Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 26. juni 1884

Begynder du at se manglerne i din karakter? Føl dig ikke hjælpeløs og modløs? Se hen til Jesus, som kender alle dine svagheder og har medlidenhed med alle dine skrøbeligheder. Han kom ikke “for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.” Det er ikke en skam at bekende vore synder og forlade dem. Skammen hviler på dem, som kender deres synder, men fortsætter i dem og bedrøver den kære Frelser ved deres krogede vej. Vi burde sætte større pris på en kundskab om vore fejl end en lykkelig følelsesflugt; for det er et tegn på, at Guds Ånd kæmper med os, og at engle er omkring os. Lad det hjerteransagende arbejde fortsætte; lad det være dybt og alvorligt, indtil enhver barriere er fjernet, og dit hjerte er åbent til at byde tilgivelsens og fredens budbringer velkommen, som længe har ventet på at bringe lys og lykke og glæde. Kom i sand bedrøvelse over synd hen til korsets fod og efterlad dine byrder der; kom idet du udøver anger mod Gud, fordi du har overtrådt hans lov, og tro på, at vor Herre Jesus Kristus vil tilgive dine overtrædelser og forsone dig med Faderen. Tro på det, Gud har sagt; tag hans løfter til dit hjerte.   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 1.kv 2004. s. 14