The Signs of the Times d. 24. juni 1889
Venter på det salige håb. [Prædiken i Washington, D. C., 26. januar, 1889.]
”Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige: begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger.” ret
Skriften lærer en helt anderledes lektie fra det som mange siger, der bekender at tro evangeliet. Vi er formanet til at leve ædrueligt, retsindigt, gudfrygtigt i denne nuværende verden, og vente på den store Gud og vor Frelser Jesu Kristi herlige tilsynekomst. Nogle har modvilje mod mit arbejde, fordi jeg lærer at det er vor opgave at vente på Kristi personlige tilsynekomst i himlens skyer. De har sagt: ”Du tror at Herrens dag er lige nær over os når Mrs. White taler om Kristi komme; og hun har talt over dette samme emne i de sidste fyrre år, og Herren er endnu ikke kommet.” Denne modsigelse går direkte op imod Kristi egne ord. Af hans egen mund siger han om den elskede discipel: ”Se, jeg kommer snart,” og Johannes svarer: ”Kom Snart Herre Jesus.” Jesus sagde disse ord som en advarsel og opmuntring til sit folk; og hvorfor skal vi så ikke give agt på dem? Herren har sagt at det er den trofaste som venter og våger på ham. Det var den upålidelige tjener som sagde: ”Min Herre lader vente på sig,” og begyndte at slå sine medtjenere, og spise og drikke med fordrukne. ret
Det præcise tidspunkt for Kristi andet komme er ikke åbenbaret. Jesus sagde: ”Ingen kender dagen eller timen,” Men han gav også tegn på sit komme, og sagde: ”Når I ser alle disse ting, skal I vide at det er nær, endog for døren.” Han bad dem, som et tegn på at hans komme skulle vise sig: ”Se op, og løft jeres hoveder; for jeres forløsning er nær.” Og i synet for disse ting skrev apostlen: ”Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv. Thi alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til.” Eftersom I ikke kender timen for Kristi komme, må vi leve ædrueligt og i gudsfrygt i den nuværende verden, ”i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst.” ret
Kristus "gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger." Hans ejendomsfolk må leve således i denne verden, som det sømmer sig børn af en så ophøjet Fader. De rige må bringe deres midler, de, som er højt agtede, deres indflydelse, de lærde deres visdom, de fattige deres dyd, om de vil blive Guds medarbejdere. De må søge at komme i det rette forhold til Gud, at de kan oplyses af Guds herligheds lys, som skinner i Jesu Kristi åsyn, og selv blive et lys for andre. Vi læser i Herrens ord, at nogle vil sige, at Kristi komme er langt borte; men over sådanne skal hans dag komme som en tyv om natten, og forfærdelse og ødelæggelse skal pludselig komme over dem. Ak, hvor mange der er, som er villige til at lade sig vugge i søvn i den kødelige sikkerheds vugge. Men det er på tide at vågne op! "Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru." ret
Vi må vågne op til at se tegnenes opfyldelse rundt om os og til at advare vore medmennesker. Der er mange i verden, som søger at berolige ængstelige sjæle ved at råbe: "Fred, fred! og der er ikke fred." Men vi må ikke gøre det. Der er mange, som siger til bekymrede sjæle: "Vær ikke bange, vedbliv kun i jeres gudløshed og jeres fornøjelser! Herrens dag er ikke nær." Mon ikke Kristus havde en bestemt hensigt med, at han sagde: "Se, jeg kommer snart"? Så han ikke, at det ville være nødvendigt for hans menighed altid at have hans komme i erindring? Skal vi sige med spotterne i de sidste dage: "Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse." Jeg agter ikke at være blandt denne klasse. Jeg agter at vække menneskene med budskabet om Kristi snare komme! ret
Et stort ansvar hviler på dem, som kender den nærværende sandhed. De skal advare menneskene om den kommende dom. De skal fremstille frelsen i Kristus for den faldne verden. De skal ikke gå omkring og beklage deres tilstand, tale om deres trængsler, tvivl og deres mørke; men de skal opløfte deres sind til Gud og oplade hjertets dør, så at Jesus kan komme ind og fæste bolig hos dem. Jesus alene må herske i hjertet, så at sjælens tempel kan renses fra enhver besmittelse. Frelserens snare komme må stå for os som en levende virkelighed. Det spørgsmål, som er af den allerstørste vigtighed for os, er: "Hvordan er det med min sjæl? Søger jeg at være et lys for andre? Oplærer jeg mine børn til at forstå, at de har en sjæl at frelse? At fred og hellighed bør være en del af deres liv? Lærer jeg dem at lægge deres hænder i Jesu hænder, at han må lede dem?" ret
Vi har et alvorsfuldt arbejde at udføre, og vi har ingen tid at spilde ved revnede brønde, som ikke kan holde vand; men vi må komme til Kristus og erholde livets vand af ham. Vi må ransage Bibelen. Dette er af den allerstørste vigtighed for os. Guds ord er mægtigt til at gøre os vise til salighed; men hvor få der alligevel er, som bryder sig om at granske det! Menneskene er så optaget med de forgængelige ting i denne forgængelige verden, at de ingen tid har tilovers for de evige. De bygger deres forhåbninger på grundvolde, som ikke kan bestå, og skriver deres navn i sand. Selv mange af dem, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, agter ikke på hans formaning. De er ligesom det figentræ, på hvilket Mesteren ikke fandt andet end blade, da han kom og ledte efter frugt. Og Herrens ord vil lyde til dem som til træet: "Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte?" ret
Gud skænker os mange rige velsignelser, og han venter, at vi skal bære frugt til hans ære. Men mange bærer aldeles ingen frugt. De overgiver sig ikke helt til Kristus og underkaster sig ikke helt hans vilje. Der er mange, som synes at tro, at de vil blive mismodige og tungsindige, når de tænker for meget på Gud og himmelske ting, og at det er skadeligt for sundheden at dvæle for meget ved religiøse emner. ret
Da jeg var meget ung, ransagede jeg Skrifterne, og Gud gav mig lys i hans sandheds ord, så at jeg gik ud for at forkynde frelsens glade budskab for andre. Min bror skrev til mig og sagde: "Jeg beder dig, bring ikke vanære over din familie. Jeg skal gøre alt muligt for dig, når du blot ikke vil gå ud at prædike." "Vanære min familie!" svarede jeg, "kan det vanære min familie, at jeg prædiker Kristus og ham korsfæstet? Jeg kan ikke ophøre med at aflægge det vidnesbyrd, Gud har givet mig, selv om du kunne give mig alt det guld, dit hus kan rumme. Jeg ser hen til belønningen. Jeg kan ikke tie; for når Gud skænker mig lys, så vil han, at jeg skal meddele det til andre, så langt jeg formår." ret
Kom præsterne og de øverste ikke til disciplene og forbød dem at prædike i Jesu navn? De kastede dem endog i fængsel. Men Herrens engel udfriede dem, for at de kunne gå ud og tale livets ord til folket. Dette er også vor gerning. "I er mine vidner, siger Herren," og dette kald må vi udføre med troskab. Hvor mange af os gør det? Mange opfører sig, efter at de er blevet døbt, som om de har lært alt, hvad der hører kristendommen til. Men ved dåben er de blot så vidt begyndt på vejen. Vi skal gå fremad fra lys til lys, fra klarhed til klarhed, fra kraft til kraft, så at vi mere og mere kan afspejle Jesu karakter i vor levevis og hans Ånd og kraft i vort liv. Vi må arbejde for sjæles frelse, som er omkring os. ret
Vi skal fremstille sandheden, som den er i Jesus. Han kom til verden for at frelse syndere. I tre og tredive år levede han som vort eksempel. Han tålte forhånelse, skam, forkastelse og død - dog lever han. Han er en levende Frelser. Han er opsteget til det høje for at gå i forbøn for os. Lige før sin korsfæstelse bad han om, at hans disciple måtte være et med ham, ligesom han var et med Faderen. Er det virkelig muligt, at det syndefulde, faldne menneske kan komme ind i en så ophøjet forbindelse med Kristus? En sådan forening vil bringe lys, fred og trøst til vore sjæle. Da han tog til Himlen, sagde han til sine disciple: "Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer." Hvem vil ikke gerne have Talsmanden, Trøstermanden, når prøver og vanskeligheder møder? Der er mange, som foragter Gud og hans tjeneste. Men lad sygdom og sorg overfalde dem, lad døden komme i familien, så vil de fatte, hvor svage jordiske støtter er, og de vil ønske at have en Gud, som de kan forlade sig på. ret
Herren kommer, og når han kommer, skal vi blive ham lig, for vi skal se ham, som han er. "Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren." Vi må oplægge vore skatte i Himmelen; for hvor vore skatte er, der er også vort hjerte. Lad retfærdighedens sol skinne ind i jeres hjerter , og fred, himmelsk fred, vil blive skænket os. Må Guds velsignelse hvile over jer alle. Hør Jesu forjættelse: "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." ret
Tal om Kristi kærlighed, tal om hans magt, så vil I have en himmel her i denne verden, medens I er på vejen til Himmelen. Lev efter det lys, som skænkes jer, og jeres liv vil blive som en velvandet have. "Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig." ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | Evangeliets sendebud 274/89 |
afsn nr:5 | Evangeliets sendebud 275/89 |
afsn nr:6 | Evangeliets sendebud 275/89 |
afsn nr:7 | Evangeliets sendebud 275/89 |
afsn nr:8 | Evangeliets sendebud 275/89 |
afsn nr:9 | Evangeliets sendebud 275/89 |
afsn nr:10 | Evangeliets sendebud 275/89 |
afsn nr:11 | Evangeliets sendebud 275/89 |
afsn nr:12 | Evangeliets sendebud 276/89 |
afsn nr:13 | Evangeliets sendebud 276/89 |