Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 3. juni 1897

I denne prøvelsens time længtes Kristi menneskelige natur efter medlidenhed. I sin sjæls dybeste smerte kom han til sine disciple med et inderligt ønske om at høre nogle lindrende ord fra dem, som han ofte havde velsignet, trøstet og bskyttet i sorg og lidelse; for venlighedens lov var altid på hans læber. Han som altid havde trøsten ord for dem, led nu overmenneskelig smerte, og han længtes efter medlidenhed; han længtes efter at vide, at de bad for ham og sig selv. Hvor mørk forekom ikke syndens ondskabsfuldhed! Ingen jordisk magthaver kan være mere opmærksom på sine undersåtter, end jesus var. Han var nidkær for sin liv, som ingen jordisk konge kanvære, for han var den evige, usyndlige, udødelige konge. Hvis han bare kunne vide, at hans disciple forstod den frygtelige fristelse til at lade menneskeslægten bære konsekvenserne af deres egen skyld, mens han stod uskyldig for Gud, ville han blive styrket.   ret

Den styrkes der gives Kristus i timen for legemlig lidelse og sjælspine i Getsemane have, har været og vil givet til dem som lider for Hans dyrebare navns skyld. Den samme nåde gives til Jesus, den samme trøst, mere end moralsk standhaftighed, vil givet til ethvert troende Guds barn, som bringes i forviklinger og lidelser, og behandles med fængsel og død, af Satans agenter. En sjæl der sætter lid til Kristus har aldrig blevet overladt til fortabelse. Pinslen, indsatsen grusomhedens mange påfund, kan dræbe legemet, men de kan ikke berøre livet som er skjult sammen med Kristus i Gud.   ret