidste, at fjenden ville komme til ethvert menneske for at benytte sig af nedarvede svagheder og for ved sine tillokkelser at besnære alle, hvis håb og tillid ikke er til Kristus. Ved at gennemgå det samme, som menneskene må gennemgå, og ved at vise, at menneskene ved hjælp af den guddommelige kraft, som bliver dem skænket, også kan besejre enhver fristelse, beredte Kristus vejen for os til at opnå sejr.   ret

Dersom Satan kan forlede menneskene til at handle i strid med de principper, der ligger til grund for og gennemstrømmer enhver befaling i Guds lov, så giver det ham en anledning til at påvirke deres sind. Det ene vovelige skridt i en forførisk vane, foretaget under Satans forførende tillokkelse, leder til et næste skridt af samme slags. De, som handler således, fjerner sig fra Gud. De verdslige princippers giftige indflydelse bliver af fjenden så forklædt, at de, som udfører handlingerne, bliver villige til at handle i strid med Guds vilje. De benytter verdslige kneb for at vinde en fordel over deres medmennesker. Dette leder tanken ind på et spor, der skiller sjælen fra Guds Ånd. Sindet bliver mere og mere grebet, og evnen til at overvinde fristelse bliver ødelagt. De tilbøjeligheder, der således udvikles, forplantes til børnene, ligesom Adams ulydighed forplantede sig til hele menneskeslægten.   ret

Kristus kom til verden som et pant for menneskene. Han beredte vejen til sejr for dem ved at give dem åndelig kraft. Det er ikke hans vilje, at menneskene skal blive stillet under ugunstige forhold. Han vil ikke, at de, som kæmper for at vinde sejr, skal blive frygtagtige og forsagte over slangens rænkefulde angreb. "Vær frimodige," siger han, "jeg har overvundet verden."   ret

Når en sådan Anfører leder os fremad til sejr, bør vi visselig være glade og frimodige. Han kommer som vor forkæmper; han følger med i den kamp, som alle, der er Satans fjender, må udkæmpe. Han fremlægger for sine efterfølgere en slagplan. Han påpeger stridens ejendommeligheder og alvor, og pålægger dem ikke at forene sig med hans stridshær uden først at have beregnet omkostningerne. Han oplyser dem om, at hele ondskabens uhyre hærskarer er samlet imod dem; han viser dem, at de strider for at erobre en usynlig verden, og at hans hær ikke består blot af mennesker alene. Hans stridsmænd samarbejder med himmelske væsener og med En, som er højere end englene i rang, thi Helligånden er nærværende som Kristi repræsentant.   ret

Kristus opfordrer derpå enhver sand efterfølger og stridsmand til at kæmpe for ham, idet han forsikrer, at der er befrielse at få for alle, som vil udføre hans befalinger. Dersom Kristi stridsmænd med troskab skuer hen til deres anfører og følger hans befalinger, så vil de have held med sig i kampen mod fjenden. Ligegyldig hvor stærkt de måtte blive anfægtet, så vil de til sidst sejre. Deres svagheder kan være mange, deres synder store og deres mangel på visdom tilsyneladende uoverkommelig; men dersom de indser deres svaghed og søger hjælp hos Kristus, så vil han være deres hjælp og styrke. Han er altid villig til at oplyse dem i deres sløvhed og besejre deres syndighed. Dersom de benytter sig af hans magt, vil deres karakter blive forvandlet, og lys og hellighed vil omgive dem. Ved hans fortjenester og den kraft, han skænker, vil de mere end sejre. Overnaturlig hjælp vil blive dem givet for at hjælpe dem til i deres svaghed at udføre mægtige gerninger.   ret

De, som strider for Kristus, strider i verdensaltets påsyn, og de bør være modige og ikke frygtagtige. De, der i sandhed ønsker at tjene Gud, vil ikke følge deres egen visdom eller den store Forførers visdom, når han spiller om deres liv. Ved tro bør de roligt betragte enhver fjende og udbryde: "Vi strider troens gode strid under den Almægtiges ledelse. Fordi han lever, skal også vi leve. Ved Jesus, der er troens begynder og fuldkommer, kan vi modstå alle fjendens gloende pile."   ret

Abraham afgav bevis på sin lydighed, da han med Isak ved sin side drog ud i overensstemmelse med den guddommelige befaling: "Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om." 1Mos 22,2. Job fik lov til at lide. Han blev hårdt fristet, men han ville ikke tale et eneste ord imod Gud. Medens Kristus var på jorden, søgte farisæerne og de skriftkloge, under Satans tilskyndelse, at friste ham på alle mulige måder. Men han tillod aldrig disse fristelser at lokke ham bort fra lydighedens sti. Når Gud taler, så lad os lyde, uanset hvor stærkt fjenden end kan friste os til at være ulydige; thi lydighedens sti er den eneste sikre sti.   ret

Kristi eksempel viser, at vort eneste håb om sejr ligger i en uafladelig modstand mod Satans angreb. Han, som sejrede over sjælenes fjende i kampen med fristelse, forstår, hvilken magt Satan har over menneskene, og han har sejr for os. Som den sejrende har han givet os fordelen af hans sejr, for at vi i vore bestræbelser for at modstå den ondes fristelser må kunne forene vor svaghed med hans styrke, vor uværdighed med hans fortjenester. Støttet af hans aldrig svigtende magt kan vi i hans almægtige navn gøre modstand mod den stærke fristelse og sejre, ligesom han sejrede.
Mrs. E. G. White.   ret

afsn nr:1Evangeliets sendebud 147/12
afsn nr:2Evangeliets sendebud 147/12
afsn nr:3Evangeliets sendebud 147/12
afsn nr:4Evangeliets sendebud 147/12
afsn nr:5Evangeliets sendebud 147/12
afsn nr:6Evangeliets sendebud 148/12
afsn nr:7Evangeliets sendebud 148/12
afsn nr:8Evangeliets sendebud 148/12
afsn nr:9Evangeliets sendebud 148/12
afsn nr:10Evangeliets sendebud 148/12
afsn nr:11Evangeliets sendebud 148/12
afsn nr:12Evangeliets sendebud 149/12
afsn nr:13Evangeliets sendebud 149/12
afsn nr:14Evangeliets sendebud 149/12