The Signs of the Times d. 16. juni 1887
På Elias’ tid havde Israel forladt den levende Gud. Forgæves talte Herren ved sine profeter til det frafaldne og oprørske folk. Forgæves irettesatte han deres synder og truede dem med sine straffedomme. Det budskab, som kunne have været en duft af liv til liv, viste sig at være en duft af død til død for dem. De ville ikke give agt på den advarsel, der kaldte dem til et liv i ydmyghed og tro. I stedet for at lede dem til omvendelse krænkede profetens ord deres stolthed og vakte deres had mod Guds budbringer. Således forøgede de deres syndere og forværrede den skyld, som allerede havde bragt Guds straffedomme over landet. De prøvede at finde og tilintetgøre Elias, som om de ved at gøre ham tavs kunne forhindre, at hans ord gik i opfyldelse. Men Gud fandt et skjulested for sin tjener blandt hedningerne. ret
| afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 1.kv 2007. s. 16 |