Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 17. juni 1889

Idet Kristus steg op fra jorden, ledsagede en sky af engle ham på hans vej til Guds stad. Idet de nærmede sig portene, sang de: “Løft eders hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind!” Da spurgte vagtenglene: “Hvo er den ærens konge?” og den opstigende hærskare lod svaret lyde: “Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig! Løft eders hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind!” Idet det himmelske tog drager ind i staden, kommer den himmelske hærskare for at bøje sig i tilbedelse for ham. Frelseren standser dem; endnu kan han ikke modtage deres hyldest. Han har en bøn at fremlægge for Faderen. Han husker på dem, han har efterladt alene i verden. Han siger: “Fader! jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, så de må skue min herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før verdens grundlæggelse.” Derefter lyder Faderens befaling til den ventende hærskare: “Alle Guds engle skal tilbede ham,” og de bøjer sig i tilbedelse for ham, idet de siger: “Værdig, værdig er Lammet, det slagtede, som atter lever som en triumferende sejrherre.”   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2005. s. 83